Hjemrejsen: Blog

Tallet 7 har gennem historien og på tværs af kulturer været betragtet som et tal af stor symbolsk betydning. Fra de syv dage i ugen til de syv chakraer i den østlige spiritualitet, har tallet 7 været forbundet med fuldkommenhed, helhed og en cyklus af åndelig udvikling. I mange religiøse og spirituelle traditioner repræsenterer de syv chakraer energicentre i kroppen, der hver især er forbundet med forskellige aspekter af vores fysiske, mentale og åndelige tilstand. I det gamle Egypten talte man om de syv himle, som repræsenterede forskellige stadier af bevidsthed eller eksistensplaner, mens i græsk mytologi var de syv planeter forbundet med forskellige guder og deres indflydelse på menneskelivet.
​
Men det er ikke kun i østlig spiritualitet og gamle religioner, at tallet 7 har en central rolle. I Bibelen og de gnostiske tekster optræder tallet 7 også gentagne gange. Det er forbundet med syv himle, syv magter, syv segl og syv dæmoner – hver med deres egen betydning og plads i den kosmiske orden. For eksempel, i Johannes' Åbenbaring, spiller de syv segl en central rolle i profetien om verdens ende, hvor hver åbning af et segl bringer en ny fase af apokalypsen.

I denne artikel vil jeg fokusere på, hvordan tallet 7 manifesterer sig i den kristne gnosticisme, specielt gennem begreberne om syv himle, syv magter, syv j-segl og syv dæmoner. Jeg vil udforske, hvordan disse elementer relaterer sig til hinanden og deres betydning i de gnostiske traditioner, samt hvad de kan fortælle os om forståelsen af menneskets åndelige rejse og kampen mellem lys og mørke.

Jeg har modtaget et spørgsmål så går følgende: 
Er det vigtig at vi bruger Jesu oprindelig navn? Eller er det nok at det er intentionen bag der er afgørende? Altså når vi siger og bruger navnet "Jesus", så ved vi jo godt hvem det er vi har i tankerne. ​

​Ja det er bestemt en rigtig god tale, som jeg er helt og aldeles enig i! Og bliver inspireret til at skrive noget mere om dette emne, som er vigtigt! Jeg har selv været udsat for en inkvisition fra en gruppe af Paulus tilhængere... Heldigvis har jeg et stærkt fundament i min tro og gerninger, at jeg ikke var til at rokke ud af fatning og bare kunne vende den anden kind til.

Vil anbefale at du først lige lytter til videoen inden du læser mit skriv.

Jeg er ikke i tvivl om at Paulus,  var en spion/infiltrator, der havde til hensigt ikke mindst at splitte de første kristne indefra, men at dissekere, ødelægge og manipulere med Jesu ord.  Det er også lige præcis det jeg har oplevet at tilhængere af Paulus, hellere lytter til Paulus end til Jesus. 

Jesus advarede sine apostle flere gange om, at der ville kommer folk som Paulus, som de skulle tage sig i agt for. 
- "Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men indvendig er glubske ulve. På deres frugter skal I kende dem."​ Matthæus 7:15-16
- "Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild." Matthæus 24:11
- "For der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter og gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild." Matthæus 24:24

​I de tidlige kristne skrifter, både kanoniske og apokryfe, finder vi en rigdom af fortællinger, hvor kvinder spiller en central rolle i at modtage og viderebringe åndelig visdom. Disse kvinder var ikke blot tilskuere til de religiøse begivenheder, men aktive deltagere i de dybeste åndelige samtaler.

​Tekster som "Mariaevangeliet", "Thomasevangeliet" og "Sophias Åbenbaring" kaster lys over den betydning, som kvinder havde i de tidlige kristne samfund – en betydning, der senere blev nedtonet eller helt fjernet fra den officielle kirkelige tradition.

I denne artikel vil jeg udforske nogle af disse kvinders rolle og se nærmere på, hvordan de bidrog til at forme den kristne åndelige arv, ofte som modtagere af Jesu mest hemmelige åbenbaringer.

Som mange andre kristne, har jeg været godt og grundigt inde over Endetiden. Og jeg har slugt senariet helt og aldeles. Jeg har lyttet til utallige podcasts og læst Johannes Åbenbaringen mange mange gange, i et forsøg på at forstå denne ret komplekse tekst. 

Men som med så meget andet, så har jeg erfaret at vi bliver nød til at vende og dreje alt på hovedet. Se det med nye øje. Vi er i så mange sammenhæng blevet manipuleret med og først bag lyset. Og hvad nu hvis vi er blevet ført bag lyset af misforstået teologi? At vi er blevet fortalt en historie om en fremtidig katastrofe, hvor Antikrist vil regere, hvor templet i Jerusalem vil blive genopbygget, og verdens undergang er nært forestående. Denne forståelse, som mange af os har taget for givet, er blevet understøttet af film som "Left Behind", bøger som "88 Reasons Why the Rapture Will Be in 1988", og ikke mindst prædikener fra talrige præster over hele verden. Selv Martin Luther mente at han selv levede i Endetiden. Men hvad nu, hvis denne forståelse slet ikke er bibelsk? ​

I kristen tradition bliver Jesus ofte omtalt som "Herre" eller "Mester," hvilket afspejler en dyb respekt og anerkendelse af hans guddommelige autoritet. Dog finder vi i nogle af de apokryfe evangelier, som Thomasevangeliet, en anden tilgang til denne titel. I disse tekster fremgår det, at Jesus selv modsatte sig ideen om at blive kaldt "Herre" eller "Mester," hvilket har betydelige implikationer for forståelsen af hans mission og budskab.

Jesus sagde aldrig, at man skulle bekende ham som Herre 
I evangelierne refererer Jesus til sig selv på måder, der antyder autoritet og guddommelighed, men vægten på at bekende Jesus som Herre, især som en formel trosbekendelse, er mere fremtrædende i Paulus' skrifter.
​ 

Thomasevangeliet er et af de apokryfe evangelier, som ofte ignoreres i den kristne tradition. Mange kristne har svært ved at forstå udsagnene i dette evangelium, da de kan virke kryptiske og uklare. Men forfatteren Keith Giles (tidligere præst og kristen) har argumenteret for i hans nye bog, at Thomasevangeliet kan give dybere indsigt i Jesu lære, hvis det læses gennem en bestemt linse – nemlig non-dualitetens linse.

Nederst finder du et super godt interview med Giles, som er fundamentet til dette skriv.  Heri kommer han ind på en masse spændende omkring Thomasevangeliet, som er en tekst jeg tilnærmelsesvis har været bange for at nærme mig, da kristne tager helt og aldeles afstand fra teksten. Men dette interview har fået mig til at indse, at Thomasevangeliet er nøglen til at forstå Jesu og at det bestemt er en tekst der skal nærstuderes. ​