Nyt perspektiv dyrets billede 666 / Johannes Åbenbaringen 13:14-18

Her kommer en artikel, der tager dig med ind i et af Bibelens mest gådefulde – og måske mest frygtede – passager: Johannes’ Åbenbaring 13:14–18.

Ja, måske nok en af de mest giftige tekster, man overhovedet kan begynde at pille fra hinanden – hvilket jeg så tillader mig at gøre her. Det er efter mange overvejelser, at jeg nu har fundet modet til at dele, hvad jeg selv er kommet frem til.

Måske tror du allerede, du ved, hvad “dyrets mærke” er. Måske har du hørt tusind versioner af, hvad tallet 666 betyder. Men hvad nu, hvis virkeligheden er langt mere forbløffende – og langt mere skjult – end vi har forestillet os?
​
Denne artikel bygger på mange års egen research, studier af Dødehavsrullerne, Nag Hammadi, tidlige kirkefædre og klassiske græske manuskripter. Det er min personlige sammenfatning – ikke en endegyldig sandhed, men en invitation til selv at undersøge, stille spørgsmål og mærke efter.

Jo mere jeg graver, jo mere udvider mit perspektiv sig. For hvert svar dukker nye spørgsmål op. Er du klar til at lade dine overbevisninger blafre lidt i vinden? Så læs med.

Det, jeg er stødt på, er noget, som formentlig vil vende op og ned på dit billede af 666. Også mit eget billede har fået en tur gennem vridemaskinen – for i årevis har jeg selv gentaget historien om, at 666 er “dyrets mærke”, et symbol vi en dag frivilligt skal tage for at kunne købe og sælge. Jeg har ladet mig puste op, lade frygten styre og set spøgelser overalt – uden at stille de største spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig står i teksten. Jeg er faktisk ret rystet over hvor dybt bedraget er og hvordan jeg selv er hoppet i med begge ben. 

Djævlens spind af løgne og illusioner er så dybt forankret i vores kultur, at vi indimellem, hvis ikke konstant, helt glemmer at være kritiske. Johannes skriver i vers 18, at den, der har forstand, må regne tallet/symbolet ud, for det er et menneskes tal. Ikke at jeg påstår at have hele forstanden – men det, jeg vil dele her, er information, jeg selv er faldet over, og som jeg har dykket ned i med alt, hvad jeg har af nysgerrighed og stædighed. Vi bruger simpelthen ikke forstanden! Og faktisk kræver det ikke en matematisk batchlelor eller at være et geni for at regne det ud! Det kræver åbenhed og at turde at stille spørgsmålstegn ved massehypnose. 

I utallige har i århundreder har man forsøgt at beregne sig frem til, hvem eller hvad dette mærke er: med numerologi, gematria og de mest kreative regnestykker. For det er jo et tal og der skal bruges udregninger. Der har været et hav af mennesker, der gennem historien er blevet udpeget som Antikrist – til ingen verdens nytte. For hvad nu, hvis det hele er baseret på en grundlæggende misforståelse? 
 
Om det er sket med fuldt overlæg eller af uvidenhed, er svært at sige. Måske skulle det være sådan for at vildlede selv Antikrists ånd – så ingen kunne afsløre ham for tidligt. Eller måske er det netop derfor, profetien kunne gå i opfyldelse? At ALLE skal blive forført! 

Inden du læser videre, vil jeg anbefale, at du kaster et blik på et par af mine andre artikler. De har været som en slags opvarmning – både for mine læsere og for mig selv – til denne, som nok er den mest kontroversielle artikel, jeg nogensinde har skrevet, og sandsynligvis også nogensinde kommer til at skrive.

Så er du advaret. Vid, at når du først ser, hvad jeg ser, er der ingen vej tilbage. Hvis du helst vil blive i uvidenhedens bliss, så skynd dig at lukke ned og hoppe ind til tv’et og se Netflix.
​
1) Korset: Fra "Skam" til "Sejr" og Symbolik Gennem Tiderne
2) Herrens dag vs Dommedag iflg. Johannes Åbenbaringen
3) Guds Rige er Indeni - Yehoshua kommer IKKE igen, han er her allerede!

Ikke tålmodig til at læse ovenstående? Så meget kort, så tror jeg på at Johannes Åbenbaringen slet ikke er Yehoshuas åbenbaring, men Anitkrists. Og jeg tror på at Yehoshua ikke kommer igen, fordi 2. genkomst ER sket! Og Nej, dommedag har INTET med Yehoshua at gøre! Det er Jehova ham selv der vender tilbage og der er tale om Herrens dag. Det sagt, så lad os komme videre med denne artikel. 
 
