Thomasevangeliet: Nøglen til en Dybere Forståelse af Jesu Lære

Thomasevangeliet er et af de apokryfe evangelier, som ofte ignoreres i den kristne tradition. Mange kristne har svært ved at forstå udsagnene i dette evangelium, da de kan virke kryptiske og uklare. Men forfatteren Keith Giles (tidligere præst og kristen) har argumenteret for i hans nye bog, at Thomasevangeliet kan give dybere indsigt i Jesu lære, hvis det læses gennem en bestemt linse – nemlig non-dualitetens linse.

Nederst finder du et super godt interview med Giles, som er fundamentet til dette skriv.  Heri kommer han ind på en masse spændende omkring Thomasevangeliet, som er en tekst jeg tilnærmelsesvis har været bange for at nærme mig, da kristne tager helt og aldeles afstand fra teksten. Men dette interview har fået mig til at indse, at Thomasevangeliet er nøglen til at forstå Jesu og at det bestemt er en tekst der skal nærstuderes. ​

​Non-Dualitet i Thomasevangeliet
Non-dualitet er forståelsen af, at vi alle er forbundet med Gud og hinanden. Det handler om at se forbi de ydre adskillelser mellem mennesker og anerkende vores fælles guddommelighed.

I Thomasevangeliet finder vi udsagn, der kan tolkes gennem denne linse. For eksempel siger Jesus i Thomas 7: "Lykkelig er løven, som mennesket æder, for løven bliver menneske. Og forbandet er mennesket, som løven æder, for det menneske bliver løve."

Her bruges "løven" som en metafor for egoet, mens "mennesket" repræsenterer det sande selv. Når egoet bliver forbrugt af Kristus, transformeres det til det sande selv, men hvis egoet overtager, mister det sande selv sin identitet.

​Forening af det Mandlige og Kvindelige i Én Enhed
En af de mest bemærkelsesværdige udsagn i Thomasevangeliet er Jesus' opfordring til at forene det mandlige og kvindelige som en forudsætning for at komme ind i Guds rige. I logion 22 siger Jesus: "Når I gør de to til én, og når I gør det indre som det ydre og det ydre som det indre, og det øvre som det nedre, og når I gør det mandlige og det kvindelige til ét, så manden ikke er mand og kvinden ikke er kvinde, da skal I træde ind i Guds rige."

​Denne passage understreger en dyb spirituel transformation, hvor dualiteter som køn ophører med at eksistere i deres adskilte former. I stedet bliver de ét i en højere enhed. Dette koncept afspejler en mystisk forståelse af sjælens forening og enhed med det guddommelige, hvor traditionelle skel mister deres betydning. Det antyder en tilstand af indre helhed og balance, som er nødvendig for at opnå den fulde erkendelse af Gud.

At Gøre Kvinde til Mand: Maria Magdalena og den Spirituelle Transformation
En af de mest kontroversielle passager i Thomasevangeliet findes i det sidste vers, vers 114, hvor Jesus og hans disciple diskuterer Maria Magdalena. Disciplene, repræsenteret ved Peter, udtrykker skepsis over for Marias plads blandt dem, idet Peter siger: "Lad Maria forlade os, for kvinder er ikke værdige til livet." Jesus svarer: "Jeg vil selv lede hende, så jeg kan gøre hende til mand, for enhver kvinde, der gør sig selv til mand, vil komme ind i himlenes rige."

Dette vers har været genstand for meget debat og fortolkning. Nogle lærde mener, at det er en senere tilføjelse, der afspejler samtidens patriarkalske holdninger. Andre, som Giles, argumenterer for, at verset skal forstås metaforisk. I denne fortolkning repræsenterer "at blive mand" en spirituel transformation, hvorved man transcenderer kønsforskelle og opnår enhed med det guddommelige.

Denne tolkning understøttes af tidligere udsagn i Thomasevangeliet, hvor Jesus taler om at forene det mandlige og kvindelige i én enhed som en forudsætning for at komme ind i Guds rige. Dette indikerer, at den fysiske kønsidentitet er mindre vigtig end den åndelige enhed og indre transformation, som Jesus prædiker.

Dette perspektiv udfordrer traditionelle kønsroller og fremmer en forståelse af, at alle mennesker, uanset køn, har potentialet til at opnå spirituel oplysning og enhed med Gud.

