Hjemrejsen: Blog
|
En kontroversiel blog om Jesus Visdom og den sandhed han ønskede os at kende!
|
I en tid, hvor teknologiens fremskridt har gjort det muligt at forestille sig en fremtid, hvor mennesket kan opnå udødelighed, stiller vi os selv spørgsmålet: Hvad er prisen for denne evige eksistens? Transhumanismen, som søger at forbedre mennesket gennem teknologi, rummer potentialet for at opnå udødelighed ved at forlænge livet, opgradere kroppen eller overføre bevidstheden til digitale systemer. Men hvad betyder dette set gennem en åndelig linse?
Hvor langt er vi villige til at gå for at forlænge livet bare en smule? Menneskets frygt for døden har altid været en stærk drivkraft, og i dag, med teknologiens fremskridt, står vi over for en skræmmende mulighed: at integrere teknologi i vores kroppe for at opnå udødelighed. Men denne søgen efter at undgå døden kan have konsekvenser, der er langt større end selve døden – nemlig risikoen for, at vi ikke længere kan dø. I vores forsøg på at undslippe døden, kan vi ende med at fange os selv i en evig eksistens, hvor døden, ironisk nok, bliver den frihed, vi aldrig kan få igen.  New Age-bevægelsen har i mange år været præget af en fascination af astrologi, spiritualitet og transformation. Centralt i denne bevægelse står idéen om overgangen fra Fiskene til Vandbærerens tidsalder – en astrologisk skillelinje, som mange mener markerer dybe åndelige og kulturelle forandringer. Ifølge astrologiske teorier har vi været i Fiskene i omkring 2.000 år, en periode, der har været kendetegnet ved temaer som tro, religion og lidelse. Vandbærerens tidsalder anses derimod for at bringe innovation, oplysning og en større kollektiv bevidsthed.
Et af de mest berømte aspekter af denne idé er knyttet til Maya-kalenderen, som sluttede den 21. december 2012. Mange spekulerede i, at dette markerede et vendepunkt for menneskeheden – enten som en fysisk endetid eller som en tid for åndelig opvågning og forandring. Mayaerne selv forudså ikke verdens undergang, men snarere en overgang til en ny æra. Sammenfaldet med troen på overgangen til Vandbærerens tidsalder forstærkede idéen om, at vi står ved tærsklen til en ny verdensorden eller en ny spirituel bevidsthed.  Bibelen præsenterer os for et fascinerende emne, når det kommer til det at sværge og aflægge eder. I Det Gamle Testamente ser vi, at Jehova ikke blot tillader, men også selv aflægger eder og sværger. På den anden side finder vi i Det Nye Testamente Jesus, som lærer sine følgere, at de slet ikke skal sværge.
Denne artikel vil udforske denne kontrast og overveje dens relevans i moderne praksis.  Gennem historien har mange religiøse traditioner, især inden for jødedommen, kristendommen og islam, betragtet livets udfordringer og modgang som en form for guddommelig test. Dette synspunkt er rodfæstet i skrifterne og understøttes af talrige eksempler, hvor troende bliver prøvet for at styrke deres tro, karakter og åndelige forståelse.
Opfattelsen af Gud som en, der tester sine troende, har været et gennemgående tema i mange religiøse traditioner. Det er en måde at forstå og acceptere livets udfordringer på, idet man tror, at disse prøvelser har til formål at styrke ens tro og forberede en til større opgaver i livet. I sidste ende kan det at se sine prøvelser som en guddommelig test hjælpe troende med at finde mening i lidelse og modgang og styrke deres tro på en højere plan.  Dette er første del af en serie, hvor jeg vil afdække, hvorfor Jehova, Guden i Det Gamle Testamente, ikke er Jesus' Fader. Vi begynder med en af de mest markante kontraster mellem Jehova og Jesus: deres tilgang til det at give, med særlig fokus på sult og mad.
I både Det Gamle og Det Nye Testamente finder vi hele to historier, hvor store grupper af mennesker er sultne. Men måden Jehova og Jesus reagerer på disse situationer, kunne ikke være mere forskellig. Bibelen viser os to helt forskellige billeder af Gud: Jehova, som reagerer med vrede og straf, og Jesus, som handler med kærlighed, nåde og uden at kræve noget til gengæld. Det er bemærkelsesværdigt, at der findes to gange to historier om masser af mennesker, der skal brødfødes, som for at understrege kontrasten og vigtigheden af Jesu handlinger. |
Kort om bloggenMit navn er Marie-Louise og det er mig, som skriver... Jeg deler hvad jeg end har på hjertet i jagten på Sandheden og om det at gå med Kristus på Vejen hjem til Gudfader. Alt fra hellige tekster, egne oplevelser, arkæologi, filosofi, kvantefysik, anatomi, astrologi og andet godt som jeg håber vil være til inspiration.
Disclamer: Jeg påstår ikke at jeg kender sandheden. Jeg ved kun at jo mere jeg ved, jo mindre ved jeg. Derved er mine skriv mest af alt til inspiration og til at du selv undersøger nærmere. 
Emner
Alle
Arkiv
Oktober 2024
Herre vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den. |