Brevkasse: "Jeg Er" og "Yehoshuas Genkomst"

Jeg har modtaget et par spændende spørgsmål fra en læser, som undrer sig over min forståelse af Yehoshuas (Jesu) genkomst. Han har bemærket, at jeg ikke tror på en fysisk tilbagevenden, men derimod mener, at Guds rige allerede er her – som en åndelig realitet. Han henviser til flere skriftsteder, hvor Yehoshua taler om at komme igen, og spørger, hvordan det kan harmonere med min forståelse.

Han nævner også, at Yehoshua identificerer sig med "Jeg Er" (Ego Eimi) i Johannes 8:58, og forbinder det med 2. Mosebog 3:14, hvor Gud siger til Moses: "Jeg Er Den, Jeg Er." Men er denne kobling egentlig korrekt? Hvis Yehoshua virkelig henviste til denne passage, hvorfor bruger han så ikke den præcise formulering fra Septuaginta? Og hvem var det egentlig, der talte til Moses ved den brændende busk?
​
I dette brevkasseindlæg vil jeg dykke ned i de bibelske tekster og forklare, hvorfor jeg ser det anderledes.

Læseren skriver flg. til mig: 
Når jeg kigger på, Jesus undervisning omkring Gud, så er der noget der ikke giver, mening og noget som, jeg har studset lidt over, for hvis vi siger at der, flere guder og ikke bare en. Hvorfor nævner Jesus ikke, en eneste gang de mange guder, nu har jeg siddet og, kørt evangelierne i gennem, og det eneste jeg kan læse mig frem til, er så er der kun en Gud, og Jesus’s opgave det var, at mennesker skulle vende om fra, deres synd Jesus siger flere gange omvend jer. Og så undre det mig, også over selve ordet, Jehova/Jahve betyder Jeg Er, forstået på den måde, at Gud er den han er, han er den samme, både i går og i dag. Han forandrer sig aldrig, han er kærlighed, men han er også retfærdig. Og hvis man læser i Johannes evangeliet, siger netop også, Jeg Er før Abraham, hvorfor siger han det, jeg har kun et gæt, Jesus er altså den Gud der blev født, til jorden for lade dø på korset, og han er den Gud som er den treenig Gud, det vil sige Jesus var der, i det gamle testamente. Jeg kan simpelthen ikke se andre guder, men lad os nu lige lad det ligge.
 
For det undre mig også over, at du ikke tror på, Jesus vil komme tilbage til jorden, når jeg læser i Bibelen for jeg igen, et helt andet syn Jesus vil komme igen. Han siger netop selv, i Mattæus 28:20 og husk jeg er med jer indtil verdens ende.
Og det er ikke kun det kapitel, men der er flere eksempler, i evangelierne at Jesus vil komme igen, ikke sådan åndeligt i vores indre. Men fysisk tilbage til jorden, og så vil han skabe en, ny himmel og en ny jord, hvor der kun er godt, og hvor der ikke er noget krig. Og hvor lever med hinanden, det bliver så godt, ud fra min læsning, så kan jeg virkelig se andre guder. Jeg kan kun se en Gud, nemlig Faderen Sønnen og Helligånden, en sand treenig Gud, som moses talte med, og var med jøderne, det kan godt være han var lidt barsk, men han var med dem. Og han holdt sit ord, og gøre det stadigvæk. Jeg ønsker dig alt Guds fred, i Jesus Kristus navn. Vi skrives ved. ​

---

Her mit svar:
Tak for din besked og dine refleksioner – det er en vigtig samtale, vi har gang i og jeg er altid enormt glad for at få spørgsmål, så jeg selv lige få lov til at genbesøge emner jeg har skrevet om og uddybe emner fra Kaspars og mine videoer. 

Når du nævner, at Jesus kun taler om én Gud, så afhænger det meget af, hvordan vi definerer "Gud" og hvilke tekster vi ser på.

