Hjemrejsen: Blog
En kontroversiel blog om Yehoshuas (Jesu)
visdom og den sandhed han ønskede os at kende! |
En kontroversiel blog om Yehoshuas (Jesu)
visdom og den sandhed han ønskede os at kende! |
Opdateret 2. december 2024, med yderlige info. i afsnittet om Tammuz og Tav-korset. O du Guds Lam! med korsets skam, du bar al verdens synder, dermed al fred begynder; af kærlighed giv os din fred! Sådan synges der, når man går til alters i kirken, og jeg kender den nærmest udenad, da jeg tidligere i mit liv har været korsanger i adskillige år. I mange år har jeg båret et kors om halsen, både mit eget og min faders efter hans død. For mig var det ikke blot et symbol på tro, men også et minde om min far. Men noget har ændret sig – efter at have dykket ned i korsets symbolik og dets komplekse historie, har jeg nu valgt at tage korset af. Det er blevet klart for mig, at korsets betydning ikke altid har været så positiv og beskyttende, som vi ser det i dag. (Selvfølgelig kan jeg en dag opdage en blind vinkel og ændre mening, men for nu føler jeg mig sikker i mit valg.) Denne artikel skal derfor handle om, hvordan de tidlige kristne faktisk tog afstand fra korset, og hvordan det gennem århundreder er blevet omdannet til et symbol på tro og frelse, som langt de fleste kristne i dag bærer som smykke. Jeg har også undret mig over, hvorfor så mange kirker vælger at vise den døde Jesus på korset frem for en mere levende og opstanden version af ham. Men hvorfor i det hele taget afbillede ham, når det står i 2. bud, at man ikke må lave noget gudebillede? Det er der faktisk en god forklaring på, men det vil jeg tage op i et kommende skriv. I denne artikel vil jeg holde fokus på korset og dets mange spændende facetter. Korset er et af de mest genkendelige symboler i verden i dag, især inden for kristendommen. Men det har ikke altid haft en positiv betydning. Denne artikel vil tage dig gennem korsets rejse fra at være et skammeligt torturredskab til at blive et globalt symbol på tro, frelse og beskyttelse. Korset: Fra skam til positivt symbol I de første århundreder efter Jesu død blev korset ikke brugt som et symbol på kristendommen. I den romerske verden var korsfæstelse en brutal og ydmygende henrettelsesmetode, ofte brugt til slaver, oprørere og de mest foragtede kriminelle. For jøder og romere var det at dø på et kors noget af det mest fornedrende. Dette kan også ses i 5. Mosebog 21:23, hvor det siges: "Forbandet af Gud (Elohim / Guderne) er enhver, der hænger på et træ." Det understregede korsfæstelsens skamfulde natur, og det var derfor usandsynligt, at de første kristne ville vælge korset som symbol på deres tro. Men korset ændrede betydning over tid, især efter kejser Konstantin's konvertering til kristendommen i begyndelsen af 300-tallet. Konstantin, der blev romersk kejser, havde ifølge traditionen en vision af et kors før slaget ved Milviusbroen i år 312 e.Kr. Han gjorde herefter korset til et symbol på sejr og guddommelig beskyttelse. I løbet af de følgende århundreder blev korset gradvist accepteret og brugt som et positivt symbol på Jesu offer og opstandelse. Men gjorde han det for de kristnes skyld eller sin egen? Og hvis det at hænge på et træ betyder at man er forbandet af Guderne (i flertal), hvorfor er korset så blevet populært, når de tidligere kristne kendte symbolet som et der var hedensk og tilhørte andre Guder såsom Tammuz, Saturn/Kronos og Bacchus? Lad os grave lidt i yderligere for at finde nogle svar. Korslignende symboler i førkristen og romersk kultur Før kristendommen blev korset og korslignende symboler brugt på mange måder i både romersk og græsk kultur. For romerne var korsfæstelse en brutal henrettelsesmetode, men korsformer blev også brugt som magtsymboler og dekorative elementer i både religiøse og militære kontekster.
