Hjemrejsen: Blog
En kontroversiel blog om Jesus Visdom og den sandhed han ønskede os at kende!
|
En kontroversiel blog om Jesus Visdom og den sandhed han ønskede os at kende!
|
Som mange andre kristne, har jeg været godt og grundigt inde over Endetiden. Og jeg har slugt senariet helt og aldeles. Jeg har lyttet til utallige podcasts og læst Johannes Åbenbaringen mange mange gange, i et forsøg på at forstå denne ret komplekse tekst. Men som med så meget andet, så har jeg erfaret at vi bliver nød til at vende og dreje alt på hovedet. Se det med nye øje. Vi er i så mange sammenhæng blevet manipuleret med og først bag lyset. Og hvad nu hvis vi er blevet ført bag lyset af misforstået teologi? At vi er blevet fortalt en historie om en fremtidig katastrofe, hvor Antikrist vil regere, hvor templet i Jerusalem vil blive genopbygget, og verdens undergang er nært forestående. Denne forståelse, som mange af os har taget for givet, er blevet understøttet af film som "Left Behind", bøger som "88 Reasons Why the Rapture Will Be in 1988", og ikke mindst prædikener fra talrige præster over hele verden. Selv Martin Luther mente at han selv levede i Endetiden. Men hvad nu, hvis denne forståelse slet ikke er bibelsk? Jeg fosøger i dette skriv at stille lidt kritiske spørgsmål, som jeg ikke selv helt har svarene på endnu... for også at invitere dig til at vende og dreje det hele lidt og ikke bare æde hvad andre og hvad jeg selv forsøger at sige. Undersøg gerne selv nærmere... og jeg hører gerne fra dig, hvis du har yderligere at tilføje til de teorier jeg berører her. Rødderne af Vores Endetidsforståelse Det kan være chokerende for mange at høre, at den populære endetidsteologi, som omhandler en bortrykkelse (rapture) og et globalt kaos, ikke er noget, der har rødder i Bibelen. Faktisk stammer denne forståelse fra 1830, hvor den britiske teolog John Nelson Darby udviklede det, vi i dag kalder dispensationalisme eller rapture-teologi. Før Darby havde ingen kristne denne opfattelse af endetiden. Darby fandt i USA en lydhør forsamling, der begejstret tog imod hans dramatiske og apokalyptiske fortælling. Da Scofield Reference Bible senere udkom med Darbys noter inkluderet, blev denne forståelse nærmest ophøjet til at være en officielle tolkning af Bibelen. Dette førte til, at seminarier som Dallas Theological Seminary begyndte at undervise kommende præster i denne teologi, hvilket resulterede i, at det blev den dominerende måde at forstå endetiden på i mange amerikanske kirker. Hvad Bibelen Egentlig Siger om Endetiden Hvis vi ser nærmere på Bibelen, vil vi opdage, at den ikke understøtter denne dramatiske endetidsfortælling. Tag for eksempel Jesu ord i Mattæus 24, hvor han taler om "endens tid". Ofte har vi tolket dette som verdens ende, men en mere nøjagtig oversættelse ville være "tidens ende" – nærmere bestemt slutningen på den jødiske tidsalder. Jesus forudsagde i Mattæus 24, at templet i Jerusalem ville blive ødelagt, og at ikke en sten ville blive tilbage på den anden. Denne profeti blev opfyldt i år 70 e.Kr., da romerne ødelagde templet og satte en stopper for den jødiske præstetjeneste og de daglige ofre. Det var en afgørende begivenhed, men det var ikke verdens ende – det var slutningen på den gamle pagt og begyndelsen på noget nyt. Et andet vigtigt aspekt er det, der kaldes "apokalyptisk hyperbole". Bibelen bruger ofte symbolsk og overdreven sprogbrug for at beskrive store katastrofer. Når vi læser om solen, der bliver mørk, eller stjerner, der falder fra himlen, er det ikke bogstavelige begivenheder, der forudsiges, men snarere billedsprog for store omvæltninger og domme over specifikke nationer. Vi ser dette i profetier mod Babylon i