En dag for efterhånden snart et års tid siden, var det, at en nær ven delte en spøjst klip i en PB. Klippet var med en jøde hvori hun siger noget der vækker min opmærksomhed og henleder mig til at søge nærmere. Hun gør opmærksom på at kristne vildledes og at der i JÅ ikke står 666!! What! Gør der ikke! Først var jeg meget skeptisk! Men budskabet fangede mig! Og hvis vedkomne havde ret i at der ikke står 666, men står noget helt andet, så er dette næsten helt absurt og så alligevel ikke. Men jeg kunne ikke umiddelbart bare lige dele denne info. videre uden selv at have undersøgt det godt og grundigt! Hvad står der så... et skridt ad gangen, for at give dig facit nu så tidligt i mit skriv, vil ikke give mening med et så komplekst emne. 

Elsker når nogen deler noget med mig og jeg bliver inspireret og begrave mig i flere dage med at undersøge. Denne gang flere måneder! For vil ikke være med til at sløre Yehoshua ind i endnu mere shit. Jeg ønsker at pakke ham ud således at han kan stå foran dig i sit klare, smukke og rense lys. Jeg er SÅ dybt taknemlig for at jeg blev gjort opmærksom på dette, så jeg kunne se og høre.  

Men først tænker jeg vi liiiige tager en indfaldsvinkel du kender og for nye kristne, så er det jo nok meget rart lige at kende til hvordan vi i godt 2000 år har troet, at vi skulle forstå netop disse vers. 

Johannes åbenbaringen 13:14-18 - Dyrets billede og 666
​Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået magt at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live.  Og det fik magt at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede.  Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande,  så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal.  Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666.

Disse vers har været genstand for meget fortolkning gennem historien, især når det kommer til symbolikken bag 666, dyrets rolle, og det økonomiske system, som versene beskriver. Mange forbinder det med en fremtidig tid med totalitær kontrol, hvor kun de, der har dyrets mærke, vil kunne deltage i det økonomiske system. Jeg skrev da også selv tilbage i 2021 artiklen: Bæstets mærke "666" til køb og salg af varer... En artikel jeg efter denne her, nok vil ind og rette gevaldigt til eller nok slette helt, da jeg ikke længere med den nye viden tror på dette. Men den viser bare SÅ godt hvordan jeg selv var med på bølgen om chip i hånden m.m. 

Hvordan skulle nogen nogensinde kunne “tilbede” et mærke eller et tal, hvis det på forhånd var helt åbenlyst, at det var djævlens tal? Hvordan kan hele verden blive forført til at tage dette mærke? Det kan man ved at bedrage, forføre og manipulere. Derfor er det min opfattelse at netop 666 ikke er dyrest tal. 

Det er tankevækkende, at netop de kræfter, som siges at stå bag verdens skjulte magt, i årtier har fyldt populærkultur og undergrund med dystre referencer til 666. Man ser tallet i musik, logoer, film, barcodes og kunst. Måske også netop for at bombardere og hjernevaske og til at det ER mærket? Når det er overalt bliver det stille og roligt accepteret som sandhed! 

Det kan ligne en bevidst dobbeltmanøvre:

• På den ene side gøres 666 til et religiøst tabu – noget, man frygter.
• På den anden side gøres det til et popkulturelt chok-symbol – noget, man fascineres af eller bruger til at provokere.

Resultatet er, at ingen længere spørger:
“Hvad stod de tre græske tegn oprindeligt for?”
“Hvorfor krævede det visdom at forstå dem?”
“Hvem havde fordel af at fjerne betydningen?”

Hvis ingen tør stille spørgsmål, vinder illusionen – både på frygtens og på blind lydigheds side. Nu er det så disse spørgsmål jeg gennem noget tid har stillet mig selv og nu er tiden inde til at dele mine tanker og fund. ​

Det nye perspektiv - Eller nærmere det oprindelige
I århundreder har “666” fra Johannes’ Åbenbaring kapitel 13 været omgærdet af frygt og dæmonisering. Mange kristne er vokset op med overbevisningen om, at dette tal entydigt står som “dyrets mærke” – et slags endegyldigt bevis på satanisk nærvær.

Men hvis vi går tilbage til de ældste græske kilder og ser nøgternt på, hvad der egentlig står i teksten, tegner der sig et helt andet billede. Et billede af et symbol, ikke blot et tal.

De græske bogstaver: χξς eller χξϛ
Disse to græske bogstavsammensætninger der med det blotte øje ser ens ud. Er hele humlen i at vi dag måske helt har misforstået konteksten. I de oprindelige håndskrifter står “666” ikke skrevet med tal, men med tre græske bogstaver:

• χ (chi)
• ξ (xi)
• Σ, σ, ς (Sigma)

I nogle manuskripter er det sidste bogstav gengivet som ϛ (stigma).

