Hjemrejsen: Blog
En kontroversiel blog om Yehoshuas (Jesu)
visdom og den sandhed han ønskede os at kende! |
En kontroversiel blog om Yehoshuas (Jesu)
visdom og den sandhed han ønskede os at kende! |
Opdateret d. 2/12 2024. I Bibelen introduceres vi for Elohim, flertalsformen af 'guder', som en del af en større himmelsk struktur. Blandt disse guder står Elyon, 'Den Højeste', som den øverste guddom, der hersker over 'Gudforsamlingen'—et guderåd nævnt i Salme 82. Denne samling af guddommelige væsener viser, hvordan hierarkiet mellem guderne var tænkt, og rejser spørgsmålet om, hvordan Elyon adskiller sig fra andre guddomme som Jehova. Hvad betyder det for vores forståelse af skabelsen og menneskets forhold til det guddommelige? Salme 82 (Gudeforsamlingen) Salme 82 skildrer en gudeforsamling, hvor Elyon dømmer de øvrige guder, også kaldet Elohim. Salmen belyser et hierarki, hvor Elyon sidder som dommer, og de andre guder må stå til regnskab. Denne guddommelige forsamling er et afgørende element i forståelsen af det gamle Israel og dets syn på kosmos. Ligesom i sumeriske og andre gamle traditioner, hvor guder regerer over forskellige områder, kan Salme 82 ses som en parallel til dette verdenssyn. 1) En salme af Asaf. Elohim (Guderne) står i Forsamlingen af Elyon (den Højeste), midt iblandt guderne holder han (Elyon) dom: 2) "Hvor længe vil I dømme uret og holde med de personer der hører til Rasha (den onde/den uretfærdige - se uddybelse længere nede)? Sela 3) Forsvar de fattige og de faderløse; yd retfærdig til ramte og trængende. 4) Red de fattige og trængende, fri dem fra dens ondes hånd. 5) De forstår intet og fatter intet, de vandrer i mørke, jordens fundament er ude af kurs. 6) Jeg har sagt: I er Elohim (guder), I er alle sønner af Elyon (Bene Elyon). 7) Dog skal I dø som mennesker dør, og styrtes som en af fyrsterne ("Sar" på hebraisk. Kan være flere ting: prins, hersker, arkon, kommandant, kaptajn o.l.)." 8) Rejs jer, Elohim (Guder), døm jorden, for alle folkene er jeres ejendom. 5. MOSEBOG 32:7-10 (Elyon og Jehovas arvelod) I Femte Mosebog 32:8 ser vi, hvordan Elyon fordeler nationerne blandt guderne, Bene Elohim. Traditionen i Septuaginta forklarer, at Elyon tildelte 70 nationer til 70 guder, hvor hver nation fik en gud som beskytter. Dette mønster afspejles i sumeriske tekster, hvor verden også blev opdelt blandt guddommelige herskere. Teksten gør det klart, at Jehova kun fik Israel som sin del, mens de andre folk blev underlagt andre guder. 7) Husk fortidens dage, tænk på årene, slægt efter slægt. Spørg din far, og han vil fortælle dig, dine ældste, og de vil sige dig det. 8) Da den Højeste (Elyon) gav nationerne deres arv, da han delte menneskeheden ad, satte han grænser mellem folkeslagene efter antallet af Bene Elohim (Gudesønnerne). 9) For Jehovas andel er hans folk, Jakob er hans arvelod. 10) Han fandt ham i ørkenlandet, i ødemarken med skrigende vinde. Han tog ham i sin varetægt og instruerede ham og vogtede ham som sin øjesten. Jeg finder de to overstående passager ret så interessant. Er det ikke vildt at der er nævnt sådanne ting i biblen. Det vidste jeg i hvert fald ikke før jeg selv begyndte at læse og studere teksten. Hvordan er det dog lykkes at lægge låg og tysse denne sandhed helt i jorden? Rasha - Den onde - Verdensånden Ordet "רָשָׁע (rasha)", oversat som "den onde" eller "den uretfærdige," bruges over 260 gange i Det Gamle Testamente. I teologisk forstand beskriver det typisk mennesker, der optræder moralsk forkert eller i opposition til Guds vilje. Det er tæt forbundet med idéer om juridisk skyld og uretfærdighed i samfundet og ofte kontrasteret med "צַדִּיק (tsaddiq)," den retfærdige. Men ordet "rasha" kan være forbundet med kosmologiske eller astrologiske symboler. Disse teorier peger på, at nogle gamle kulturer betragtede "uretfærdighed" som værende i disharmoni med universets kosmiske kræfter. Således kan "rasha" også ses som et individ eller en gruppe, der er i strid med kosmos' naturlige orden. Der er interessante paralleller mellem "רָשָׁע (rasha)" og begreber som "verdensånden" og Wetiko spirit / Artificial spirit.
