Er Skæbnen Forudbestemt? Et Dybdegående Kig på Fri Vilje og Kosmisk Bestemmelse

I årtusinder har mennesket spekuleret over spørgsmålet om fri vilje og skæbne. Er vi frie til at vælge vores vej i livet, eller er vores skæbne allerede forudbestemt? Dette spørgsmål har fascineret filosoffer, religiøse tænkere og mystikere gennem tiderne. I denne artikel vil vi udforske, hvad forskellige kilder siger om dette emne, herunder Bibelen, Nag Hammadi-teksterne, Dødehavsrullerne, Platons filosofi, og esoteriske traditioner som Akasha-arkiverne og de indiske hellige palmeblade.

Bibelen og Nag Hammadi om Fri Vilje og Skæbne
Bibelen er fyldt med referencer, der antyder, at Gud har en plan for hver enkelt af os. I Jeremias 29:11 står der: "For jeg ved, hvilke tanker jeg tænker om jer, siger Herren, tanker om fred og ikke om ulykke, for at give jer fremtid og håb." Dette vers indikerer, at Gud har en plan for os, men det rejser også spørgsmålet om, hvordan vores fri vilje passer ind i denne plan.

Jesus taler også om fri vilje i evangelierne. I Johannes 7:17 siger han: "Den, der vil gøre hans vilje, skal forstå, om læren er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv." Her fremhæver Jesus betydningen af den individuelle vilje til at følge Gud.

Nag Hammadi-teksterne, en samling af tidlige kristne og gnostiske skrifter, giver os et andet perspektiv. I "Evangeliet om Sandhed" fra Nag Hammadi-samlingen læser vi: "De, som vil blive frelst, vil blive frelst af deres valg." Dette understreger, at frelsen afhænger af vores egne valg, selvom disse valg er en del af en større guddommelig plan.

Prædestination: Gud forudbestemmer visse menneskers skæbne
Begrebet "prædestination" er både et teologisk koncept og en religiøs tro, der diskuteres i Bibelen, men det er især blevet uddybet og fortolket inden for forskellige kristne traditioner. Prædestination refererer til ideen om, at Gud forudbestemmer visse menneskers skæbne, særligt med hensyn til frelse og fortabelse. Dette betyder, at Gud har valgt, hvem der vil blive frelst og opnå evigt liv, og hvem der ikke vil, før verden blev skabt.

Prædestination nævnes i flere steder i Bibelen, hvor de mest centrale passager findes i Paulus' breve:​

1. Romerne 8:29-30:
   ​"For dem, han forud kendte, har han også forudbestemt til at formes efter hans Søns billede, for at han skal være den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, han har forudbestemt, har han også kaldet; og dem, han har kaldet, har han også retfærdiggjort; og dem, han har retfærdiggjort, har han også herliggjort."
2. Efeserne 1:4-5:
   "For i ham har han udvalgt os før verdens grundlæggelse til at være hellige og uden fejl for hans ansigt. I kærlighed har han forudbestemt os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus efter sin viljes frie rådslagning."

Disse passager har været centrale i diskussionerne om prædestination, og de bliver ofte brugt til at argumentere for, at Gud har en suveræn plan for hver enkelt persons skæbne.

Dødehavsrullerne og Skæbnen
Dødehavsrullerne, som blev fundet i Qumran-hulerne i midten af det 20. århundrede, indeholder også refleksioner over fri vilje og skæbne. I "Hymnerne" (også kendt som "Hodayot") finder vi vers, der taler om, hvordan Gud har fastsat en vej for hver enkelt: "Jeg ved, at hvad du end har fastsat for mig, vil ske, og intet kan forhindre din vilje." Dette viser en tro på, at skæbnen er forudbestemt, men der gives også plads til menneskelig handling inden for denne forudbestemte ramme.

Platon: Fri Vilje og Skæbne i Filosofien
Platon, den græske filosof, havde en sofistikeret opfattelse af fri vilje og skæbne. Han mente, at verden var underlagt en kosmisk orden, hvor alt havde en bestemt plads og formål. I "Timaios" beskriver han, hvordan verden blev skabt af en Demiurg, en guddommelig håndværker, der organiserer universet efter evige former og ideer. Denne kosmiske orden kan forstås som en form for skæbne.

På den anden side diskuterer Platon også sjælens frihed til at vælge mellem godt og ondt. I "Staten" (Myten om Er) fremhæver han, hvordan sjælene selv vælger deres næste livs skæbne baseret på deres tidligere handlinger. Dette illustrerer en kombination af skæbne og fri vilje, hvor menneskets valg er indlejret i en større guddommelig orden.

Akasha-arkiverne og Livets Bog
I esoteriske traditioner tales der om "Akasha-arkiverne" som en kosmisk database, der indeholder alle begivenheder, tanker og handlinger, der nogensinde er sket og vil ske. Dette koncept minder meget om Bibelens "Livets Bog," som nævnes i Åbenbaringen 20:12: "Og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, som er livets bog." Disse arkiver eller bøger siges at indeholde skæbnen for hver enkelt sjæl.