Forbindelsen til Platon og Gnosticismen
En interessant opdagelse blev gjort, da Thomasevangeliet blev fundet i 1945 sammen med et fragment af Platons Republik. Dette fragment indeholder også en metafor om løven, som Platon bruger til at tale om egoet. Giles peger på, at dette kan tyde på en forbindelse mellem Thomas og Platons filosofiske ideer, hvilket indikerer, at Thomas indeholder hemmelige eller esoteriske lære, som var kendt af gnostikerne. Denne sammenhæng hjælper med at forklare nogle af de mere kryptiske udsagn i Thomasevangeliet.

Er Thomasevangeliet Q-dokumentet?
Et af de mest interessante aspekter ved Thomasevangeliet er dets mulige relation til det omdiskuterede Q-dokument. Giles fremhæver, at inden Thomasevangeliet blev genopdaget i 1945, havde bibelforskere længe teoretiseret om eksistensen af et hypotetisk dokument, kaldet Q-dokumentet. Dette dokument skulle have indeholdt en samling af Jesu udsagn, som evangelisterne Matthæus og Lukas angiveligt brugte som kilde. Q-dokumentets eksistens blev foreslået for at forklare, hvorfor disse to evangelier indeholder mange af Jesu citater næsten ordret, mens de divergerer betydeligt i fortællingen om hans liv og gerninger.

Thomasevangeliet, der udelukkende består af Jesu udsagn, blev fundet sammen med andre religiøse tekster i Nag Hammadi, og dets struktur minder meget om det hypotetiske Q-dokument. Giles påpeger, at dette indikerer, at Thomasevangeliet kan være en slags Q-dokument, da det præsenterer en samling af Jesu ord uden de narrative elementer, der findes i de synoptiske evangelier.

Dette antyder, at tidlige kristne samfund kunne have haft adgang til lignende samlinger af Jesu udsagn, hvilket yderligere støtter idéen om, at Q-dokumentet eller lignende samlinger faktisk kunne have eksisteret og været brugt som kilde til de kanoniske evangelier.

Legitimiteten af Thomasevangeliet
Giles argumenterer for, at Thomasevangeliet er lige så gyldigt som de kanoniske evangelier. Mange af Jesu udsagn i Thomasevangeliet findes også i det Nye Testamente. For eksempel siger Jesus i Johannes 14:20: "På den dag skal I erkende, at jeg er i min Fader, og I er i mig, og jeg er i jer." Dette afspejler tanken i Thomasevangeliet om den dybe forbindelse mellem Jesus, Gud og menneskeheden. Giles påpeger også, at nogle af udsagnene i Thomasevangeliet, såsom Thomas 22, hvor Jesus taler om at gøre "det mandlige og det kvindelige til en eneste", afspejler en dybere forståelse af enhed og fælles guddommelighed.

Politisk Magt og Teologisk Diskrimination
Historisk set blev Thomasevangeliet og andre apokryfe tekster undertrykt af den proto-ortodokse kristendom, som senere blev den dominerende strømning. Giles fremhæver, at denne undertrykkelse ikke nødvendigvis var baseret på teologisk uenighed, men ofte var drevet af politiske magtkampe. For eksempel nævner Giles Athanasius' påskebrev, som instruerede kirker i at stoppe med at bruge bestemte tekster, herunder Thomasevangeliet, i deres gudstjenester.

En Tidssvarende Relevans
Giles argumenterer for, at Thomasevangeliet er yderst relevant i dag, især i en tid præget af global opdeling og konflikt. Han mener, at evangeliets budskab om enhed og fælles guddommelighed kan hjælpe os med at overvinde de adskillelser, der ofte skaber fjendskab og uretfærdighed. Dette budskab er ikke kun vigtigt for kristne, men for hele menneskeheden.

Konklusion
Thomasevangeliet tilbyder en unik mulighed for at udforske Jesu lære på en ny og dybere måde. Ved at inkludere dette evangelium i vores åndelige praksis kan vi få en større forståelse af vores forbindelse med Gud og hinanden. Giles opfordrer til at genoverveje vores holdning til apokryfe tekster og anerkende deres værdi i vores søgen efter sandhed og åndelig indsigt. Dette budskab om enhed og fælles guddommelighed er afgørende for at skabe en mere fredelig og retfærdig verden.

Giles nye bog kan købes hos Amazon her: THE QUANTUM SAYINGS OF JESUS