Hjemrejsen: Blog
|
En kontroversiel blog om Yehoshuas (Jesu)
visdom og den sandhed han ønskede os at kende! |
 Her kommer en artikel, der tager dig med ind i et af Bibelens mest gådefulde – og måske mest frygtede – passager: Johannes’ Åbenbaring 13:14–18.
Ja, måske nok en af de mest giftige tekster, man overhovedet kan begynde at pille fra hinanden – hvilket jeg så tillader mig at gøre her. Det er efter mange overvejelser, at jeg nu har fundet modet til at dele, hvad jeg selv er kommet frem til. Måske tror du allerede, du ved, hvad “dyrets mærke” er. Måske har du hørt tusind versioner af, hvad tallet 666 betyder. Men hvad nu, hvis virkeligheden er langt mere forbløffende – og langt mere skjult – end vi har forestillet os? Denne artikel bygger på mange års egen research, studier af Dødehavsrullerne, Nag Hammadi, tidlige kirkefædre og klassiske græske manuskripter. Det er min personlige sammenfatning – ikke en endegyldig sandhed, men en invitation til selv at undersøge, stille spørgsmål og mærke efter. Jo mere jeg graver, jo mere udvider mit perspektiv sig. For hvert svar dukker nye spørgsmål op. Er du klar til at lade dine overbevisninger blafre lidt i vinden? Så læs med. Opdateret d. 2/12 2024.  I Bibelen introduceres vi for Elohim, flertalsformen af 'guder', som en del af en større himmelsk struktur. Blandt disse guder står Elyon, 'Den Højeste', som den øverste guddom, der hersker over 'Gudforsamlingen'—et guderåd nævnt i Salme 82. Denne samling af guddommelige væsener viser, hvordan hierarkiet mellem guderne var tænkt, og rejser spørgsmålet om, hvordan Elyon adskiller sig fra andre guddomme som Jehova. Hvad betyder det for vores forståelse af skabelsen og menneskets forhold til det guddommelige?
 Visdom har altid været et tveægget sværd i Bibelen. På den ene side præsenteres visdom som noget dyrebart, men på den anden side ser vi tidligt i skabelsesberetningen, at Jehova ikke ønskede, at mennesket skulle få adgang til fuld visdom.
Jesus, derimod, fremstår i Det Nye Testamente som en bringer af lys og visdom, en befrier af menneskeheden fra mørkets og uvidenhedens lænker. Hans lære er centreret omkring oplysning, kærlighed og sandhed – alt det, som Jehova tilsyneladende modarbejder i de gamle skrifter. Gennem Jesu handlinger og ord ser vi en stærk opfordring til at åbne øjne og ører for sandheden, hvilket står i skarp kontrast til Jehovas gentagne forsøg på at holde mennesket blindt og døvt for den dybere visdom. Denne artikel vil dykke ned i den markante kontrast mellem Jehova, som fastholder uvidenhed, og Jesus, der bringer oplysning, og spørge: Er det virkelig den samme Gud, vi taler om? Eller repræsenterer Jesus en helt anden kraft, som modsætter sig Jehova og de begrænsninger, han pålægger mennesket? 
I en tid, hvor teknologiens fremskridt har gjort det muligt at forestille sig en fremtid, hvor mennesket kan opnå udødelighed, stiller vi os selv spørgsmålet: Hvad er prisen for denne evige eksistens? Transhumanismen, som søger at forbedre mennesket gennem teknologi, rummer potentialet for at opnå udødelighed ved at forlænge livet, opgradere kroppen eller overføre bevidstheden til digitale systemer. Men hvad betyder dette set gennem en åndelig linse?
Hvor langt er vi villige til at gå for at forlænge livet bare en smule? Menneskets frygt for døden har altid været en stærk drivkraft, og i dag, med teknologiens fremskridt, står vi over for en skræmmende mulighed: at integrere teknologi i vores kroppe for at opnå udødelighed. Men denne søgen efter at undgå døden kan have konsekvenser, der er langt større end selve døden – nemlig risikoen for, at vi ikke længere kan dø. I vores forsøg på at undslippe døden, kan vi ende med at fange os selv i en evig eksistens, hvor døden, ironisk nok, bliver den frihed, vi aldrig kan få igen.  Gennem historien har mange religiøse traditioner, især inden for jødedommen, kristendommen og islam, betragtet livets udfordringer og modgang som en form for guddommelig test. Dette synspunkt er rodfæstet i skrifterne og understøttes af talrige eksempler, hvor troende bliver prøvet for at styrke deres tro, karakter og åndelige forståelse.