Esajas 13:10, mod Egypten i Ezekiel 32:7-8, og mod Edom i Esajas 34:4. Jesus brugte samme type billedsprog i Mattæus 24, da han talte om templets fald og den kommende ødelæggelse af Jerusalem. Hans samtidige forstod denne hyperbole, men vi har mistet denne forståelse, og det har ført til misforståelser om fremtidige begivenheder. Dette skrift går også i tråd med at der på Jesu tid var et astrologisk skifte fra Vædderens tidsalder til Fiskenes tidsalder. Vi står selv lige nu i et skift fra Fiskens tidalder til Vandmandens. Så det er kun helt naturligt at vi lige nu lever i en tid hvor der kommer til at ske en masse omvæltninger. Fiskens tidalder stod for Tro, religion, spiritualitet, illusion, mystik og Vandbærerens tid kommer til at stå på teknologi, humanisme, individualisme, frihed, kollektiv bevidsthed. Covid-19 og Apokalyptisk Frygt I lyset af begivenheder som Covid-19-pandemien, er det let at lade sig rive med af tanken om, at vi lever i de sidste tider. Ulykker, krige, og naturkatastrofer får os til at tænke, at Jesu genkomst må være nært forestående. Men det er vigtigt at huske, at lignende tankemønstre har eksisteret gennem hele historien – fra Napoleons tid til Hitlers regime. I hver af disse perioder har kristne fejlagtigt troet, at de levede i endetiden og at en af disse to personer måtte nære Anti-Krist. Men hvad nu hvis det, vi egentlig venter på, allerede er sket? Hvad hvis Kristus allerede er kommet tilbage? Som den hellige ånd der fylde sine disciple. Hvem er Johannes Åbenbaringen skrevet til? Johannes' Åbenbaring menes at være skrevet i slutningen af det 1. århundrede e.Kr., typisk dateret til omkring år 95-96 e.Kr. Det er altså så 25-30 år efter templet fald i Jerusalem. Teksten er meget kryptisk! Den kan helt klart tale om ting der både er sket, og vil ske indenfor en overskuelig årrække og endda måske vil ske flere 1000 år senere. Ser man astrologisk på det, så kan der godt være tale om både den endetid der var fra Vædderens tidsalder en den kommende endetid fra Fisken til Vandmanden. For skrift som disse har stor indflydelse på os og på masserne. Noget gammelt skal brydes ned og noget nyt skal opstå. Nu kan jeg jo godt lide at vende ting lidt på hovedet. Så lad os lige vende Johannes Åbenbaring 180 grader og tænke lidt ud af boksen. Hvem er denne bog skrevet til og hvorfor? Jeg finder det ret interessant at der allerede i 1 kapitel vers 1, står noget som først lige er gået op for mig. "Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske; og han sendte sin engel og kundgjorde det i et syn for sin tjener Johannes." Ordet tjener lyder jo mildt på dansk. Ordet tjener på græsk doúlos betyder dog "Slave" eller "Træl-slave". Så bogen er til dem som er slaver af Jesus? Iflg. linket er det nogen der frivilligt lever under Kristus autoritet. Men dette er jo imod hvad Jesus selv sagde? Mens han går med sine disciple, at de skal blive som ham og endda større. Han var imod titler og hierarki og for alt i verden imod slaveri! Hvor er alle dem der skulle blive som Jesus og blive større? Ja dem har der bestemt ikke mange af vel? Hvorfor mon? Fordi Jesu sande lærer blev censureret og de oprindelige kristen slået ihjel. I år 68 e.f.kr. blev mange Essenere jagtet og myrdet. Dog er det glædeligt, selvom altså kan de dystert og apokalyptisk ud, så lever vi jo rent faktisk i en tid hvor mange udvikler nådegaverne, såsom det at kunne helbrede og flere og flere vågner op og forstår at forbundethed med hver andre er vejen frem. Desuden så står der i vers 6 at han har løst os af synd via hans blod. Men Jesus kom ikke for at fri os fra synd. Han kom jo netop for at befri os fra at være slaver af Jehova. Skulle han så ønske at