Hjemrejsen: Blog
En kontroversiel blog om Jesus Visdom og den sandhed han ønskede os at kende!
|
En kontroversiel blog om Jesus Visdom og den sandhed han ønskede os at kende!
|
Igår aftes var jeg til et foredrag i Gloslunde Kirke på Lolland med sognepræst Henrik Gade Jensen. Det var vældig spændende at høre en præst tale om filosofi, kunst, idealer, tro, fornuft, viljen og meget mere. Meget inspirerende! Han kommer sjovt nok ind på en Johannes Jørgensen, som en en dansk forfatter, som er anti-protestant. Johannes bosatte sig i Assisi og blev omvendt til katolik. Jeg er pt. i gang med at lytte til en bog om Frans Assisi og opdager til min forbløffelse at den bog jeg lytter til er af Johannes Jørgensen! Ikke at det gør bogen mindre interessant, men sjovt at opdage. Jeg var netop på vej ud til foredraget og lyttede til bogen i bilen. Og hører denne smukke bøn, som gjorde at Gudfader talte til Frans. Måske man skulle begynde at bruge denne bøn. ;-)
Den højeste, herlige Gudfader, oplys mit hjertes mørke og giv mig sand tro, håb og fuldkommen kærlighed, forstand og viden, Herre, således jeg kan udføre Din hellige og sande befaling. Amen Herefter hørte han Gudfaders stemme fra korset, der befalede ham at genopbygge Guds hus. Det tog Frans meget bogstaveligt, da kirken han sad ved var meget forfalden og han glædes ved at Gud satte ham på arbejde. Jeg har altid været fascineret af Frans og han har betydet utrolig meget for mig. Jeg læste bl.a. hans Fredsbøn op til min fars bisættelse, som besøgte Assisi 3 måneder før han døde. Her dagen efter foredraget og undersøger Johannes lidt nærmere. Selvom jeg ikke forstår hans omvendelse, så er han dog en interessant personlighed. Han blev i 1922 æresborger i Assisi, for netop den biografi jeg er ved at høre og han er også Ridder af Dannebrog. Han har også skrevet bøger om andre personer som jeg selv har været meget optaget af. Bl.a. et værk om Den hellige Birgitta (som jeg også lige har hørt en lydbog om) og om Den hellige Katarina af Sienna. Begge kvinder har været en stor inspiration... også for mig. Jeg har selv besøgt Assisi to gange og også været i fodsporende på Katarina af Sienna, da jeg følte at Gud ønskede for mig at jeg netop skulle til denne by. Det må jeg skrive nærmere om i nogle andre blogindlæg... |
Kort om bloggenMit navn er Marie-Louise og det er mig, som skriver... Jeg deler hvad jeg end har på hjertet i jagten på Sandheden og om det at gå med Kristus på Vejen hjem til Gudfader. Alt fra hellige tekster, egne oplevelser, arkæologi, filosofi, kvantefysik, anatomi, astrologi og andet godt som jeg håber vil være til inspiration.
Disclamer: Jeg påstår ikke at jeg kender sandheden. Jeg ved kun at jo mere jeg ved, jo mindre ved jeg. Derved er mine skriv mest af alt til inspiration og til at du selv undersøger nærmere. Emner
Alle
Arkiv
Oktober 2024
Herre vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den. |