Esoteriske traditioner hævder, at man kan få adgang til disse arkiver gennem meditation, drømme eller ved hjælp af en indviet mester. Dette minder om de indiske palmeblade, hvor det siges, at skæbnen for mange mennesker blev nedskrevet for tusinder af år siden. Disse palmeblade opbevares nu i biblioteker i Indien, og folk rejser dertil for at få deres skæbne læst.

Men egen far fik læst i palmeblade da han var i Indien og det var helt og aldeles vildt hvad der stod deri! Jeg mener min far var omkring midt 50'erne da han fik læsningen. Det eneste jeg husker er at navne på hans forældre og hans tre døtre (inkl. mig), stod "sort på hvidt" og det andet at han ville blive alvorligt syg som 65-årig, men ville overleve, men alligevel ville dø som 68-årig. Og det var lige præcis hvad der skete! 

Reinkarnation og Skæbne
Reinkarnation er et andet aspekt, der spiller ind i diskussionen om fri vilje og skæbne. Mange spirituelle traditioner, herunder hinduismen og nogle esoteriske kristne traditioner, mener, at sjælen genfødes mange gange. Hver inkarnation giver sjælen mulighed for at arbejde gennem tidligere karma og lære nye lektioner. Dette koncept kan ses som en form for skæbne, hvor sjælen er forpligtet til at gennemgå bestemte oplevelser for at udvikle sig åndeligt.

​Hinduisme og Buddhisme
I hinduismen er der en stærk tro på karma, som er princippet om årsag og virkning. Karma bestemmer fremtidige skæbner baseret på tidligere handlinger, men mennesker har stadig fri vilje til at vælge deres handlinger i det nuværende liv. Der er også begrebet "dharma," som er en persons livsopgave eller pligt, hvilket kan ses som en form for skæbne. Men fri vilje tillader individet at vælge, om de vil følge deres dharma eller ej, hvilket igen påvirker deres karma.

I buddhismen er der også en stærk tro på karma, men fri vilje spiller en væsentlig rolle i hvordan man akkumulerer god eller dårlig karma. Buddhister mener, at vi er ansvarlige for vores handlinger, og at vi gennem oplysning kan bryde fri fra cyklussen af genfødsel (samsara), hvilket er en form for skæbne. Der er altså en kombination af forudbestemt karma og fri vilje i buddhismen.

Zodiac og Horoskoper
Astrologi er en anden metode, hvormed mange mennesker forsøger at forstå deres skæbne. Ved at studere stjernernes og planeternes position på tidspunktet for en persons fødsel mener astrologer, at de kan udlede visse karaktertræk og forudsigelser om fremtiden. Dette kan ses som en måde at få adgang til Akasha-arkiverne eller Livets Bog på, hvor horoskoper fungerer som en nøgle til at forstå ens skæbne.

Når jeg kigger i mit eget horoskop, ja så laver jeg lige præcis det som står i stjernerne. At mit arbejde vil bestå i noget der har med rejser eller religion og gøre. Med bloggen her og med eget firma hvor jeg arbejder med rejser, så kan jeg vist ikke ramme mere spot on, hvad arbejdet angår. Og jeg er er meget udpræget jomfru, der elsker at grave og undersøge, har sans for detaljerne og ikke mindst intenst ønske om at finde sandheden. 

De tre Norner og De tre græske skæbnegudinder 
Et andet perspektiv på temaet fri vilje vs. skæbne, kan vi også se på, hvordan forskellige kulturer og mytologier har forsøgt at forstå og beskrive disse kræfter, der styrer menneskeliv. I den nordiske mytologi er de tre Norner – Urd, Verdande og Skuld – centrale skikkelser. Disse tre væver skæbnetrådene ved Yggdrasils rod, livets træ, og de bestemmer menneskers og guders skæbne.

Sammen med Platons tanker om fri vilje og myterne om livets bog og Akasha-arkiverne giver de os et bredt perspektiv på, hvordan forskellige traditioner har håndteret spørgsmålet om, hvorvidt vores liv er forudbestemt, eller om vi har fri vilje.

Nornerne spinder og væver skæbnens tråde, og det er de tråde, der bestemmer skæbnens gang for hver enkelt. Ifølge den nordiske mytologi har ingen – ikke engang guderne – mulighed for at ændre den skæbne, Nornerne har vævet. Dette viser, hvordan skæbnen i denne tradition er en uafvendelig kraft, som individer må acceptere og leve med, selvom det står i kontrast til ideen om fri vilje.

Mens de tre Norner repræsenterer en mere deterministisk opfattelse af livet, hvor alt er forudbestemt, giver Platon og andre traditioner plads til menneskelig valgbarhed og fri vilje.

I det antikke Grækenland har man interessant nok Oraklet i Delfi, der spillede en central rolle i forhold til skæbne og fri vilje. Grækerne troede på, at skæbnen (Moirai) havde magten over alle, selv guderne. De tre skæbnegudinder, Klotho, Lachesis, og Atropos, spandt, målte og klippede livets tråd. Men selvom skæbnen var fastlagt, blev individets valg stadig betragtet som vigtige. For eksempel kunne folk søge råd fra oraklerne om deres fremtid, men de blev stadig nødt til at handle ud fra den vejledning, de modtog.