Kan det tænkes at korset blev inkorporeret i kristen symbolik fordi det var en del af den romerske og Konstantins kultur? Vi ved at mange af de hedenske traditioner blev en del af kristendommen fordi så var det nemmere for romerne at acceptere den nye statsreligion. Bl.a. traditioner som Saturnalia, som var en antik romersk festival til ære for guden Saturn, som blev fejret i december med store festligheder, gaveudveksling og midlertidig omvendelse af sociale roller, hvor slaver ofte blev behandlet som frie mænd. Festen, der mindede om julens ånd i dag, begyndte som en enkelt dags fejring, men udvidede sig senere til en uge, og den symboliserede overgangen til lysere tider, da den blev afholdt i vintersolhvervet. Tidlige kristne symboler: Fisk, ankre og duer Fordi korset var så tæt forbundet med skam og tortur, brugte de tidlige kristne andre symboler for at identificere deres tro. Mange af disse symboler var diskrete og lette at genkende for dem, der kendte deres betydning:
Disse symboler gjorde det muligt for de tidlige kristne at genkende hinanden uden at afsløre deres tro for dem, der forfulgte dem. Tav og Korset: Et Sammenvævet Symbol i Hedenske og Kristne Traditioner Korset kan også spores tilbage til symbolik, der eksisterede før kristendommen. Et interessant aspekt er forbindelsen til Tammuz, en mesopotamisk gud (født d. 25/12), som blev dyrket af forskellige oldtidskulturer. Læs evt. min artikel om hvorfor d. 25/12 ikke er Yehoshua fødselsdag: Hvornår blev Jesus født? Tammuz var en frugtbarhedsgud, der ofte blev symboliseret med et "T"-formet kors kaldet Tav. Dette symbol var udbredt i flere førkristne kulturer og repræsenterede liv og genfødsel. Tav-korset blev brugt i forskellige hedenske kulturer som et symbol på livets cyklus og overgangen mellem døden og genfødsel. Det er muligt, at denne symbolik senere blev associeret med Jesu korsfæstelse og opstandelse i den kristne tradition. Interessant nok optræder Tav også i Det Gamle Testamente, i Ezekiel 9:4-6, hvor Jehova (ikke Gudfader) befaler en mand klædt i linned at mærke folk med et tegn på panden, netop Tav'et (i den hebraiske kontekst), som et tegn på, at de skal skånes under en forestående nedslagtning. Tav, som dengang havde formen af et "T", fungerede her som et beskyttelsestegn – et tegn, der angav Guds udvælgelse og frelse. Dette motiv om mærkning for beskyttelse er bemærkelsesværdigt, da det genfindes i senere kristen tradition i en anden kontekst, nemlig det kors, som symboliserer frelse gennem Jesus. I middelalderen blev Tav-korset adopteret af Frans af Assisi, der gjorde det til et centralt symbol på ydmyghed og frelse. For Frans af Assisi repræsenterede Tav-korset troen på Guds nåde og frelse og blev brugt som et emblem for franciskanernes orden. Denne adoption af et førkristent symbol viser, hvordan symboler fra forskellige religiøse traditioner er blevet genfortolket og indarbejdet i den kristne tro. ![]() X’et som symbol på Jesus Kristus I tidlig kristendom og teologi blev X’et brugt som et symbol for Jesus Kristus. Det græske bogstav "chi" (Χ) er det første bogstav i "Christos" (Χριστός), som betyder Kristus. Sammen med "rho" (Ρ), som er det andet bogstav i Kristus, blev disse to bogstaver til det såkaldte "Chi-Rho"-symbol, der ligner et kryds eller X med en P ovenpå, og det er et af de ældste kristne symboler. Dette symbol blev brugt til at repræsentere Kristus og hans sejr over døden. X symboliserer derfor ofte Kristus i tidlige kristne skrifter og kunst, og det er også grunden til, at "Xmas" bruges som en forkortelse for Christmas (Kristus-messe). X’et som et kors bærer altså både en teologisk og symbolsk værdi, der forbinder det med frelse, Kristus og det kors, som Jesus blev korsfæstet på. Udover at X symboliserer Jesus Kristus gennem det græske bogstav "chi" (Χ), blev et andet kortfattet symbol for Kristus også udbredt i den tidlige kristne tradition: "Χς". Dette er en forkortelse for "Χριστός" (Christos), hvor "ς" (sigma) står for slutningen af ordet. Sammen med "Χ", som er det første bogstav i Kristus, blev "Χς" ofte brugt i tidlige manuskripter og på inskriptioner som en anagrammatisk symbolisering af Jesus Kristus. Denne form for