Hjemrejsen: Blog
|
En kontroversiel blog om Yehoshuas (Jesu)
visdom og den sandhed han ønskede os at kende! |
 Var templet i Jerusalem virkelig Yehoshuas Faders hus – eller snarere Jehovas tempel? Når Yehoshua i Johannes 2,16 siger: “Gør ikke min Faders hus til et slagtehus,” kan det nemlig lyde som en anerkendelse af, at templet var hans Faders bolig. Men hvis det i virkeligheden var Jehovas tempel, rejser det spørgsmålet: Hvem er da hans Fader?
I denne artikel undersøger jeg, hvis bolig templet egentlig var, og hvorfor Yehoshua taler så radikalt om både templet, præsteskabet og de blodige ofre. Jeg ser på, hvordan han selv bruger ordet tempel – om sin egen krop, om mennesket som Guds levende bolig, og om et tempel “uden hænder”. Samtidig inddrager jeg essenernes kritik af Jerusalem-templet, Dødehavsrullerne og Thomasevangeliet, som peger på en anden forståelse: at Faderens hus ikke er bundet til sten, mure og ritualer, men findes i os selv og overalt i skaberværket.  Her kommer en artikel, der tager dig med ind i et af Bibelens mest gådefulde – og måske mest frygtede – passager: Johannes’ Åbenbaring 13:14–18.
Ja, måske nok en af de mest giftige tekster, man overhovedet kan begynde at pille fra hinanden – hvilket jeg så tillader mig at gøre her. Det er efter mange overvejelser, at jeg nu har fundet modet til at dele, hvad jeg selv er kommet frem til. Måske tror du allerede, du ved, hvad “dyrets mærke” er. Måske har du hørt tusind versioner af, hvad tallet 666 betyder. Men hvad nu, hvis virkeligheden er langt mere forbløffende – og langt mere skjult – end vi har forestillet os? Denne artikel bygger på mange års egen research, studier af Dødehavsrullerne, Nag Hammadi, tidlige kirkefædre og klassiske græske manuskripter. Det er min personlige sammenfatning – ikke en endegyldig sandhed, men en invitation til selv at undersøge, stille spørgsmål og mærke efter. Jo mere jeg graver, jo mere udvider mit perspektiv sig. For hvert svar dukker nye spørgsmål op. Er du klar til at lade dine overbevisninger blafre lidt i vinden? Så læs med.  Jeg har modtaget et par spændende spørgsmål fra en læser, som undrer sig over min forståelse af Yehoshuas (Jesu) genkomst. Han har bemærket, at jeg ikke tror på en fysisk tilbagevenden, men derimod mener, at Guds rige allerede er her – som en åndelig realitet. Han henviser til flere skriftsteder, hvor Yehoshua taler om at komme igen, og spørger, hvordan det kan harmonere med min forståelse.
Han nævner også, at Yehoshua identificerer sig med "Jeg Er" (Ego Eimi) i Johannes 8:58, og forbinder det med 2. Mosebog 3:14, hvor Gud siger til Moses: "Jeg Er Den, Jeg Er." Men er denne kobling egentlig korrekt? Hvis Yehoshua virkelig henviste til denne passage, hvorfor bruger han så ikke den præcise formulering fra Septuaginta? Og hvem var det egentlig, der talte til Moses ved den brændende busk? I dette brevkasseindlæg vil jeg dykke ned i de bibelske tekster og forklare, hvorfor jeg ser det anderledes. 
Jeg skriver denne artikel fordi jeg synes der er alt for mange paralleller mellem Herrens dag vs Dommedag iflg. Johannes Åbenbaringen til at de kan pakkes under gulvtæppet som tilfældigheder.
Begrebet “Herrens dag” er en tilbagevendende tematik i Det Gamle Testamente, hvor det beskrives som en dag for dom, straf og guddommelig indgriben. Denne dag markerer ofte en afslutning på uretfærdighed og en genskabelse af retfærdighed. I Johannes' Åbenbaring genfinder vi lignende temaer, men de videreudvikles i en apokalyptisk ramme, hvor dommedag får en universel og kosmisk betydning. Johannes' Åbenbaring trækker på billedsproget fra Det Gamle Testamente og tilføjer nye dimensioner, især med Lammet som en central figur i dommen. Denne artikel vil udforske, hvordan Herrens dag i GT relaterer til dommedag i Åbenbaringen, med fokus på de paralleller og forskelle, der findes mellem de to koncepter. Torsdag d. 7/11-2024, gik Kaspar og jeg live og tog et dyk dybere ned i teksten.
Ellers skriv gerne til mig, hvis der er noget du ikke forstår eller finder noget der skulle modsige det vi/jeg siger... Vi deler løbende, som vi opdager tingene og vi opdager selv hele tiden nye vinkler, og der kan absolut være ting/tekster eller lignende, som vi ikke har taget højde for og ikke har været opmærksom på. Det er enormt komplekst arbejde at rode med de tekster og vi ikke er altvidende. Vi ved kun, at jo mere vi ved, jo mindre ved vi. Vid at mit største ønske er følge Yehoshua og leve ud fra hans lære og visdom samt gå Vejen i hans fodspor. De kærligste hilsner Marie-Louise Under Sct. Thøger Festivalen '24 i Vrensted i Nordjylland fredag d. 25. oktober holdte jeg en debataften sammen med Kaspar Bonde Eriksen. Tak til Flemming Blicher for invitationen og for at filme os, så alle der gerne ville være med kan se oplægget. Opdateret d. 2/12 2024.  I Bibelen introduceres vi for Elohim, flertalsformen af 'guder', som en del af en større himmelsk struktur. Blandt disse guder står Elyon, 'Den Højeste', som den øverste guddom, der hersker over 'Gudforsamlingen'—et guderåd nævnt i Salme 82. Denne samling af guddommelige væsener viser, hvordan hierarkiet mellem guderne var tænkt, og rejser spørgsmålet om, hvordan Elyon adskiller sig fra andre guddomme som Jehova. Hvad betyder det for vores forståelse af skabelsen og menneskets forhold til det guddommelige?