Og det er her at forvirringen opstår:

• ϛ (stigma) blev i oldtiden brugt som et talkode for tallet 6.
• ς (sigma) er et almindeligt bogstav og et tegn, der typisk bruges som afslutning på et ord – og i sig selv ikke er et taltegn for 6.

I mange af de tidligste minuskelhåndskrifter er der ikke tydelig forskel på, om det er final sigma eller stigma – derfor har nogle oversættere valgt at tolke det som stigma for at understrege, at tallet er 666.

Det er i sig selv interessant, at hvis Johannes faktisk brugte sigma i stedet for stigma, så var det måske slet ikke tænkt som et tal, men netop som et mærke eller et symbol. For sigma er ikke et rent taltegn – det er et almindeligt bogstav, der først og fremmest indgår i ord.

Når man i dag automatisk forbinder χ ξ ς med tallet 666, kan det i virkeligheden skyldes, at stigma kun kan forstås som et tal – og at man derfor uden videre konkluderer, at det hele udelukkende handler om et tal.

Men hvad hvis denne automatiske tolkning netop var vildledning? En måde at forhindre, at nogen forstod den oprindelige betydning – så kun den, der tør tænke selv, kan ‘regne det ud’, som teksten siger? Eller at der står, at denne her er svær at regne ud, gør at man overlader det til andre som er "klogere" end en selv, eller at man bare opgiver og følger den gængse opfattelse? Som sagt var jeg en af dem der hoppede med på bølgen... 

I Johannes’ Åbenbaring 13:17–18 bruges ordet arithmos, der normalt betyder “tal”. Det har måske også bidraget til, at mange, som ikke havde den dybere forståelse, automatisk konkluderede, at der entydigt måtte være tale om tallet 666.

Men i den tidlige mystiske tradition blev tal ofte anvendt som symboler – koder, der pegede på skjulte virkeligheder, ikke bare på mængder. Måske var det netop derfor, Johannes skrev: “Den, der har visdom, skal regne tallet ud” – for at vise, at betydningen ikke kun var numerisk, men rummede lag, som krævede indsigt.

Det er også karakteristisk for mange senere oversættelser, at man ikke lader sådanne ord blive stående i deres flertydighed, men i stedet oversætter dem, så læseren får én bestemt mening serveret på et sølvfad – uanset om den er korrekt eller ej.

Det minder om, hvordan betegnelser som Herren, HERREN, Gud og GUD i virkeligheden har langt flere lag bag sig – lag, man kun opdager, hvis man selv dykker ned i de oprindelige tekster og tør stille spørgsmål.

Derfor er der al mulig grund til at tro, at de tre bogstaver også blev skrevet som et symbolsk mærke, en kode, som skulle vække genkendelse hos de første læsere. For, for os andre, så har vi nu kun 666 i vores bøger og bogstaverne kan ikke længere vække os. 

I de første 300 år efter Yehoshuas virke fandtes der ikke nogen entydig tradition for at læse “χ ξ ς” som et satanisk tal. Det var først i de romerske kirkefædres tid – i en periode præget af doktriner og imperiebyggeri – at det blev standard at kalde det for “dyrets tal”.

Selv om Papyrus 115 skriver tallet som χιϛ (616), oplever jeg, at uanset hvilken variant vi ser – χξς (666) eller χιϛ (616) – er tallet ikke blot en kode, men en portal til symbolik, der taler i flere lag.

Så hvis vi nu lader symbolet stå for sig selv uden at omskrive det, så burde teksten måske have været oversat som nedenfor. For mig at opdage dette, gjorde at rigtig mange brikker faldt på plads... 

​Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået magt at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live. Og det fik magt at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede.  Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande,  så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navnesymbol.  Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må gennemskue dyrets kendetegn, for det er et menneskes symbol. Dets navnesymbol er χ ξ ς / χ ι ϛ.

Hvad er så dette navnesymbol og hvad er det for et billede dyret skaber? 
Vi bliver dog først nødt til at få styr på hvem er de andre karakterer i kapitel 13 for også at få en forståelse for hvem er bag χ ξ ς. Dette bliver ultra kort. Det fortjener meget mere plads, men denne artikel er allerede meget lang og jeg må se om jeg ved lejlighed, kan gå mere i dybden med det større arbejde jeg har været ude i, for at finde ud af hvem disse entiteter er. 

Dragen:
Den gamle slange der kaldes djævelen / Satan (diabolos). I Gnostisk terminologi er der tale om Demiurge / Yaldabaoth. I græsk er der tale om Kronos (far til Zeus) og i romersk Saturn (far til Jupiter). 