forkortelse, kendt som nomina sacra (hellige navne), var almindelig i tidlig kristen skriftkultur og hjalp med at skabe en hurtig genkendelse af vigtige hellige navne og begreber. Det viser, hvordan både X'et og andre græske bogstaver blev brugt i tidlige kristne symboler til at udtrykke troen på Kristus og hans guddommelighed. Chi-Rho (XP) symbolet og dets førkristne rødder Chi-Rho korset er et unikt symbol, kendt som "Kristi monogram", da det er sammensat af de første to bogstaver i det græske ord "Christos" (Χριστός). Dette symbol blev særligt populært efter kejser Konstantins vision, men dets oprindelse går langt tilbage i tiden, længe før kristendommens opståen. Chi-Rho symbolet blev brugt flere hundrede år før Kristus, blandt andet af den egyptiske konge Ptolemaios III (246-222 f.Kr.), hvor det kan ses på mønter og monumenter. Nogle forskere mener, at Chi-Rho symboliserede solen eller ild i flere gamle kulturer, med "Χ" repræsenterende den store sol og "Ρ" for Patah eller Pater, som betyder fader. Dette kan tolkes som en hyldest til solfaderen eller den store solgud. Denne forbindelse til solguder ses i flere kulturer, herunder i Babylon, hvor Chi-Rho var knyttet til deres himmelske gud. I den sammenhæng blev symbolet ikke forbundet med Kristus, men med solens guder, som var centrale i mange førkristne religioner. Egyptologen Sir Flinders Petrie bemærkede, at Chi-Rho symbolet også var emblem for den egyptiske gud Horus flere tusinde år før kristendommen. Inden Chi-Rho blev kendt som Kristi symbol, blev det også brugt som monogrammet for Kronos, den græske gud for tid, og i hermetiske og alkymistiske tekster for at symbolisere tid og cykliske bevægelser. Symbolet havde en bred anvendelse som et tegn på god lykke og tidens magt i flere førkristne traditioner. Det er vigtigt at forstå, at selvom Chi-Rho senere blev adopteret af kristendommen, havde det allerede en dyb betydning i hedensk kultur. Kristendommens overtagelse af symbolet kan være en del af en bredere tendens, hvor tidlige kristne integrerede elementer fra tidligere religioner for at gøre troen lettere acceptabel for folkeslag, som allerede var vant til disse symboler. Til trods for den kristne brug af Chi-Rho som et symbol på Kristus, bør dets førkristne rødder og dets tilknytning til solguder og tiden anerkendes. Dette understreger, hvordan kristendommen i sine tidlige år ofte indarbejdede symboler og begreber fra tidligere religiøse traditioner, hvilket hjalp med at forene og omdanne hedensk tro til en del af den kristne symbolverden. Alfa og Omega – de første og sidste bogstaver i det græske alfabet – er ofte at finde sammen med Chi-Rho i kristen kunst. Disse bogstaver symboliserer, at Gud er begyndelsen og enden af alt (jf. Johannes' Åbenbaring 1:8, hvor Jesus siger: "Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige."). Kombinationen af Chi-Rho med Alfa og Omega styrker Jesu rolle som Kristus og den evige hersker over tid og rum. Det er dog først efter Kristi tid, at Alfa og Omega blev kombineret med Chi-Rho symbolet. Der findes ingen kendte førkristne udgaver af Chi-Rho, hvor Alfa og Omega er tilføjet. Disse bogstaver blev indført som en del af den kristne symbolske tradition efter Konstantins sejr, for at understrege Kristus som evig, alfa og omega, begyndelsen og enden. IHS: Kristogrammet og dets Dybde
"IHS" er et af de mest genkendelige Kristogrammer og har en dyb symbolsk betydning i kristendommen. Et Kristogram er et monogram, der bruges som en forkortelse for Jesu navn, og i tilfældet med "IHS" er det særligt udbredt i kristen tradition. Kristogrammet har rødder i det græske alfabet, hvor Jesu navn staves som "ιησυς" (Iēsous). Når det kapitaliseres, bliver det "ΙΗΣΟΥΣ". "IHS" kommer fra de første tre bogstaver i dette navn: Iota (Ι), Eta (Η) og Sigma (Σ). Når disse græske bogstaver translittereres til det latinske alfabet, bliver det til IHS, og varianten med "IHC", "JHS", eller "JHC" ses også i visse versioner. IHS blev særligt udbredt gennem den italienske prædikant Bernardinus af Siena (1380-1444), som fremmede Kristogrammet som en del af sin prædiken om Jesu navn. Bernardinus spredte brugen af dette symbol på tværs af Europa, og hans