Begge disse begreber beskriver kræfter, der styrer mennesker væk fra en retfærdig, harmonisk og kærlig livsstil, hvilket også er kernen i "rasha," som står i kontrast til Guds retfærdighed. I denne fortolkning kunne "rasha" anskues som en manifestation af disse ånder eller kræfter, der styrer mennesker mod destruktive handlinger. Elyon – Den Højeste eller Demiurgen? Elyon, der betyder "den Højeste," omtales i Bibelen som den, der fordeler nationerne mellem sønnerne af Gud (Bene Elohim) i 5. Mosebog 32:8. Traditionelt tolkes Elyon som en manifestation af den øverste Gud, men i en gnostisk kontekst kan Elyon forstås som Demiurgen – en skaber af den materielle verden, der adskiller sig fra den sande transcendente Gud. I denne fortolkning repræsenterer Elyon en kosmisk hersker, der søger kontrol over sjælene og binder dem til materien. Hans rolle spejler Kronos i græsk mytologi, en titan, der repræsenterer tid og begrænsning, og som blev væltet af sin søn Zeus. På lignende vis kunne Elyon ses som en faldet kraft, hvis søn, Jehova (Zeus), fortsætter hans dominans gennem streng lovgivning og eksklusiv tilbedelse. Elyon kan også forbindes med den gamle slange og dragen i Johannes’ Åbenbaring, en magtfuld, men ofte bedragerisk figur. Hans kontrol over nationer og mennesker viser sig gennem illusion og magtspil, men han forbliver underordnet den sande Gud, "I AM," der transcenderer den fysiske verden og inviterer sjælene til at vende hjem til Pleroma. Elyon står derfor som en nøglefigur i forståelsen af den materielle verdens struktur og dens guddommelige hierarki. Elohim / Bene Elyon: Sønnerne af den højeste Bene Elyon betyder "Sønner af den Højeste" og refererer til de guddommelige væsener, der står under Elyon, den højeste gud. I Bibelen, særligt i Salme 82:6, kaldes Elohim "Bene Elyon," hvilket peger på deres himmelske oprindelse som sønner af Elyon. Disse væsener er en del af den guddommelige forsamling og er sat til at herske over jorden, men de dømmes af Elyon for ikke at leve op til deres opgave. Dette begreb udfordrer en strengt monoteistisk opfattelse af Gud. Jehova, en af Elohim og søn af Elyon, fik Israel som sin arv ifølge 5. Mosebog 32:8. Oprindeligt underordnet Elyon, har Jehova i denne tidsalder overtaget sin fars plads og er blevet kaldt "den Højeste," en titel han tidligere ikke bar. Ved at sende Elyon i afgrunden har Jehova styrket sin position som hersker over det jordiske rige. Denne handling spejler mytologiske fortællinger som Zeus’ sejr over Kronos, og Jehova er nu i mange traditioner blevet opfattet som universets suveræne gud. Elyon, der nu omtales som den gamle slange og dragen i Johannes’ Åbenbaring kapitel 13, er blevet forvist til afgrunden, hvor han venter på at spille sin rolle i den endelige kosmiske konflikt. Dette skifte understreger Jehovas transformation fra en regional gud til en magt, der søger universel tilbedelse. Bene Elohim: "Børnebørnene" af Elyon Bene Elohim i Septuaginta-oversættelsen står "Bene Elohim", som forstås som 70 nationer. Forbindelsen mellem Bene Elohim og tallet 70 kommer fra jødisk tradition, hvor verden blev opdelt i 70 nationer, som var under gudernes vejledning. Dette stammer fra Første Mosebog kapitel 10, hvor Noas efterkommere symboliserer 70 nationer. I Femte Mosebog 32:8 (i Septuaginta-oversættelsen) forstås "Bene Elohim" som himmelske væsener, der er sat til at herske over disse nationer. Da der traditionelt er 70 nationer, har hver nation fået en af "Bene Elohim" som deres åndelige leder under Elyon's autoritet. I sumeriske tekster er der også referencer til guddommelige råd og en inddeling af verden blandt guderne. Sumeriske myter taler om guder, der hersker over bestemte regioner eller folk, og det kan have været en inspiration for den senere jødiske opdeling af 70 nationer. I sumeriske kosmologier blev guddommelige væsener ofte forbundet med bystater og geografiske områder, hvilket spejler ideen om, at "Bene Elohim" fik tildelt ansvar for hver af de 70 nationer i jødisk tradition. I den masoretiske tekst, som de