1. bæst / Sø-uhyret:
Arvtager fra Dragen (derfor højst sandsynligt et barn af Dragen). "En søn af Gud". En Bene Elyon (Børnene af Elyon) = Elohim. I græsk er der tale om Zeus og i romersk Jupiter. Magt over alle. ALLE skal tilbede dette bæst. Fra dybet. Deep state. Såret til døden, men dets dødshug blev lægt. Har samme træk som Jehova og træk som han også giver sig selv i Hosea 13:4. Dette er Jehova. 

2. bæst / Jord-uhyret:
2 horn som en Ged. Mellemmand. Stråmand. Tjener af Søuhyret (Jehova). Ikke et barn. En Baphomet lignende figur. Kunne meget vel være Syndebukket ved navn Azazel, der udøver magt på vejene af Jehova. En af de faldne engle. 
​​

Billedet/ikonet:
I Johannes’ Åbenbaring ser vi, hvordan Azazel opfordrer jordens befolkning til at lave et ikon af dyret – et billede af den, som blev sværdhugget og alligevel kom til live.

Men hvem fik ellers et sår i siden og kom til live igen? Yehoshua.

For i kristendommen bliver disse to – Jehova (dyret) og Menneskesønnen – gjort til ét. Jesus Kristus er Gud. Jehova er Gud. Når vi kigger på et billede af “Jesus Kristus”, ser vi altså i virkeligheden Jehova – og omvendt.

Der bliver skabt et falsk billede af, hvem Yehoshua var. Dette billede er “Jesus Kristus” – et ikon, som Paulus i høj grad var med til at opfinde.

Det er tankevækkende, at Paulus (den tidligere Saul) fik et nyt navn, der betyder “søn af Apollo”. Og Apollos far var Zeus. Med andre ord kan man sige, at Paulus’ navn i sig selv peger tilbage på Zeus / Jehova. 

Er det i virkeligheden det, vi ser gentaget? At Azazel gør præcis som Jehova gjorde i 1. Mosebog 2: puster livsånde i et formet kar af ler. Et billede, et vessel, et ikon. Adam blev skabt i “Guds billede”. Måske er billedet af “Kristus” også skabt i det samme billede – men det billede tilhører ikke den sande Fader.
 
Måske var det netop det, der gjorde profetien mulig:? At det billede formået at bleve rejst i kirker over hele jorden, mens alle troede, de tjente Yeshoshua Fader, men i stedet tilbad, Jehova.

Er det ikke værd at stille spørgsmålet, om det er derfor, vi i dag ser millioner, der samles under et navn og et ikon – uden at kende den dybere betydning bag tegnene?

I de senere årtier har vi set enorme vækkelsesbølger, hvor millioner konverterer til netop det system, som blev bygget oven på dette billede. Der er store missioner i Afrika og Asien, hvor “Kristus” prædikes i en version, der mest af alt minder om kejserkult: total underkastelse, én sand bog, én sand menighed.

Er det netop, fordi tegnet aldrig blev forstået, at hele jorden kunne blive forført? Og er det måske derfor at Yehoshua siger nedenstående i Matthæus 7:22–23, for man dels kalder ham for Herre (hvilket han ikke vilde kaldes) og så bruger et falsk navn? 
​22 Mange skal sige til mig på den dag: Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn og drevet dæmoner ud ved dit navn og gjort mange mægtige gerninger ved dit navn?
23 Og da vil jeg sige dem lige ud: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I, som begår lovbrud!

---

Tallet/Navnet/symbolet/χ ξ ς:
Og nu tilbage til symbolet. 

χ (chi) har jeg allerede dækket i en tidligere artikel, som jeg henviste til tidligere. I tidlig kristendom og teologi blev X’et brugt som et symbol for Jesus Kristus. Det græske bogstav "chi" er det første bogstav i "Christos" (Χριστός), som betyder Kristus. X symboliserer derfor ofte Kristus i tidlige kristne skrifter og kunst, og det er også grunden til, at "Xmas" bruges som en forkortelse for Christmas (Kristus-messe).
​
I håndskrevet græsk fra den hellenistiske periode (4. og 3. århundrede f.Kr.) blev Σ, σ, ς (Sigma) i epigrafisk form forenklet til en C-lignende form, men i dag, translittereres Σ, σ, ς som bogstavet S. Sigma er det sidste bogstav i "Christos" (Χριστός). "Χς" blev ofte brugt i tidlige manuskripter og på inskriptioner som en anagrammatisk symbolisering af Jesus Kristus.

Og nu vi nærmer os godt nok nu det symbol Johannes brugte i Åbenbaringen 13. Vi mangler nu ξ (xi), der interessant nok ligner en slange. 