arbejde styrkede den religiøse betydning af IHS i kristen kunst og kirkeudsmykning. IHS er også tæt forbundet med Jesu Selskab, bedre kendt som Jesuitterne, en orden grundlagt af Ignatius af Loyola i 1534. Jesuitterne har anvendt Kristogrammet "IHS" som et centralt symbol i deres logo, og det afspejler deres dedikation til Jesu lære og mission. I dag er IHS et fremtrædende symbol inden for den katolske kirke og er ofte at finde på kirkens inskriptioner, graveringer og sakrale genstande. En interessant detalje ved dette Kristogram er, at i nogle af dets afbildninger optræder H'et med et lille kors ovenover. Dette symbol ligner til forveksling symbolet for planeten Saturn (Kronos). Så her endnu et af Jesu monogrammer der har forbindelse til Kronos. IHS har således en rig historie, der strækker sig over årtusinder, og fungerer ikke kun som en simpel forkortelse for Jesu navn, men som et dybt symbol på tro og tradition, der er blevet fortolket på forskellige måder gennem tiden. Konstantins smarte strategi for at sikre sit rige I det 4. århundrede stod Konstantin over for store udfordringer i at holde sit rige samlet. Romerriget var på randen af at falde fra hinanden på grund af interne stridigheder, forskellige religiøse grupper og et splittet imperium. I denne situation fandt Konstantin det meget strategisk at mikse og blande elementer fra forskellige religioner, inklusive hedenskab og kristendom, for bedre at integrere kristendommen i romersk kultur. Ved at bruge symboler som Chi-Rho, der allerede havde dybe rødder i solgudsdyrkelse og andre førkristne traditioner, gjorde han kristendommen lettere for romerne at acceptere. Det var en subtil, men effektiv måde at skabe en bro mellem de gamle religiøse traditioner og den nye statsreligion. Konstantin var dog ikke fuldt omvendt fra sin egen tro på de romerske guder. Han ventede med sin dåb indtil lige før sin død og holdt fortsat fast i mange af sine tidligere religiøse overbevisninger. Konstantins strategi handlede måske nok i sidste ende om politisk og religiøs kontrol, hvor religion blev et magtfuldt værktøj til at binde et splittet imperium sammen. Korset som smykke og symbol Efter at kristendommen blev legaliseret, begyndte korset at blive brugt som et personligt symbol, især som smykke. Fra omkring det 5.-6. århundrede blev det almindeligt at bære korssmykker som en synlig markering af troen. I middelalderen blev korset desuden anvendt som en amulet, der ikke blot symboliserede tro, men også fungerede som en beskyttelse mod onde kræfter. Det blev gradvist opfattet som en lykkebringer eller et værn mod fare – en praksis, der stadig findes i visse kredse i dag. Men når vi ser på korsets tidligere symbolik, kan vi spørge os selv, om korset om halsen virkelig er en beskyttelse, eller om det snarere fungerer som et åg – en tung byrde, der minder mere om slaveri end om frihed. I stedet for at være en amulet til åndelig beskyttelse, kan det have den modsatte effekt og virke som en påmindelse om underkastelse. Ved at bære korset om halsen markerer vi os måske med et symbol, der fungerer som et åg for en slave, snarere end som en kilde til frihed. Korset som overtroisk beskyttelse I løbet af middelalderen begyndte folk at tilskrive korset magiske egenskaber. Mange troede, at det kunne beskytte mod onde ånder, sygdomme og farer. Korset blev båret som et amulet og blev placeret over døre og senge som en form for beskyttelse. Denne tro var baseret på Jesu sejr over døden og den ondskab, han besejrede ved sin korsfæstelse. Selvom korset oprindeligt var et symbol på skam og lidelse, blev det med tiden omdannet til et symbol på tro, frelse og åndelig beskyttelse. For mange mennesker er det ikke længere et tegn på ydmygelse, men en påmindelse om Guds kærlighed og Kristi offer. Korset blev brugt som en fysisk repræsentation af Kristi magt til at uddrive onde ånder og beskytte folk mod besættelse. Både katolske og ortodokse eksorcister har gennem århundreder anvendt kors under eksorcismer som en del af de rituelle handlinger, der symbolsk driver dæmoner væk. Selv i moderne populærkultur, som i film og litteratur, vises korset ofte som et beskyttelsesværktøj, der kan afværge dæmoner eller