gøre os til slaver af ham selv? Nej det tror jeg bestemt ikke. Men hvis man nu tror på at Jehova er Jesu far, ja så er man jo stadig slave af Jehova og man er ikke blevet frelst fra lænkerne. Jo tættere vi kommer på Jesus og Gudfaderen er færre regler og træl er der over os. For så råder kærligheden og så er der ikke brug for underkastelse og bøjede knæ. Så med denne indledning, hvem er denne bog så skrevet til? Er den skrevet til de kristne som ikke har forstået Jesus ord? Er den skrevet som en drejebog til en udvalgt gruppe for at de kunne lave tegn og opfylde profetierne til stor undren? Så man nu har så travlt med at kigge efter tegn at man ikke fokusere indad på Kristus i os selv. Den Sande Betydning af Jesu Genkomst Jesu ord i Johannes 14:2-3 er ofte blevet tolket som en reference til himlen efter døden, hvor Jesus siger: "Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer." Men hvis vi læser videre i Johannes 14:20 og 14:23, forstår vi, at Jesus taler om at bo i os: "Den dag skal I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i jer… Vi vil komme til ham og tage bolig hos ham." Dette betyder, at Jesu genkomst ikke handler om, at han fysisk skal komme tilbage fra himlen, men snarere at han allerede er her – i os. Jesus og Faderen har taget bolig i os gennem Helligånden. Vi venter ikke på noget mere – Kristus er her allerede, og vi er kaldet til at leve i denne virkelighed. Vi bærer Kristus og himlen med os overalt, og det er gennem os, at Guds rige fortsætter med at vokse og sprede sig i verden. Anbefaling Hvis du, ligesom jeg, er blevet udfordret og oplyst af dette nye perspektiv, vil jeg stærkt anbefale Keith Giles' bog "Jesus Unexpected: Ending the End Times to Become the Second Coming". I denne bog går Giles i dybden med disse emner, afmystificerer endetidens teologi og giver os et håbefuldt og frigørende syn på vores rolle i Guds rige her og nu. Her kommer også en video med Elaine Pagels, der er en bestsellerforfatter og en anerkendt stemme inden for bibelsk forskning, kaster lys over den historien om Johannes Åbenbaringen. Om Elaine Pagels' bog "Revelations: Visions, Prophecy, and Politics in the Book of Revelation" er en dybtgående udforskning af Bibelens mest kontroversielle bog, nemlig Johannes' Åbenbaring. Gennem over to tusinde år har Johannes' Åbenbaring fascineret læsere, men spørgsmålene om, hvor den kommer fra, og hvad dens surrealistiske billeder af drager, monstre, engle og kosmiske krige egentlig betyder, har vedblivet. Bogen er ikke kun en akademisk undersøgelse, men også en refleksion over, hvordan Johannes' Åbenbaring er blevet brugt gennem historien til at forme religiøse, politiske og sociale bevægelser. Pagels viser, hvordan fortolkninger af denne tekst har haft stor indflydelse på verdenshistorien, og hun stiller skarpt på de måder, hvorpå religion og magt har været tæt forbundet. Pagels' værk er en nødvendig læsning for dem, der ønsker at forstå de dybere betydninger og den historiske kontekst af Johannes' Åbenbaring og dens vedvarende indflydelse på både tro og politik. |
Kort om bloggenMit navn er Marie-Louise og det er mig, som skriver... Jeg deler hvad jeg end har på hjertet i jagten på Sandheden og om det at gå med Kristus på Vejen hjem til Gudfader. Alt fra hellige tekster, egne oplevelser, arkæologi, filosofi, kvantefysik, anatomi, astrologi og andet godt som jeg håber vil være til inspiration.
Disclamer: Jeg påstår ikke at jeg kender sandheden. Jeg ved kun at jo mere jeg ved, jo mindre ved jeg. Derved er mine skriv mest af alt til inspiration og til at du selv undersøger nærmere. Emner
Alle
Arkiv
Oktober 2024
Herre vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den. |