På mange ældre ikon (som dem vist ovenfor) ser de græske bogstaver som IC og XC (som i dag ville være XS) brugt som symboler for "Jesus Kristus".  “IC XC” skrevet i den hellenistiske periode er et monogram for “Jesus Kristus”. IC kommer fra det græske ΙΗΣΟΥΣ. Hvis vi tager de første og sidste bogstaver fra ΙΗΣΟΥΣ ("Jesus") og ΧΡΙΣΤΟΣ ("Kristus"), får vi: ΙΣ ΧΣ, som tidligere ville være IC XC og i dag ville det læses som IS XS.

Mosaikker og ikoner af Jesus Kristus har ofte et slangemotiv henover firebogstavs forkortelsen IC XC (IS XS). Hvis man flytter dette slangemotiv ind i monogrammet, får man det symbol, Johannes beskrev i Åbenbaringen 13:18. Symbolet Johannes så er bogstaveligt talt gemt i fuldt synlighed som symbolet for Jesus Kristus i malerier, mosaikker, glasmosaikker og indskrifter på bygninger verden over. 

På ikoner kan dette kristogram deles: ΙϹ på venstre side af billedet og ΧϹ på højre side, ofte med et sidelæns S over bogstaverne. Hvorfor mon? 

Catholic Encyclopedia siger også dem selv at XS er en af standard Christogrammerne.

Ovenikøbet, afbildes Jesus Kristus i mange malerier, mens han laver nogle kryptiske håndbevægelser som vist ovenfor. Denne håndbevægelse er bogstaveligt talt symbolet, som Johannes så i Åbenbaringen... I billederne ovenfor ser vi, at Jesu højre hånd danner et X ved at krydse de to første fingre, og han danner et C for Sigma ved at krumme de to sidste fingre i en C-form. Dette er håndbevægelsen fra den Falske Messias, som identificerer sig selv i fuldt synligt lys ved at danne XS-symbolet med sine hænder.

Håber virkelig du var med mig her! Det jeg prøver at sige er at Jehova (ynglet af denne verdens fyrste og senere selv blev denne verdens fyrste efter han på Lucifer-maner vippede sin fader ad pinden), har fået lavet et billede af sig selv og bildt os ind det er Yehoshua. Han prøvede jo ihærdigt ude i ørkenen at få Yehoshua over på sin side uden held. Så fik han mere held med Paulus, som han brugte til at infiltrere og hjælpe til med at fremme og markedsføre "Jesus Kristus"-begrebet. 

​Men hvad så med  χιϛ.
χ ι ϛ vil jeg mene bærer den samme symbolik, der går dybere end bare talværdien. Det er som om de tidlige tegn og ikoner gemmer lag af betydning i deres form, som kalder på en anden slags læsning. Det er tankevækkende, at kombinationen af heri bogstaver også kan læses som et skjult navn: Χ – Kristus, Ι – Iesous, ϛ – stigma, mærket. I flertal stigmata, som i kristen tradition betyder Jesu sårmærker. 

​Et nyt “tetragrammaton”? - Som "Faderen", således "Sønnen". 
Noget, der slog mig for nylig, er, hvordan kirken har skabt sine egne “hellige bogstavkoder” – på præcis samme måde, som man gjorde med navnet Jehova.

I Det Gamle Testamente blev Jehovas navn skrevet som tetragrammaton (som betyder "de fire bogstaver") יהוה – JHWH – et navn, ingen måtte sige højt. Et navn, der kun kunne udtales af præster på særlige tidspunkter, som et magisk ord.

Men når man ser på de klassiske forkortelser af “Jesus Kristus” – ICXC eller ISXS – er det i virkeligheden samme mekanisme: Et levende navn, Yehoshua, bliver reduceret til fire bogstaver, der fungerer som en slags nyt tetragrammaton.

Vores broders navn er blevet et ikonisk kodeord, så det passer ind i kirkens og imperiets behov, men ikke mindst gør det nemt at spejle Yehoshua over i noget, han aldrig var. Bl.a. aldrig nogensinde var søn af JHWH. Og ved at give Yehoshua et tetragrammaton som hans falske far, føler jeg at man igen igen, sløre Yehoshua mere og mere til og laver flere og flere lighedstegn mellem Jehova og Yeshoshua, som ikke hører nogen steder hjemme. 

For mig er det skræmmende at se, hvilke længder Jehova og hans stråmænd – er gået, for at sløre den sande Yehoshua. En mand, der aldrig krævede kontrol, aldrig krævede mellemled, og som med sit liv afviste Herrens trone. En mand som elskede alle som de var, kom fra kærlig far og var verdens sande lys. 