fleste moderne bibeloversættelser bygger på, står der "Bene Yisrael" (Israels børn) i Femte Mosebog 32:8, hvilket skaber en markant forskel fra Septuaginta-oversættelsen. Dette kan være en bevidst ændring for at understrege Israels eksklusive forbindelse til Gud. Ændringen fra "Bene Elohim" til "Bene Yisrael" kunne være et forsøg på at nedtone de polyteistiske elementer i de tidlige tekster og fremhæve monoteismen. Læs evt. Masoretiske Tekst vs. Septuaginta: Hvad Er Forskellen? Hvad er Jehovas rolle i alt det her? I Salme 82 er Jehova én af Elohim (guderne) i Gudeforsamlingen, men her ser det ud til, at Elyon er den højeste, som dømmer de andre guder. Det tyder på, at Jehova kan forstås som en del af denne forsamling og ikke som den øverste guddom i alle tidlige bibelske skrifter. I Femte Mosebog 32:8 (i Septuaginta) står der, at Elyon tildelte hver af de 70 nationer til forskellige Bene Elohim (gudesønner). Betyder det at han er blevet degraderet? Han var jo vel også fader til Abraham og Issac? I denne fordeling får Jehova tildelt Israel som sit folk. Altså et meget mindre folk ifht. hvis ham have fået alle efterkommere af Abrahm. Dette kunne betyde, at han ikke er den universelle guddom, men én blandt mange, der styrer forskellige folkeslag. Over tid ses Jehova dog mere og mere som den ene og almægtige Gud, hvilket afspejler den jødiske religionens bevægelse mod monoteisme. I tidligere tekster som Salme 82 og Femte Mosebog ser vi, hvordan Jehova optræder i en polyteistisk ramme, hvor han var én blandt mange guder. I senere tekster bliver han dog centraliseret som den eneste Gud, og de andre guder forsvinder fra det teologiske billede. Kort sagt virker Jehova i de ældre tekster som én blandt mange Elohim, en del af Gudeforsamlingen, til en speciel rolle som Israels gud og så til ligefrem at være identificerbar med Elyon. Det er som om at han gennem tiden har absorberer rollerne fra andre guddomme og blevet den eneste ene Gud. King of Kings. Er dette så fordi at jøderne har tilskrevet ham denne magt bl.a. gennem den Deuteronomiske reformation? Eller er det fordi at Jehova lavede sit folk om til en hær og gjorden en anden på de andre guder pga. jalousi (2. Mosebog 34:14, hvor Jehova kaldes "en jaloux Gud.")? Der står jo i Salme 82 at Elohim kan dø ligesom mennesker dør. Læs evt.: Den Deuteronomiske Reform: En Transformation af Tekst og Tro I visse tekster ser det ud til, at Jehova til sidst identificeres med Elyon. Dette skift kan skyldes en ønsket teologisk konsolidering, hvor den højeste guddom (Elyon) bliver identisk med den nationale gud (Jehova), hvilket gør Jehova til ikke blot Israels Gud, men universets almægtige Gud. Afrunding Når vi dykker ned i tekster som Salme 82 og Femte Mosebog 32, får vi et anderledes syn på Bibelens teologi. Hierarkiet af guder og verdensopdelingen mellem Bene Elohim giver en dybere forståelse af, hvordan det gamle Israel så på den guddommelige verden, og hvordan dette verdenssyn ændrede sig med tiden. Teksten åbner op for spørgsmål om de tidlige monoteistiske traditioner og deres forbindelse til polyteistiske rødder. Her er refleksionsspørgsmål:
Nysgerrig på mere om Elyon, så kan jeg anfale nedenstående video fra YT kanalen 5th Kind, hvor Mauro Biglino og Paul Wallis borer ned i Bibelens gamle tekst og afslører deres resultater om Elyon. Lad dig ikke lige skræmme af det mystiske alien agtige billede på deres video. :-) |
Kort om bloggenMit navn er Marie-Louise og det er mig, som skriver... Jeg deler hvad jeg end har på hjertet i jagten på Sandheden og om det at gå med Yehoshua på Vejen hjem til Gudfader. Alt fra hellige tekster, egne oplevelser, arkæologi, filosofi, kvantefysik, anatomi, astrologi og andet godt som jeg håber vil være til inspiration.
Disclamer: Jeg påstår ikke at jeg kender sandheden. Jeg ved kun at jo mere jeg ved, jo mindre ved jeg. Derved er mine skriv mest af alt til inspiration og til at du selv undersøger nærmere. Emner
Alle
Arkiv
December 2024
Broder Yehoshua vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den. |