Åndelig Transformation: Under Jesu vinger

Billedet har jeg selv taget i et kapel på Oliebjerget i Jerusalem.

I marts 2020 påbegyndte jeg et dybt personligt projekt: en systematisk undersøgelse af bibelen. Fra en baggrund præget af spiritualitet og delvis tilknytning til New Age, gik jeg ind i denne fase med en forventning om at nærme mig kristendommen varmt og med et åbent hjerte.

Over tre år senere har min daglige indlevelse i Bibelens tekster ført mig til et paradigmeskift. Jeg finder, at jeg ikke længere kan identificere mig som kristen. Lad mig dele hvorfor, og hvordan dette vil påvirke min blog fremadrettet.

Matthæus 23:37-39
"Jerusalem, Jerusalem! Du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig! Hvor ofte har jeg villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under sine vinger, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt. For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: 'Velsignet være han, som kommer i Herrens navn!'"

Fra starten af min bibelstudietid har kristendommen været en kilde til undren. Jeg har stødt på mange aspekter, der har vakt spørgsmål, og efter nærmere undersøgelse er jeg nået til et punkt, hvor jeg føler en klar disharmoni mellem Jesus’ lære og den gud, Jahve, som præsenteres i Det Gamle Testamente. Jesus taler om sin fader som værende kærlig, en karakteristik der ikke synes at stemme overens med Jahves handlinger og beskrivelser i Det Gamle Testamente.

Mit første øjenåbner-øjeblik var historien om Abraham, stamfaderen til jøderne, og hans pagt med Jahve. Denne pagt kræver en omskæring af alle drengebørn gennem generationer, en praksis, jeg finder kontroversiel. Jesus nævner på et tidspunkt over for jøderne, at "I har djævelen til fader" (Johannes 8:44), et udsagn der førte mig til at se paralleller mellem Jahves løfter til Abraham og djævlens fristelse af Jesus i ørkenen, som beskrevet i Matthæus 4:8-9. Dette åbnede for en tolkning, hvor Jahve potentielt kunne ses som "denne verdens fyrste," et udtryk brugt til at beskrive djævelen i Johannes 12:31, 14:30, og 16:11.

Jesus understreger ofte vigtigheden af åndelig visdom og opfordrer folk til at søge Guds kundskab, en tilgang der virker som en åben invitation til at omfavne guddommelig visdom og søge sandheden. Han selv er beskrevet som "verdens lys" i Johannesevangeliet (Johannes 8:12) og opmuntrer os til at "kende sandheden, og sandheden skal gøre jer frie" (Johannes 8:32). Dette står i stærk kontrast til Jahves instruktioner til profeten Esajas, hvor han instruerer ham til at "Gør dette folks hjerte sløvt, gør deres ører tunge, og luk deres øjne" (Esajas 6:9-10), så de ikke kan forstå og vende om.

Jesus taler ofte om sin mission som en kamp mod Satan. Han siger: "Nu er denne verdens fyrste dømt" (Johannes 12:31). Hvis vi antager, at Jahve i dette scenario er Djævlen eller i det mindste en mere problematisk skikkelse, kan Jesus' befrielsesarbejde ses som en befrielse fra Jahves/verdens fyrstes dominans.

Uoverensstemmelser i bibelske fortællinger, såsom uklarheden omkring, hvem der inspirerede Kong David til at tælle folket - Gud som nævnt i 2 Samuel 24 eller Satan som angivet i 1 Krønikebog 21 - har yderligere forstærket min forvirring. Begge fortællinger ender med et stort tab af liv, hvilket rejser alvorlige moralske spørgsmål.

En bemærkelsesværdig kontrast, der indfanges i skrifterne, er forskellen mellem den givende og omsorgsfulde Jesus og en mere tilbageholdende og straffende Jahve. Dette er tydeligt illustreret gennem episoder, hvor Jesus uden tøven bespiser tusindvis af mennesker, i modsætning til Jahve, der udviser vrede over for de tiggende israelitter, der viser utilfredshed med mannaen, de bliver givet.
Jesus’ generøsitet afspejles videre i hans lære om givende. I Lukas 11:11-13 forklarer han: "Hvis nu en søn beder sin fader om en fisk, vil han så i stedet for en fisk give ham en slange? Eller hvis han beder om et æg, vil han så give ham en skorpion? Hvis altså I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget mere vil så Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!" Dette belyser Guds uforanderlige godhed og villighed til at give gaver, der overgår de materielle behov.

​Samtidig må vi se på Jahves reaktion på israelitternes utilfredshed og konstante klager over mannaen i ørkenen, som beskrevet i 4 Mosebog. Her ses en Gud, der straffer deres ingratitude med både plage og, senere, giftige slanger. I stedet for en omsorgsfuld respons, er Jahves svar på deres bønner præget af vrede og straf.
Det forekommer som om Jesus i sine lærdomme og handlinger skaber et skel mellem ham og den straffende Gud i Det Gamle Testamente. Han fremstår som en figur, der understreger kærlighed, medfølelse og omsorg, en der går ud over det at give almindelige gaver, til at tilbyde det, der næres og beskytter på et dybere åndeligt plan.

Gennem denne sammenligning fremstår Jesus ikke bare som givende og omsorgsfuld, men også som en, der søger at transformere menneskets forståelse af guddommelig givende. Der er et klart skifte fra fokus på det fysiske til det åndelige, og en bevægelse fra straf til barmhjertighed og næstekærlighed, som kommer til udtryk gennem Jesus' tilgang til at give og pleje dem omkring ham. Det illustrerer en dybere forståelse af det guddommelige, som er rodfæstet i kærlighed, omsorg og en evig stræben efter at opfylde ikke kun fysiske, men også åndelige behov.

Udfra disse undersøgelser (ud af rigtig mange!) af teksterne viser det sig, at jeg er blevet draget mod gnosticisme og katharisme, to retninger jeg tidligere vidste lidt om og stadig er ny i. Jeg er overrasket over at finde, at mine egne konklusioner, baseret næsten udelukkende på bibelstudier, harmonerer med gnostisk tænkning. Derfor undrer det mig at Kirken / Kristendommen er der hvor den er i dag. Tænker det nok i den grad handler om hvordan man ret tidlig vedtog i den Katolske kirke hvad og hvordan man skal tolke teksten og at enhver afvigelse er lig med kætteri.
Når jeg tager alt dette i betragtning… med Javhe som er jaloux, vred og meget andet og at det rent faktisk er ham som som den Kristne kirke tror på er Jesus far og derved de kristnes Gud (og ikke Faderen). Ja så er det da heller ikke noget under at det er det der udgår fra kirken, fra Jesus tid til i dag, at den katolske kirke står bag utallige blodsudgydelser og har massere af blod på hænderne. Men her er jo intet nyt under solen (Prædikeren 1:9), for Jahves folk har gennem 1000-vis af år slået ihjel i hans navn. Det er gjort lige siden til d.d. og jeg hører stadig kristne der lader til at synes at det er helt okay at kættere (eller dem som ikke synes som dem selv) skal smides i den brændende ild. 

Med alt dette in mente kan jeg ikke længere identificere mig med kristendommen, som den praktiseres i dag. For jeg tror simpelthen ikke på at Jesus Fader er Javhe, som er bl.a. er det den kristne tro hviler. 

Min blog vil fremover afspejle denne nye forståelse og jeg glæder mig til at dele flere indsigter og opdagelser, som jeg fortsætter min søgen efter sandheden, i et miljø hvor vi alle er frie til at søge, finde og dele vores unikke perspektiver.