Hvad er navnet på jødernes gud: "Jehovah" eller "Yahweh"?

Mange bibelekse begreber bruges forkert. Også navnet på jødernes gud er i århundrede, blev brugt forkert. Jeg er stødt på denne video, som kommer indpå det at forstå, hvad Guds navn er ifølge bibelsk og akademisk kontekst. Den diskuterer forskellene mellem "Jehovah" og "Yahweh" og hvorfor sidstnævnte anses som ukorrekt. 

Ifølge videoen fremgår "Jehovah" i King James Bibelen, mens "Yahweh" er et akademisk valg baseret på Wilhelm Gesenius' forskning fra 1800-tallet.

Jeg har analyseret lidt på de centrale punkter og fakta præsenteret i videoen:

Argumenter mod "Yahweh":

1. Historisk Oprindelse og Gesenius' Kilder:
   Wilhelm Gesenius introducerede "Yahweh" i det 19. århundrede baseret på tvivlsomme kilder, herunder Theodor af Cyrus og samaritanske traditioner. Dette gør hans konklusioner usikre, især da der ikke findes egyptiske fund, som understøtter hans teorier.
2. Manglende Manuskriptbeviser:
   Der findes ingen gamle testamentemanuskripter, der indeholder "Yahweh". Dette er et stærkt argument mod brugen af "Yahweh", da det viser en mangel på historisk dokumentation.
3. Samaritansk og Jupiter-kulten:
   Videoen forbinder "Yahweh" med jupiterkulten, som blev dyrket af samaritanerne. Dette kan tyde på, at "Yahweh" ikke stammer fra den hebraiske tradition, men snarere fra en synkretisme med græsk-romerske guder.

Argumenter for "Jehovah":

1. Bibelske og Manuskriptbeviser:
   "Jehovah" findes i mange gamle testamentemanuskripter, og bruges over 6000 gange i Bibelen. Dette giver en stærk basis for at acceptere "Jehovah" som det rette navn for Gud.
2. Sproglig Udvikling:
   Ændringen fra "Y" til "J" i engelske oversættelser forklarer, hvorfor vi ser "Jehovah" i moderne bibeludgaver. Dette viser, hvordan sprogudvikling kan påvirke vores forståelse af religiøse tekster.
3. Bibelske Henvisninger:
   Passager som Eksodus 3:14-15 og mange andre steder i Bibelen bekræfter brugen af "Jehovah". Dette understøtter påstanden om, at "Jehovah" er det navn, Gud selv åbenbarede for Moses.

Videoen præsenterer en overbevisende argumentation for, at "Jehovah" er det korrekte navn for Gud, baseret på historiske, lingvistiske og bibelske beviser. Gesenius' introduktion af "Yahweh" baseret på usikre kilder og manglen på manuskriptbeviser svækker argumentet for "Yahweh". Samtidig styrker de mange bibelske henvisninger og gamle manuskripter, der bruger "Jehovah", påstanden om, at dette er det autentiske navn for jødernes Gud.

Dog er det vigtigt at overveje, at lingvistiske og historiske studier udvikler sig, og der kan være flere perspektiver at tage i betragtning. Videoens argumenter er stærke, men det er altid værd at undersøge videre og overveje andre akademiske synspunkter.

Det populære "Jeg er den jeg er". 
I videoen om Guds navn, diskuterer fortælleren Hoyah, Hoyeh, Yihyeh - som betyder "han var, han er, og han vil være" - og forbinder dette med Jehovas selverklæring i Exodus / 2. Mosebog 3:14, "I AM THAT I AM". Dette er fra den masoretiske tekst, som ikke eksisterede på Yehoshuas tid! 

Septuaginta udgaven skriver i stedet for "ἐγώ εἰμι ὁ ὤν" (ego eimi ho on), hvilket betyder "I AM THE BEING" eller på dansk "Jeg er den Værende" eller "Jeg er den, som Er." 

I 2. Mosebog kapitel 3:14 tyder noget på at det er "Elohim", der identificerer sig selv som "Den værende".  Det er faktisk det eneste sted hvor Elohim (guderne) taler direkte til et menneske og det eneste sted hvor dette udtryk bruges. 