​Hvis vi fx kigger på Johannes 10:34-36, refererer Jesus til Salme 82, hvor det siges: "Jeg har sagt, I er guder." Det tyder på, at begrebet "guder" fandtes i hans undervisning – ikke som mange rivaliserende skaberguder, men som en realitet, som han mente, hans samtidige burde forstå. Desuden er det tydeligt fra Det Gamle Testamente, at der nævnes flere guder – men ofte i sammenhænge, hvor andre guder bliver enten undertrykt eller omtalt som mindre magtfulde end Israels Gud.

2. Mosebog kapitel 3 – Hvem taler til Moses?
Når vi ser på 2. Mosebog kapitel 3, er det tydeligt, at der ikke kun er én guddommelig aktør til stede, men flere:

• Jehovas Engel (Malak Yahweh) viser sig i flammen (vers 2).
• Elohim ser Moses komme nær og taler til ham (vers 4).
• Elohim identificerer sig selv som "Jeg Er" (Ehyeh Asher Ehyeh) – Det Værende / The Being (vers 14).
• Jehova nævnes som Israels Gud, den Gud, der skal forbindes med Abraham, Isak og Jakob (vers 15).
• Jehovas navn bliver nu "The Lord God" – Herren Jehova.
• Elohim instruerer Moses i at samle "Children of Israel" og fortælle dem, at Jehova nu er deres Gud, den samme Gud, som tidligere var forbundet med Abraham (vers 16-17).

Det afgørende her er, at Jehova fremhæves, fordi han står til at få Israel som sin arvelod – han er ikke den universelle Gud (Faderen som ikke er af denne Verden – ligesom Yehoshua og selv påpejer, er han ikke af denne verden). Dette stemmer overens med 5. Mosebog 32:8-9 (Septuaginta), hvor Elyon (Den Højeste i Gudeforsamlingen – af denne verden) fordeler nationerne mellem guderne og tildeler Israel til Jehova.

Jehova er altså én af Elohim, men han er ikke Faderen.

Johannes 8:58 – Ingen kobling til 2. Mosebog 3:14
Mange hævder, at Johannes 8:58 kobler Yehoshua direkte til 2. Mosebog 3:14, men hvis vi ser på den græske tekst, er der ingen sproglig forbindelse:

• 2. Mosebog 3:14 (Septuaginta): 
  Ἐγώ εἰμι ὁ ὤν (Egó eimi ho ón) 
  "Jeg er det værende."
• Johannes 8:58:
  Πρὶν Ἀβραὰμ γενέσθαι ἐγώ εἰμι
  "Før Abraham blev til, er jeg."

Yehoshua siger ego eimi ("Jeg er"), men han bruger ikke "ho ón" ("det værende"), som vi ser i 2. Mosebog 3:14.

Dette er vigtigt, fordi den masoretiske version af "Jeg Er" (Ehyeh Asher Ehyeh) slet ikke eksisterede på Jesu tid!

Yehoshua ville have citeret Septuaginta – ikke en masoretisk tekst
Den masoretiske tekst, som mange kristne i dag bygger deres forståelse af "Jeg Er" på, blev først standardiseret mellem det 7. og 10. århundrede e.Kr..

På Jesu tid var den vigtigste tekstsamling Septuaginta, som var den græske version af Skriften, brugt af jøderne i hans samtid.

Hvis Yehoshua virkelig ønskede at henvise til 2. Mosebog 3:14, ville han have sagt ego eimi ho ón ("Jeg er det værende") – men det gør han ikke.

Dette viser, at koblingen mellem Johannes 8:58 og 2. Mosebog 3:14 er en senere teologisk konstruktion – ikke en faktisk citathenvisning.

Yehoshua ville aldrig identificere sig med Jehova eller Elohim

Yehoshua  skelner konsekvent mellem Faderen og Jehova. Han omtaler aldrig Jehova som sin Fader og siger aldrig, at Jehova er den sande Gud. Tværtimod siger han:
"Jeg er udgået fra Gud og er kommet fra ham. Jeg er ikke kommet af mig selv, men han har udsendt mig." (Johannes 8:42)

Yehoshua siger ikke, at han er udsendt af Jehova – han er udsendt af Faderen.
Når Yehoshua taler om Gud, er det altid Faderen, ikke Jehova eller Elohim.

