Hjemrejsen: Blog
En kontroversiel blog om Yehoshuas (Jesu)
visdom og den sandhed han ønskede os at kende! |
En kontroversiel blog om Yehoshuas (Jesu)
visdom og den sandhed han ønskede os at kende! |
Mens han sad på Oliebjerget, kom hans disciple, da de var alene, hen til ham og sagde: »Sig os, hvornår dette skal ske, og hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende?« Jesus sagde til dem: »Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild. I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! For det skal ske, men det er endnu ikke enden. For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv. Alt dette er begyndelsen på veerne. Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses. Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme. Mattæusevangeliet 24:3-14: I en verden der lige nu gør alt for at skræmme os, så er disse ord fra Biblen ret beroligende... og den siger her at du ikke må lade dig skræmme. Jeg mærker selv hvordan hele dette kaos rusker i min tro og sætter den på prøve, man har lyst til bare til at overgive sig til ulvene. Men Jesus beder os om at holde ud! Jeg trækker mig ofte ind i stormens øje, hvor alt ånder fred og ro.
Her bliver det også nemmere at holde fast i kærligheden og i troen, således at kærligheden ikke bliver kold... for lader vi os skræmme og rive med i denne orkan af en shitstorm der foregår i denne verden. Kærligheden er som en stædig mælkebøtte der maser sig op igennem asfalten. Den kan vokse og spire frem alle steder og forplante sig de mest ufremkommelige steder. Så selvom forholdene kan virke ukærlige, så er der stadig plads og rum for kærligheden. Tænk over hvordan kan du vise kærlighed i denne tid! Elsk din næste, som dig selv (som også er din næste) og din fjende især... Der var engang et godt ordsprog der gik noget med, dem som fortjener det mindst, har mest brug for kærlighed... Vi kender nok alle dem der praktisere det modsatte inklusive os selv. Når der bliver gjort uret mod os, så har vi svært ved at tilgive og bare vende den anden kind til. Det er så vigtigt at vi tilgiver dem der behandler os dårligt. Iflg. Jesus skal vi tilgive 7x70 gange - måske derfor vi finder det svært at tilgive, når der skal så mange gang til. ;-) Hvis vi selv ønsker tilgivelse, må vi også selv besidde evnen til at tilgive. Hvad vi forløser på jorden i blandt os, bliver også forløst i himlen. Iflg. biblen bliver den nye messias ikke født at en kvinde... som Jesus blev født af Jomfru Maria. Når han kommer igen vil INGEN være i tvivl! ALLE vil opdage hans komme samtidig... så når nogen siger de er Jesus Kristus eller siger dér er han, så tro ikke på dette... biblen giver os meget klar vejledning herom. Og nej det bliver heller ikke igennem en mand Jesus fødes, som en hvis sekt tror på. |
Kort om bloggenMit navn er Marie-Louise og det er mig, som skriver... Jeg deler hvad jeg end har på hjertet i jagten på Sandheden og om det at gå med Yehoshua på Vejen hjem til Gudfader. Alt fra hellige tekster, egne oplevelser, arkæologi, filosofi, kvantefysik, anatomi, astrologi og andet godt som jeg håber vil være til inspiration.
Disclamer: Jeg påstår ikke at jeg kender sandheden. Jeg ved kun at jo mere jeg ved, jo mindre ved jeg. Derved er mine skriv mest af alt til inspiration og til at du selv undersøger nærmere. Emner
Alle
Arkiv
December 2024
Broder Yehoshua vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den. |