At hans navn skulle ende som et kodesymbol, et nyt tetragrammaton, er måske det største ironiske paradoks af dem alle.

ICXC – et nyt tetragrammaton. Et "helligt" kodesprog, der gjorde Yehoshua til et ikon, man kunne eje.

Et mærke i panden eller på hånden: Er opfyldt!

​På billedet ser vi to mænd, som tydeligt bærer deres tros symboler.
Den jødiske mand har tefillin – små læderkasser med skriftsteder fra 5. Mosebog 6:4-9, hvor Jehova befaler:
​
“Disse ord, som jeg i dag pålægger dig, skal du lægge dig på sinde... Du skal binde dem som et tegn på din hånd, og de skal være som et mærke på din pande.”

Tefillin skal minde den troende om Guds lov, både i tanke (panden) og i handling (hånden). Den sorte rem, der snor sig ned over armen, og kassen på panden rummer netop disse vers.

​​Den kristne mand har et askekors i panden, som sættes på Askeonsdag for at markere begyndelsen på fastetiden – et tegn på bod og omvendelse. Men også i andre sammenhænge bruger kristne korset som symbol:

• Når et barn døbes, tegner præsten korsets tegn med vand i barnets pande.
• Ved "velsignelse" og bøn tegner præsten ofte korsets tegn i luften med hånden foran sig eller over menigheden.

---

​Køb og sælge: Disse vers ER også allerede opfyldt! 
Når nu det er opklaret hvad dette symbol i virkeligheden er! Ja så må vi sande at hele denne her med ikke at kunne købe og sælge, hvis ikke man har mærket ER gået i opfyldelse! For længe siden!!! 

Jeg vil ikke udelukke at der kommer en ny runde af en form for kontrol, for "χξς" har ikke helt den samme kraft længere, som det har haft og dog ser vi en større omvendelse til "Jesus Kristus" i disse tider hvor massere af jøder og muslimer lader sig omvende. Selv i meget at den modstandsbevægelse der har været mod en vis medicinsk undertykkelse siden 2020, er der også her massere folk og kendte som springer ud kristne. Hvorfor mon det? Jeg blev jo også selv skubbet den vej... og tænker faktisk der ligger en skjult agenda...

Men når man set på hvem der er hver bag betegnelse, så bliver det klart når vi ser på de sidste 2000 år, at der har været flere perioder i historien efter Yehoshuas død, hvor ikke-kristne (eller ikke godkendte-af-vaticanet-religioner) blev udelukket fra samfundet og ikke kunne handle eller deltage på lige fod med kristne. Sjov ik, at det også er staten der i dag der skal godkende nye religioner. Så på en messe en ny kristen afart, der reklamerende med at de var en statslig godkendt religion! What! 

​Biskop Thomas Newton, som er en af de tidlige teologer, forklarer i sine kommentarer til Johannes' Åbenbaring 13:17, at dyrets mærke symboliserer en form for kontrol, hvor de, der nægtede at følge de etablerede religiøse og politiske systemer (herunder den romersk-katolske kirke), blev udelukket fra økonomiske og sociale interaktioner. Ifølge Newton blev det brugt som et middel til at udøve magt over mennesker, idet ingen kunne "købe eller sælge" uden dette mærke.

Han nævner også, at dette blev praktiseret gennem kirkens magt til at ekskommunikere og forbyde folk at handle med hæretikere, hvilket skabte en situation, hvor man måtte tilpasse sig det etablerede system for at overleve økonomisk.

Her er en hel del vigtige eksempler for at understrege at det allerede er sket!

Det byzantinske rige (4.-9. århundrede)
I det kristne byzantinske rige blev der på forskellige tidspunkter indført love, som diskriminerede ikke-kristne, især jøder og hedninger. Kejser Justinian (527-565 e.Kr.) var kendt for at håndhæve kristen ortodoksi i sit rige og udelukkede ikke-kristne fra visse offentlige embeder og stillinger. Derudover blev ikke-kristne udsat for tvangskonverteringer, og jødernes rettigheder blev begrænset, hvilket betød, at de i mange tilfælde ikke kunne handle frit eller deltage i samfundslivet på lige fod med kristne.

​De hedenske samfund i Skandinavien:
Efter kristendommens indførelse i Skandinavien i middelalderen blev ikke-kristne (hedninger) gradvist udelukket fra samfundet. For eksempel i Norge, Danmark og Sverige blev der gennemført love, som forbød hedensk religiøs praksis, og hedningene mistede rettigheder og muligheder.