Yehoshua siger i Johannes 17:3:
"Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus."

Den eneste sande Gud, ifølge Yehoshua, er Faderen – ikke Jehova.

Det betyder, at Yehoshua ikke er den Gud, der talte til Moses i 2. Mosebog 3. Han kommer fra Faderen, ikke fra Jehova eller Elohim.
 
Hvorfor jeg fastholder at Jehoshua ikke kommer igen!
Mht. det med Yehoshuas genkomst, så forstår jeg godt, hvorfor du læser Bibelen anderledes – men lad mig uddybe mit perspektiv. Og at forstå mit perspektiv kan være svært. Men når først du ser hvad jeg ser, kan du ikke ikke-se det.

Jeg tænker du har læst mit blogindlæg "Guds rige er indeni – Yehoshua kommer ikke igen", hvor jeg argumenterer for, at Yehoshua ikke taler om en fysisk tilbagevenden, men en åndelig virkelighed, som allerede er tilgængelig for dem, der har øjne at se med og ører at høre med.

Lad os se på, hvad Yehoshua faktisk sagde om Guds rige og sin "genkomst":

Lukas 17:20-21: 
"Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det, eller dér! For Guds rige er midt iblandt jer/Indeni jer."

→ Yehoshua siger klart, at Guds rige ikke er en fysisk, synlig begivenhed, men noget, der er indeni os. Hvis Guds rige ikke kan observeres udadtil, hvorfor skulle hans genkomst så være en fysisk begivenhed? Ordet ἐντὸς (entos) betyder "indeni", men kan også betyde "midt iblandt", afhængigt af konteksten. Forskellige bibler oversætter det forskelligt. Ordet "entos" bruges i græsk til at betyde "indeni" (fx Matthæus 23:26, hvor Yehoshua siger til farisæerne, at de skal gøre "indersiden" af deres bæger ren).

Johannes 14:23
"Hvis nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord, og min Fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham."

→ Her beskriver Yehoshua ikke, at han kommer igen fysisk, men at han allerede nu kommer til dem, der elsker ham. Det er en åndelig tilstedeværelse, ikke en fremtidig fysisk begivenhed.

Matthæus 28:20
"Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."

→ Hvis Yehoshua allerede er med os hele tiden, hvorfor skulle han så vende tilbage fysisk? Han måtte forlade os, for at han kunne vende tilbage som Helligånden.

Hvad mente Yehoshua med sin "genkomst"?
Mange steder i evangelierne taler Yehoshua om at "komme igen," men vi må se på konteksten:

Jesu genkomst i disciplenes tid?
Matthæus 16:28: "Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige."
→ Dette skete allerede i deres levetid, hvilket betyder, at "genkomsten" ikke handler om noget i en fjern/nær fremtid, men om noget, der allerede begyndte dengang.

Hvorfor tror så mange på en fysisk genkomst?
Den traditionelle kristne forståelse af en fremtidig fysisk genkomst bygger især på misforståede læsninger af profetiske tekster, som især Johannes åbenbaringen.

Jeg tror ikke, at Åbenbaringen handler om Yehoshua, men snarere om Jehova – eller nærmere hans egen søn, som ikke er Yehoshua, men en anden figur, der vil komme igen – Anti-Krist.

Kan anbefale dig at læse denne her:
Herrens dag vs Dommedag iflg. Johannes Åbenbaringen

Indtil videre holder jeg fast i min forståelse af, at Yehoshua ​ikke kommer fysisk tilbage, fordi han aldrig har været væk.