onde kræfter. Denne brug af korset viser, hvordan det har udviklet sig fra at være et skammens symbol til et kraftfuldt redskab for spirituel beskyttelse og har fået en overtroisk dimension, hvor mange stadig tror på dets evne til at beskytte mod onde ånder eller negative energier. Afsluttende tanker Korset har haft en utrolig rejse gennem historien, fra at være et symbol på skam og fornedrelse til at blive et symbol på frelse og tro. Gennem historien har det ændret betydning, men det er blevet et af de mest kraftfulde symboler i verden, ikke kun for kristne, men også som et universelt tegn på håb, beskyttelse og guddommelig kraft. Korsets symbolik er kompleks og kan spores tilbage til flere førkristne traditioner, hvor det blev brugt som et tegn på liv og kosmos. Dets indflydelse og tilstedeværelse i mange kulturer før og efter kristendommens fremkomst viser, hvordan symboler kan transformeres og få ny betydning gennem historien. "Takket" være Konstantin, så er nu at det er enormt svært at finde hoved og hale i den kristne religion, fordi den reelt er et mismask af hedensk makværk. Vi står i en tid, hvor vi bliver nød til at grave dybt for at finde frem til sandheden og jeg tænker at vi bliver nød til at nulstille vores tro, dogme og ideer om hvem Yehoshua var, fordi han i grunden er blevet til noget andet end det han reelt var. Dette er også hensigten med min Yehoshua vs Jehova serie fordi vi er så mange der er blevet vildledt! Se bare med så simpel en ting som korset? Vi bliver nød til at vende hver en sten da alt er blevet vendt på hovedet. Og jeg er ikke helt færdig med symbolikken i Kristi monogram, da dette kaninhul var noget dybere end jeg regnede med... Hvorfor vælger kristendommen at bruge symboler som Tav-korset, der har rødder i ældre, førkristne traditioner som Tammuz-kulten? Og hvorfor fejre vi Yehoshua på Tammuz's fødseldag frem for hans egen? Hvorfor denne symbolske "mismask"? Skaber denne brug snarere forvirring og vildledning i troens kerne end klarhed? Og hvad betyder det for troens autenticitet, at et tegn som Tav, der oprindeligt blev brugt som et beskyttelsestegn i Ezekiel for Jehovas udvalgte? Og som en del af Tammuz’ ikonografi, nu er blevet omdannet til kernen i kristendommens største symbol – korset? Tja, jeg tænker at man bevidst forvirre os troende på Yehoshua, således at det at finde er som at rende rundt i en labyrint. En af dem med mange blindgyder. Jeg har måske været sådan lidt objektiv gennem hele mit skriv og ved godt at jeg nærmest har fået det til at lyde som om at korset jo ER godt! Men med de rødder de har, som går længere tilbage end Yehoshua, så er det symbol bare ikke det vi tror det er. Og fordi det i sidste ende ikke er symbol for Yehoshua, men for andre tussegamle guder som slet ikke har noget med ham eller hans Fader at gøre. Men jeg er som sagt ikke færdig og min begrundelse og beskrivelse af Kristi monogram. Men har valgt at tage det lidt i bidder, fordi det jeg har fundet frem til var så chokerende og rystende. Da jeg ikke ønsker at rive gulvtæppet væk under dig, ja så giver jeg det hele i lidt bidder, så det er nemmere at sluge kamelen. Der er ikke noget der er tilfældigt. Ej heller med hvordan korset har fået en så fremtrædende karakter på hele jorden. Det er helt helt bevidst! For Djævlen har været en snu rad! For manipulering af Yehoshua har været meget omfattende og den startede allerede meget kort tid efter hans opstandelse. 6/11-2024: Her er mit næste skriv i rækken: Menneskesøn, Messias, Kristus og/eller Guds søn: En sammenligning af begreberne |
Kort om bloggenMit navn er Marie-Louise og det er mig, som skriver... Jeg deler hvad jeg end har på hjertet i jagten på Sandheden og om det at gå med Yehoshua på Vejen hjem til Gudfader. Alt fra hellige tekster, egne oplevelser, arkæologi, filosofi, kvantefysik, anatomi, astrologi og andet godt som jeg håber vil være til inspiration.
Disclamer: Jeg påstår ikke at jeg kender sandheden. Jeg ved kun at jo mere jeg ved, jo mindre ved jeg. Derved er mine skriv mest af alt til inspiration og til at du selv undersøger nærmere. Emner
Alle
Arkiv
December 2024
Broder Yehoshua vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den. |