Genetisk Nedarvede Følelser: En Skæbne Kodet i Vores DNA?
Mens vi ofte tænker på skæbne som noget, der er skrevet i stjernerne eller dikteret af guddommelige kræfter, peger moderne videnskab på, at vores følelsesmæssige og adfærdsmæssige mønstre også kan være formet af vores genetiske arv. Bruce Lipton, en cellebiolog kendt for sit arbejde med epigenetik, argumenterer for, at vores tanker, tro og miljø kan påvirke, hvordan vores gener udtrykkes. 

Bradley Nelson, skaberen af "The Emotion Code," går et skridt videre ved at hævde, at følelser kan lagres i vores kroppe og endda videregives gennem generationer. Ifølge Nelson kan "fangede følelser" – uforløste, negative følelser fra fortiden – blive overført fra forældre til børn og påvirke efterfølgende generationers følelsesmæssige tilstand. Disse fangede følelser kan fungere som en form for "genetisk skæbne", der præger vores liv uden vores bevidste vidende.

Ifølge Lipton er vi ikke blot slaver af vores genetiske kode; snarere har vi en vis grad af fri vilje til at ændre den måde, vores gener påvirker os på.

Når vi ser på fri vilje vs. skæbne gennem linsen af genetisk nedarvede følelser, ser vi, at vores skæbne ikke nødvendigvis er hugget i sten. Selv om vi kan være påvirket af vores genetiske arv og de følelser, der er overført gennem generationer, har vi stadig mulighed for at træffe bevidste valg, der kan ændre vores fremtid. Dette harmonerer med ideen om, at vi kan navigere mellem forudbestemte kræfter og vores egen frie vilje, hvilket giver os mulighed for at forme vores skæbne, mens vi lever i overensstemmelse med både vores indre sandhed og ydre omstændigheder.​

Konklusion: En Balance mellem Fri Vilje og Skæbne
Gennem denne rejse gennem forskellige tekster og traditioner er det tydeligt, at mennesket har en vis grad af fri vilje til at træffe beslutninger i livet, især når det kommer til moralske valg. Dog synes vores skæbner at være forudbestemt af en række faktorer, som beskrevet tidligere i denne artikel. Når vi siger "Guds vilje ske," kan det ses som en ansvarsfraskrivelse, hvor vi overlader vores liv til en skæbne, som vi tror er forudbestemt af en guddommelig kraft. Det rejser spørgsmålet om, hvilken "Gud" vi taler om. Min overbevisning er, at denne Gud kan være den Demiurg, som jeg tidligere har nævnt—en skabning, der hersker over denne verden og som Jesus omtaler som "denne verdens fyrste" flere steder i Det Nye Testamente. Denne entitet har en betydelig indflydelse over verden, men Jesus understreger også, at denne magt er begrænset og underlagt Faderens endelige kontrol. Dette er en central del af Jesu lære om den åndelige kamp mellem godt og ondt.

Der synes at være en større guddommelig plan eller skæbne, som vi er en del af. At afvige fra denne skæbne kan føre til udfordringer og vanskeligheder, mens det at følge skæbnen kan bringe harmoni og balance i livet. I taoismen er der en opfattelse af "Wu Wei," hvilket betyder "ikke-handling" eller "handlen uden anstrengelse." Dette kan tolkes som en form for accept af skæbnen og at leve i harmoni med Tao (vejen). Fri vilje forstås som evnen til at vælge at handle i overensstemmelse med Tao, hvilket fører til harmoni, mens modstand mod skæbnen fører til uorden.

Dette betyder, at fri vilje og skæbne ikke nødvendigvis er modsætninger, men snarere to sider af samme mønt, hvor vores valg skal balanceres med den større kosmiske orden, vi er en del af.

Som jeg var inde på under Buddhisme, så er der mulighed og fri vilje til at bryde fri fra  skæbne som hænger over også og at vi kan cyklussen af genfødsel i liv efter liv, ved at opnå oplysning. Jeg vil i en kommende artikel komme med input til hvordan vi kan bryde ud af matrixen og klippe de bånd og tråde over som holder os på vores plads i livet. 

Jeg vil også i en snarlig og anden artikel komme ind på hvad formålet er med at være her på jorden er... hvilket jeg godt allerede nu kan afsløre hvad jeg tror er: At det er en fejl at vi er her og at det handler om at finde hjem til kilden. Det handler på ingen måde om hvad jeg kan blive til og udrette i dette liv, i denne verden. Det har vi alligevel heller ikke meget at skulle have sagt i forhold til. For det er forudbestemt for os. Som jeg skrev tidligere, så udlever jeg selv til punkt og prikke det som står i mit horoskop. 

Min livsmission er nu blevet at finde ud af, hvordan jeg bryder ud af denne fælde, så jeg kan vende hjem til kilden og indvie andre i, hvordan det kan gøres. Når og hvis jeg finder vejen, vil mit arbejde være at dele denne viden, selvom den endelige sandhed først vil blive afsløret for mig, når jeg ikke længere er her.