 Visdom har altid været et tveægget sværd i Bibelen. På den ene side præsenteres visdom som noget dyrebart, men på den anden side ser vi tidligt i skabelsesberetningen, at Jehova ikke ønskede, at mennesket skulle få adgang til fuld visdom.
Jesus, derimod, fremstår i Det Nye Testamente som en bringer af lys og visdom, en befrier af menneskeheden fra mørkets og uvidenhedens lænker. Hans lære er centreret omkring oplysning, kærlighed og sandhed – alt det, som Jehova tilsyneladende modarbejder i de gamle skrifter. Gennem Jesu handlinger og ord ser vi en stærk opfordring til at åbne øjne og ører for sandheden, hvilket står i skarp kontrast til Jehovas gentagne forsøg på at holde mennesket blindt og døvt for den dybere visdom. Denne artikel vil dykke ned i den markante kontrast mellem Jehova, som fastholder uvidenhed, og Jesus, der bringer oplysning, og spørge: Er det virkelig den samme Gud, vi taler om? Eller repræsenterer Jesus en helt anden kraft, som modsætter sig Jehova og de begrænsninger, han pålægger mennesket?  Bibelen præsenterer os for et fascinerende emne, når det kommer til det at sværge og aflægge eder. I Det Gamle Testamente ser vi, at Jehova ikke blot tillader, men også selv aflægger eder og sværger. På den anden side finder vi i Det Nye Testamente Jesus, som lærer sine følgere, at de slet ikke skal sværge.
Denne artikel vil udforske denne kontrast og overveje dens relevans i moderne praksis.  Gennem historien har mange religiøse traditioner, især inden for jødedommen, kristendommen og islam, betragtet livets udfordringer og modgang som en form for guddommelig test. Dette synspunkt er rodfæstet i skrifterne og understøttes af talrige eksempler, hvor troende bliver prøvet for at styrke deres tro, karakter og åndelige forståelse.
Opfattelsen af Gud som en, der tester sine troende, har været et gennemgående tema i mange religiøse traditioner. Det er en måde at forstå og acceptere livets udfordringer på, idet man tror, at disse prøvelser har til formål at styrke ens tro og forberede en til større opgaver i livet. I sidste ende kan det at se sine prøvelser som en guddommelig test hjælpe troende med at finde mening i lidelse og modgang og styrke deres tro på en højere plan.  Dette er første del af en serie, hvor jeg vil afdække, hvorfor Jehova, Guden i Det Gamle Testamente, ikke er Jesus' Fader. Vi begynder med en af de mest markante kontraster mellem Jehova og Jesus: deres tilgang til det at give, med særlig fokus på sult og mad.
I både Det Gamle og Det Nye Testamente finder vi hele to historier, hvor store grupper af mennesker er sultne. Men måden Jehova og Jesus reagerer på disse situationer, kunne ikke være mere forskellig. Bibelen viser os to helt forskellige billeder af Gud: Jehova, som reagerer med vrede og straf, og Jesus, som handler med kærlighed, nåde og uden at kræve noget til gengæld. Det er bemærkelsesværdigt, at der findes to gange to historier om masser af mennesker, der skal brødfødes, som for at understrege kontrasten og vigtigheden af Jesu handlinger.  Mange bibelekse begreber bruges forkert. Også navnet på jødernes gud er i århundrede, blev brugt forkert. Jeg er stødt på denne video, som kommer indpå det at forstå, hvad Guds navn er ifølge bibelsk og akademisk kontekst. Den diskuterer forskellene mellem "Jehovah" og "Yahweh" og hvorfor sidstnævnte anses som ukorrekt.
Ifølge videoen fremgår "Jehovah" i King James Bibelen, mens "Yahweh" er et akademisk valg baseret på Wilhelm Gesenius' forskning fra 1800-tallet. Jeg har analyseret lidt på de centrale punkter og fakta præsenteret i videoen: |
Kort om bloggenMit navn er Marie-Louise og det er mig, som skriver... Jeg deler hvad jeg end har på hjertet i jagten på Sandheden og om det at gå med Yehoshua på Vejen hjem til Gudfader. Alt fra hellige tekster, egne oplevelser, arkæologi, filosofi, kvantefysik, anatomi, astrologi og andet godt som jeg håber vil være til inspiration.
Disclamer: Jeg påstår ikke at jeg kender sandheden. Jeg ved kun at jo mere jeg ved, jo mindre ved jeg. Derved er mine skriv mest af alt til inspiration og til at du selv undersøger nærmere. 
Emner
Alle
Arkiv
Oktober 2025
Broder Yehoshua vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den. |