I 1024 indførte kong Olav den Hellige i Norge en lov, der kriminaliserede ikke-kristne ceremonier, herunder tilbedelse af de gamle nordiske guder, og dem, der ikke konverterede til kristendommen, blev marginaliseret og mistede muligheder i samfundet.

Kong Olav den Hellige (Norge) var særligt streng over for hedningene og tvang dem til at konvertere eller lide under hårde straffe. Hedenske ritualer blev forbudt, og de, der nægtede at opgive deres tro, kunne blive henrettet eller tvunget til at forlade deres hjem.

I Danmark under kong Harald Blåtand blev kristendommen gradvist udbredt, og det blev en del af statens magt. Hedninger blev marginaliseret, og kristne overtog de vigtigste roller i samfundet.

Den tidlige middelalder i Europa
I det middelalderlige Europa blev jøder og andre ikke-kristne i mange perioder marginaliseret. Fra omkring det 8.-9. århundrede blev jøder ofte begrænset i deres erhverv, og de fik ikke adgang til bestemte jobs, såsom offentlige embeder. I mange byer var de også begrænset i deres deltagelse i handel og samfundsliv. Laterankonciliet i 1215 indførte yderligere restriktioner, der markerede jøder som særskilte fra kristne, hvilket gjorde deres sociale og økonomiske deltagelse vanskeligere.

Valdenserne, Albigenserne og Katharerne
​I det 12. og 13. århundrede blev kættergrupper som Valdenserne, Albigenserne og Katharerne udsat for streng social og økonomisk isolation under pavernes ledelse, især under pave Alexander III og Innocens III.

Pave Alexander III indledte denne forfølgelse på Laterankonciliet i 1179, hvor det blev forbudt at hjælpe, huse eller handle med Valdenserne og Albigenserne. På Synoden i Tours, i Frankrig, under samme pave Alexander III, befales det, "under samme trussel, at ingen må vove at modtage eller assistere dem, ej heller have nogen form for forbindelse med dem, i køb eller salg; således at de, ved at blive frataget menneskelighedens trøst, kan blive tvunget til at angre deres fejltagelser." Denne isolationsstrategi var en måde at presse kættere til at opgive deres tro.
​
Innocens III intensiverede denne tilgang i begyndelsen af det 13. århundrede ved at iværksætte Albigenskorstogene (1209–1229) mod Katharerne i Sydfrankrig. Katharerne blev ikke kun militært forfulgt, men også socialt og økonomisk isoleret. Ved Det Fjerde Laterankoncil i 1215 blev det beordret, at alle, der havde kontakt med kættere, ville blive ekskommunikeret. Enhver økonomisk eller social interaktion med kætterne blev forbudt.

Byer og landsbyer, der gav dem husly eller beskyttelse, kunne blive ødelagt, og de mennesker, der støttede dem, blev straffet økonomisk og socialt. 

I sidste ende havde denne isolation til formål at undergrave de kætterske bevægelser ved at fjerne deres sociale og økonomiske fundament, og det var en effektiv metode til at tvinge folk til at opgive deres tro og omvende sig til den katolske kirke.

Spaniens Reconquista og inkvisitionen (15. århundrede)
Under den spanske Reconquista og efterfølgende spanske inkvisition blev jøder og muslimer i Spanien udsat for forfølgelse og udelukkelse. I 1492 blev jøderne beordret til enten at konvertere til kristendommen eller forlade landet. Mange jøder, der ikke ønskede at konvertere, blev tvunget til at forlade Spanien, og dem, der konverterede, de såkaldte konversos, blev fortsat mistænkt og udsat for diskrimination. På denne tid havde ikke-kristne praktisk talt ingen rettigheder og kunne ikke deltage i handel eller offentlige embeder.

Det romersk-katolske kirkesamfund i kolonierne
I de katolske kolonier i Sydamerika og Filippinerne under spansk herredømme i perioden fra 1500-tallet til 1800-tallet blev de indfødte folk, der ikke konverterede til kristendommen, ofte marginaliseret og udelukket fra visse dele af samfundet. I nogle tilfælde blev de endda tvunget til at arbejde i de laveste erhverv eller udsat for tvangskonverteringer, især under missionæraktivitet, der intensiveredes fra 1500-tallet og frem.​

​Forfølgelser af samer og ikke-kristne mindretal i Skandinavien:
I Norge og Sverige blev de oprindelige samer også udsat for religiøs forfølgelse, da de praktiserede en animistisk religion. Da kristendommen blev indført i disse områder, blev deres religiøse praksis kriminaliseret, og samerne blev tvunget til at konvertere. I 1700-tallet under den danske-norske konge Christian VI blev samiske shamaner forfulgt og straffet for deres religiøse handlinger, og der blev brændt mange af deres "runebomme" (trommer) som et symbol på hedenskab.
​
Samer, der nægtede at konvertere, kunne miste rettigheder til handel og samfundsdeltagelse, og deres religiøse ledere blev ofte set som kættere og forfulgt af den kristne kirke.