Opfattelsen af Gud som en, der tester sine troende, har været et gennemgående tema i mange religiøse traditioner. Det er en måde at forstå og acceptere livets udfordringer på, idet man tror, at disse prøvelser har til formål at styrke ens tro og forberede en til større opgaver i livet. I sidste ende kan det at se sine prøvelser som en guddommelig test hjælpe troende med at finde mening i lidelse og modgang og styrke deres tro på en højere plan. Ja det er bestemt en rigtig god tale, som jeg er helt og aldeles enig i! Og bliver inspireret til at skrive noget mere om dette emne, som er vigtigt! Jeg har selv været udsat for en inkvisition fra en gruppe af Paulus tilhængere... Heldigvis har jeg et stærkt fundament i min tro og gerninger, at jeg ikke var til at rokke ud af fatning og bare kunne vende den anden kind til.
Vil anbefale at du først lige lytter til videoen inden du læser mit skriv. Jeg er ikke i tvivl om at Paulus, var en spion/infiltrator, der havde til hensigt ikke mindst at splitte de første kristne indefra, men at dissekere, ødelægge og manipulere med Jesu ord. Det er også lige præcis det jeg har oplevet at tilhængere af Paulus, hellere lytter til Paulus end til Jesus. Jesus advarede sine apostle flere gange om, at der ville kommer folk som Paulus, som de skulle tage sig i agt for. - "Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men indvendig er glubske ulve. På deres frugter skal I kende dem." Matthæus 7:15-16 - "Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild." Matthæus 24:11 - "For der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter og gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild." Matthæus 24:24  Bliv lige inspireret til at skrive lidt om Gudsfrygt eller det at frygte Gud, da jeg så dette delt på Facebook.
Ordsprogenes Bog 3:5-7 (Bibelen, 1992-oversættelsen): "Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier. Vær ikke vís i egne øjne! Frygt Herren, og hold dig fra det onde." I et kærligt forhold, behøver man da at frygte den anden? Hvad betyder det, at vi skal frygte Gud? Hvorfor opfordres vi til at have frygt for Gud, når han elsker os som de mennesker, vi er, selv når vi fejler? Jeg har altid har lidt svært ved at forene ordet 'frygt' med Jesu budskab om kærlighed. Hvordan kan frygt og kærlighed harmonere?  Jeg har i noget tid været bevidst om at ordet "Satan" sådan set bare bare betyder rebel eller modstander. Så når jeg støder på dette ord i biblen, har jeg en anden opfattelse af hvad der står, fordi jeg ikke binder det sammen med Djævlen eller ondskab. Fordi ALLE sådan set kan være en modstander. Jesus kalder fx også Peter for en satan. Satan er et tillægsord og det kommer Dr. Michael Heiser også ind på i videoen her som jeg lige stødte på her til morgen. Jeg har længe undret mig over hvem rebellen (Satan) vi bl.a. hører om i Jobs bog. Denne her kom lige med et par gode nye vinkler! Michael siger at der ikke er bevis for at rebellen i Jobs bog har noget som helt at gøre med slangen i 1. mosebog kapitel 3. Og nej, fordi ordet satan bruges i flæng om forskellige modstandere... Dermed ikke sagt at rebellen her er den samme som i Jobs. Der kan være tale om utallige rebeller. Slangen i 1. mosebog kapitel 3 bliver kun kaldt for Satan fordi den er en rebel mod Jehova. Og har altså intet med djævlen eller anden ondskab at gøre. |
Kort om bloggenMit navn er Marie-Louise og det er mig, som skriver... Jeg deler hvad jeg end har på hjertet i jagten på Sandheden og om det at gå med Yehoshua på Vejen hjem til Gudfader. Alt fra hellige tekster, egne oplevelser, arkæologi, filosofi, kvantefysik, anatomi, astrologi og andet godt som jeg håber vil være til inspiration.
Disclamer: Jeg påstår ikke at jeg kender sandheden. Jeg ved kun at jo mere jeg ved, jo mindre ved jeg. Derved er mine skriv mest af alt til inspiration og til at du selv undersøger nærmere. 
Emner
Alle
Arkiv
Juli 2025
Broder Yehoshua vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den. |