Brevkasse: Er det vigtigt at vi bruger "Jesus" oprindelige navn?

Jeg har modtaget et spørgsmål så lyder således: 
Er det vigtig at vi bruger Jesu oprindelig navn Yehoshua? Eller er det nok at det er intentionen bag der er afgørende? Altså når vi siger og bruger navnet "Jesus", så ved vi jo godt hvem det er vi har i tankerne. ​

(Opdateret d. 11/7-2025)

Mit korte svar: JA

Her hvorfor: 
Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det er vigtigt at bruge Jesu oprindelige navn korrekt, er der mange nuancer at overveje. 

Jeg er faktisk dybt taknemlig for at få dette spørgsmål! For jeg selv som nok rigtig mange andre har aldrig tænkt over at der skulle være noget forkert i at sige "Jesus" eller "Jesus Kristus". For dette spørgsmål har nu gjort at jeg holder mig til at sige "Yehoshua". 

Vi lever i en skabelse, hvor lyd, vibration og ord har en reel, konkret kraft. Navne er ikke kun symboler – de er energetiske adresser. Når vi bruger navnet “Jesus” eller “Jesus Kristus”, påkalder vi ikke nødvendigvis den sande Menneskesøn, som kom fra Faderen, men et falsk billede: en konstruktion, som i høj grad er knyttet til Jehova – den skaber, som i min forståelse ikke er identisk med den sande Gud.

“Mange vil sige til mig på hin dag: Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn?... Og da vil jeg sige dem rent ud: Jeg har aldrig kendt jer.”
(Matt. 7:22–23)

Dette kan meget vel handle om, at man hele livet har påkaldt en projektion og ikke den sande frelser.

Yehoshua – det sande navn og menneskesønnens identitet
Navnet “Yehoshua” betyder “YHWH frelser”, og ja – det navn fik han, fordi Josef modtog det som en besked. Det betyder dog ikke, at han i sit inderste væsen kom fra Jehova. Han var og er Menneskesønnen, udsendt fra Faderen i lyset – ikke fra Demiurgen.

Netop derfor er det vigtigt at skelne mellem navnet, der pegede på hans opgave i en bestemt kontekst (“at frelse”), og energien bag personen selv – den rene kilde.
Men selv om navnet har denne betydning, er det stadig den mest oprindelige lyd, som knytter sig til ham, ikke til en senere forvanskning.

Selvom Yehoshua’s navn i sin overfladiske betydning betyder “YHWH frelser”, kan man se det som en åndelig ironi eller et profetisk modbillede – at han netop kom for at frelse os fra YHWH’s fængsel og pege hjem mod Faderen hinsides skaberen.

Hvem påkalder vi egentlig, når vi siger “Jesus”?
Mange tror, at navnet “Jesus” og navnet “Yehoshua” ubetinget peger på samme åndelige skikkelse – Guds Søn og verdens sande Frelser. Men det er værd at overveje, om det virkelig altid er tilfældet.

Navnet “Jesus” blev først almindeligt anvendt i de europæiske sprog efter 1500-tallet og er en lang kæde af oversættelser og lydændringer:

• Fra det oprindelige hebraiske Yehoshua, som betyder “YHWH frelser.”
• Forkortet i aramæisk til Yeshua.
• Transskriberet til græsk som Iēsous.
• Overført til latin som Iesus.
• Og endelig til engelsk og mange andre sprog som Jesus.

Undervejs er den direkte lyd og betydning forskubbet. I dag har “Jesus” i klang og associationer nærmest intet tilbage af det oprindelige navn.

Navnet "Jesus" først blev almindeligt anvendt i den engelske sprogbrug i omkring 1500-tallet. Dette navn stammer fra den latinske form "Iesus," som igen blev oversat fra den græske form "Iēsous" (Ἰησοῦς). Den græske form er en translitteration af det hebraiske navn "Yehoshua" eller den kortere aramæiske form "Yeshua."

Før 1500-tallet blev "Iesus" brugt i mange europæiske bibler, og det var først med udviklingen af den engelske bibeloversættelse, som f.eks. King James Version i 1611, at "Jesus" blev standardiseret i den engelske sprogbrug.

Overgangen fra "Iesus" til "Jesus" i engelsk sprog skete blandt andet som følge af ændringer i engelsk ortografi og fonetik, herunder skiftet fra "I" til "J" som et konsonantbogstav i begyndelsen af ord. Så navnet "Jesus," som vi kender det i dag, blev altså først bredt anvendt i den engelske sprogbrug i det tidlige 16. århundrede.

Navnet “Jesus” har større lydmæssig lighed med “Zeus,” den græske gud, end det har med Yehoshua. Derved kan brugen af navnet "Jesus" forbinde os med en helt anden eller ukendt energier, snarere end med den sande frelser, Yehoshua.

Det at bruge det forkerte navn kan være en af årsagerne til, at Yehoshua ikke genkender os, når vi "banker på hans dør." ​Når vi banker på døren, som det beskrives i Matthæus 7:21–23, handler det også om, hvem vi virkelig har haft forbindelse med.

Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange vil sige til mig på hin dag: Herre, Herre! har vi ikke profeteret i dit navn og uddrevet dæmoner i dit navn og gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem rent ud: Jeg har aldrig kendt jer; bort fra mig, I, som øver uret!

Allerede her advarer Yehoshua om, at store gerninger i hans falske navn ikke nødvendigvis udspringer af et sandt kendskab til ham. Der kan altså godt ske virkninger, selv i et falsk navn, uden at kilden er ren. Profeterer han i virkeligheden her, at vi i fremtiden vil komme til at kalde ham ved et navn, han ikke genkender?

Hvordan kan det lade sig gøre at der kan der ske mirakler i et falsk navn? 

Et svar kunne være: fordi navnene er blevet programmeret som energetiske “portaler”, som millioner gennem tid har ladet deres tro strømme igennem. Tro er en enorm kraft. Det er muligt, at mørket lader sig “begrænse” for en stund – skaber mirakuløse udfald – hvis det tjener formålet at holde mennesker bundet i en kontrakt med dets navn og autoritet.​

Kraften i vores ord og lyd
I både kristen og okkult tradition er navnet noget, der bærer kraft. I oldkristne, gnostiske og magiske sammenhænge kunne man “påkalde” navnet som en slags segl, et beskyttende mærke. Det betyder, at selv mørke kræfter – for at opnå lydighed eller binde noget – kan påkalde et “helligt navn” som et redskab. Derfor kan man godt se “resultater”, uden at det nødvendigvis har med det højeste lys at gøre.

​Yehoshua talte flere gange om betydningen og kraften af det, vi siger, og hvordan vores ord kan have en dybtgående indvirkning på både os selv og andre. Her er nogle vigtige passager fra Bibelen, hvor Yehoshua understreger tungenes magt:

Mattæus 12:36-37:
Yehoshua siger: "Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for hvert unyttigt ord, de taler. For efter dine ord skal du frikendes, og efter dine ord skal du fordømmes."

Her understreger Yehoshua, at vi vil blive dømt for de ord, vi siger, og at vores ord har kraften til at enten retfærdiggøre eller fordømme os.

​Mattæus 15:11:
Yehoshua siger: "Det er ikke det, som kommer ind i munden, der gør mennesket urent, men det, som kommer ud af munden, det gør mennesket urent."
​
Her peger Yehoshua på, at det er vores ord, vores tale, der har kraften til at besmitte eller ødelægge, ikke bare vores handlinger.

​Jakobsbrevet 3:5-6
(Selvom det er skrevet af apostlen Jakob, reflekterer det en lignende tanke om tungens magt):

"Sådan er også tungen en lille legemsdel, men kan dog prale af store ting. Se, hvor lille en ild der skal til for at sætte en stor skov i brand! Også tungen er en ild, en verden af uretfærdighed; blandt vores lemmer er tungen, den som besmitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand, selv sat i brand af Helvede."

Jakob, en af ​Yehoshuas brødre, understreger den enorme magt, tungen har til at forårsage både godt og ondt. Denne advarsel viser, hvordan vores ord kan have ødelæggende konsekvenser.

Gennem disse passager viser Yehoshua (og hans disciple) klart, at tungen, og dermed de ord, vi bruger, har enorm magt. Ord kan opbygge eller ødelægge, bringe liv eller død, retfærdiggøre eller fordømme. Dette viser, hvor vigtig ansvarlig brug af vores tale er i forhold til vores åndelige liv og forhold til andre. 

Cymatics – lydens formskabende kraft
Moderne videnskab (cymatics) har vist, hvordan lyd skaber form i materien. Når man udtaler et ord, skaber vibrationerne et specifikt mønster – som et energetisk segl.
Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket navn man taler. Navnet “Yehoshua” bærer i sin frekvens et mønster, som genkendes af lyset. Navnet “Jesus” bærer et andet mønster – og kan derfor skabe forbindelse til noget, der kun foregiver at være ham. Ergo, at han ikke kender os når vi banker på. 

Konklusion: Navnet er afgørende
Derfor tror jeg ikke det kun handler om intention.
Når vi taler til ham, der kom fra Faderen, må vi bruge hans sande navn. Yehoshua. Alt andet risikerer at føre os ind i forveksling – og at vi ender med at banke på en dør, hvor vi ikke bliver genkendt.

Vil anbefale dig også at læse en nyere artikel jeg har skrevet, hvori jeg kommer ind på hvordan denne verdens fyrste har skabt et falsk billede som hele verden vil tilbede. 
Læs den her: Nyt perspektiv dyrets billede 666 / Johannes Åbenbaringen 13:14-18
 
Hvordan udtales hans navn:
Navnet "Yehoshua" (יְהוֹשֻׁעַ) udtales på hebraisk som "yeh-ho-SHOO-ah".

Her er en mere detaljeret udtalevejledning:

• "Yeho-": Udtales som "yeh-ho", hvor "yeh" rimer på "yes", og "ho" har en kort "o"-lyd som i "hot".
• "-shua": Udtales som "SHOO-ah", hvor "SHOO" rimer på "shoe", og "ah" er en kort, åben "a"-lyd som i "father".