Er du mon kommet så langt her? Det håber jeg! Det blev meget langt. Men var også vigtigt for at forsøge at komme godt ned i detaljerne! Og stadig var der SÅ meget mere jeg gerne ville have tilføjet! 

Her kommer versene igen, tilføjet det de termer, som jeg er kommet frem til, som nu burde gøre versene mere forståelige:

Azazel forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som han har fået magt til at gøre for Jehovas øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede (et ikon) af Jehova, der fik sværdhugget og atter kom til live.  Og det fik givet magt til at blæse livsånde i Jehovas billede, så Jehovas billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede Jehovas billede.  Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande,  så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns symbol.  Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må gennemskue Jehovas kendetegn, for det er et menneskes symbol. Dets navnesymbol er χ ξ ς.

Nogen vil måske sige… ja, og hvad så?

Måske tænker du:
“Hvad skal jeg bruge det her til?”
“Hvorfor er det vigtigt at vide, om et gammelt mærke var et symbol eller et tal?”
“Jeg er jo bare en almindelig kristen – det berører ikke mig.”

Men det er netop dér, du tager fejl.

For hvis de kræfter, der har formet religionen, har vendt symbolerne på hovedet, så handler det ikke kun om et teoretisk spørgsmål. Det handler om, hvad du dybest set forbinder dit hjerte med.

Hvis du i blinde bøjer knæ for et billede, du aldrig selv har undersøgt, så bliver du uundgåeligt en del af det system, billedet opretholder.

Om du kalder dig troende, lunken eller skeptisk – det gør ingen forskel, hvis du stadig lader være med at stille spørgsmål.

Måske er det i virkeligheden derfor, Johannes skrev:
“Den, der har visdom, skal regne det ud.”
Ikke for at skræmme.
Ikke for at skabe nye dogmer.
Men for at sige:
“Se selv efter. Vær ikke en, der bare gentager.”

Hvis du ikke orker at spørge, hvad du tilbeder, så har du allerede valgt.

​Hvad gør man med denne viden?
Måske handler det ikke om at finde en ny dogme, men om at turde stille ærlige spørgsmål.

Måske handler det om at spørge i sit eget hjerte:

• Hvad forbinder jeg mit håb med?
• Hvad kalder jeg helligt?
• Er jeg parat til at slippe det billede, der blev sat foran mig?

For sandheden er ikke et ikon på en væg.
Den er en gnist, der vågner, når du tør se selv.

Ingen kan tage din forbindelse til Kilden, når du først genkender den.

Personligt er jeg blevet meldt ud af Folkekirken, og jeg tager afstand fra enhver religion, der bygger på frygt, hierarki eller blind underkastelse. I stedet søger jeg at følge og udleve Yehoshuas lære, sådan som den taler til mit hjerte og min samvittighed.
Jeg skriver ikke dette for at overbevise dig, men for at vise, at der findes andre måder at forstå tro på. Måske vil du også en dag stille spørgsmålet: Hvem er det egentlig, jeg kalder min herre? Dette er præcis årsagen til at jeg gør mig umage med at sige Yehoshua, Broder eller Kristus og ikke "Jesus", "Jesus Kristus" eller "Herre". Og når jeg ser 666, så bliver jeg ikke fyldt med frygt og kan nu bare smile lidt af at begge sider af mønten blev forført. :-D 

Primære kilder:
Codex Sinaiticus
Facsimile af et af de ældste græske manuskripter af Det Nye Testamente (4. årh.).
https://www.codexsinaiticus.org/

Nestle-Aland Greek New Testament (NA28)
Standardudgave med tekstkritisk apparat.
Deutsche Bibelgesellschaft, 2012.

Elaine Pagels – Revelations: Visions, Prophecy, and Politics in the Book of Revelation
Random House, 2012.

Nag Hammadi Library
Oversættelser af gnostiske skrifter fundet i Egypten 1945.
James M. Robinson (red.), 1988.

Dødehavsrullerne – Damaskusskriftet og Habakkuk Pesher
The Dead Sea Scrolls, Geza Vermes, Penguin Classics, 2004.

Rudolf Steiner – The Apocalypse of St. John
14 foredrag, GA 104, 1908.

Med flere... 

Mange af de analyser og spørgsmål i denne artikel er min egen syntese af kildestudier, erfaringer og refleksioner. De skal ikke forstås som endegyldige konklusioner, men som et bidrag til den åbne samtale.