​Mange hævder, at Johannes 8:58 kobler Yehoshua direkte til 2. Mosebog 3:14, men hvis vi ser på den græske tekst, er der ingen sproglig forbindelse:

• 2. Mosebog 3:14 (Septuaginta): 
  Ἐγώ εἰμι ὁ ὤν (Egó eimi ho ón) 
  "Jeg er det værende."
• Johannes 8:58:
  Πρὶν Ἀβραὰμ γενέσθαι ἐγώ εἰμι
  "Før Abraham blev til, er jeg."

Yehoshua siger ego eimi ("Jeg er"), men han bruger ikke "ho ón" ("det værende").

​Den masoretiske tekst, som mange kristne i dag bygger deres forståelse af "Jeg Er" på, blev først standardiseret mellem det 7. og 10. århundrede e.Kr..

Tetragrammaton - YHWH vs. JHVH 
YHWH er en mere direkte translitteration af det hebraiske tetragrammaton (som betyder "de fire bogstaver") יהוה, hvor "Y" repræsenterer det hebraiske bogstav "י" (yod), "H" repræsenterer "ה" (he), "W" repræsenterer "ו" (vav), og den anden "H" repræsenterer den sidste "ה" (he). Den præcise udtale af YHWH har været ukendt for for mange.

Interessant nok kan Tetragrammaton i nogle gamle afbildninger ses inden for en cirkel eller en solform, hvilket kan give associationer til den egyptiske solgud Aton, som også blev tilbedt som en skabende guddom i det gamle Egypten. Dette kan få en til at spekulere på, om "Aton" i slutningen af Tetragrammaton, netop er blevet brugt for at skabe denne sammenhæng. 
​
JHVH er en translitteration, der er påvirket af latinsk udtale og skrivemåde. "J" erstatter "Y" (da "J" i latin og tysk ofte blev brugt for lyden "y" i hebraisk), "H" repræsenterer "ה" (he), "V" repræsenterer "ו" (vav), og den anden "H" repræsenterer den sidste "ה" (he).

I jødedommen er der en tradition og et religiøst påbud om ikke at udtale Guds navn, som det er skrevet med tetragrammaton (יהוה, YHWH). Denne praksis er baseret på ærefrygt og respekt for Guds hellige navn og for at undgå at tage det i forfængelighed, som det er beskrevet i det tredje bud (2. Mosebog 20:7).
​
I stedet for at udtale tetragrammaton bruger jøderne andre titler og betegnelser, når de refererer til Gud i bøn, læsning af skriften og samtale. De mest almindelige er:

1. Adonai (אֲדֹנָי) - Betyder "Herren" eller "Herre".
2. HaShem (הַשֵּׁם) - Betyder "Navnet", bruges som en erstatning for Guds navn i hverdags tale.

Denne praksis med at jøderne ikke at udtale deres Guds navn har været gældende i mange århundreder og er blevet en fast bestanddel af jødisk religiøs tradition. Den præcise udtale af deres Guds navn er derfor blevet glemt hos pøblen over tid, da det ikke er blevet udtalt offentligt eller regelmæssigt. Men i denne video kommer Nehemia Gordon ind på hans undersøgelser af navnet og hvordan han fandt frem til hvordan YHWH udtales og hvordan det blev bevaret blandt rabbinerne. 

Så det er Jehova som er navnet på jødernes Gud. Hvad er så navnet på de Kristnes Gud. Tja det er også Jehova, for kirken har accepteret Jehova som Jesu far. 

Men hvem er Yehoshuas (Jesu) far hvis det ikke er Jehova? Det er ham uden navn (The Being eller måske Elyon), for han kan ikke navngives, det er faderen og de transcendente kærlige Gud. Yehoshua lærer os at bruge navnet "Faderen"... han siger sjovt nok ikke at de skal bruge YHWH / Jehova. Han lærte os at bruge "Fader".  Derfor bruger jeg altid selv "Gudfaderen", når jeg taler om Yehoshuas Far. Det bedste er at bruge de ord Yehoshua selv bruger.