Kommentar til:
"Jesus’s opgave det var, at mennesker skulle vende om fra, deres synd"
Fordi Yehoshua flere gange nævner at folk skal omvende sig er ikke det samme som at sige at det var hans Mission. Det var iflg. min terminologi, langt fra hans kerne-mission, men at han her og der har rettet op på sine brødre når de har fejlet, er også det han selv opfordre os til.  

Mange kristne traditioner hævder, at Yehoshuas primære opgave var at frelse mennesket fra synd. Dette bygger især på en tolkning af Paulus’ skrifter, hvor arvesynd og soningsofferet står i centrum. Men hvis vi ser på Yehoshuas egne ord og de jødiske traditioner, han virkede iblandt, tegner der sig et andet billede.

Synden var allerede "taget" af syndebukken Azazel
I den gamle israelitiske tradition havde folket allerede en renselsesmekanisme for synd: Den årlige forsoningsdag (Jom Kippur), hvor en syndebuk – Azazel – bar folkets synder bort i ørkenen (3. Mosebog 16:10). Dette system var allerede på plads længe før Yehoshua, og det var knyttet til templet og loven.

Hvis Yehoshua virkelig skulle være en ny "syndebuk", hvorfor sagde han så ikke tydeligt, at han kom for at erstatte denne tradition? Tværtimod udfordrede han tempelpræsteskabet og pegede i stedet på sandhed, visdom og frihed fra falske guder.

Yehoshua kom for at vække os – ikke for at være et sonoffer
Yehoshua talte konstant om sandhed, lys og visdom:

• Johannes 8:32: "I skal kende sandheden, og sandheden skal gøre jer frie."
• Matthæus 10:34: "Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden; jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd."

Han kom ikke for at "dø for vores synder", men for at bryde den åndelige slaveri, som folket var fanget i – især under Jehova.

Yehoshua kom for at befri Israelitterne fra at være slaver af Jehova
Hvis vi ser på hans konflikt med farisæerne og tempelpræsterne, bliver det tydeligt, at han ikke bekræftede Jehovas system, men udfordrede det.

• Johannes 8:44: "I har Djævelen til fader, og I vil gøre jeres faders vilje."
  → Han siger dette til de religiøse ledere, som netop tjenede Jehova gennem loven og templet.
• Matthæus 23:13: "Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for menneskene; selv går I ikke ind, og dem, der vil ind, tillader I det ikke."
  → Han kritiserer dem, der fastholder folket i et religiøst system, der blokerer adgangen til den sande Gud.

Dette tyder på, at Yehoshua ikke kom for at styrke Jehovas pagt, men for at bryde den. Han afslørede, at folket var slaver af en falsk gud, der holdt dem fanget i en juridisk-religiøs struktur, hvor synd og lov blev brugt som kontrolmidler.

Det sagt, hvad kom han da for?Hvis Yehoshua ikke kom for at "frelse fra synd", hvad var hans egentlige mission?

• At vække os til sandheden – Han kom for at vise vejen til Faderen, den sande Gud.
• At give os visdom – Han lærte, at Guds rige er indeni os (Lukas 17:21).
• At afsløre slaveriet under Jehova – Han viste, at Jehova ikke er Faderen, men en underordnet gud, som folket var bundet til.
• At bringe befrielse gennem åndelig oplysning – Hans mission var at bryde Jehovas dominans og vise vejen til den højeste Gud.

Synd var og er stadig et redskab til kontrol – det var aldrig Yehoshuas fokus at "sone" noget, men at vise sandheden, så vi kunne befri os selv ved at bryde Jehovas kontrol.

Jeg forstår, at du læser Bibelen anderledes, men jeg tror, at hvis vi ser nøje på Jesu egne ord, peger de på, at hans rige er indeni os, og hans genkomst er en åndelig opvågning, ikke en fysisk begivenhed.

Jeg ved godt, at mit perspektiv er radikalt, men jeg synes at teksten taler for sig selv.
Tak for en spændende samtale og for at stille spørgsmål, der får mig til at dykke et spadestik dybere – lad os endelig fortsætte studiet!

​Guds fred,
Marie-Louise