Bibelbegreberne for Efterlivet: Ildsøen, Tartarus, Gehenna, Hades og Himlen

Bibelen nævner flere begreber om efterlivet, som ofte misforstås og forbindes med helvede. Det er vigtigt at forstå forskellene mellem disse begreber for at få en klarere forståelse af Bibelens lære.
​
Mange mennesker blander begreber som Tartarus, Gehenna, Ildsøen og Hades sammen og forbinder dem alle med "helvede". Men Bibelen bruger disse termer forskelligt, og de repræsenterer forskellige aspekter af efterlivet og dommen. Det er også vigtigt at medtage Himlen, som spiller en central rolle i kristen eskatologi. I denne artikel vil vi udforske, hvordan disse begreber er præsenteret i Bibelen, og hvad de egentlig betyder.

Hades, Gehenna, Ildsøen og Tartarus: Bibelske Perspektiver
Hades er det græske ord for dødsriget, som i Det Nye Testamente ofte bruges som en oversættelse af det hebraiske "Sheol". Det er et universelt sted for de døde, hvor både retfærdige og onde går hen efter døden (Lukas 16:23). Hades er ikke synonymt med helvede, som vi i moderne tid er blevet bildt ind. Helvede er et nyere fænomen der er opstået indenfor den katolske kirke. 

Gehenna derimod, er ofte brugt af Jesus som en metafor for det endelige sted for straf og fordømmelse (Markus 9:43-48). Gehenna refererer til Hinnoms dal (Drabsdalen) udenfor Jerusalem, som i det gamle Israel var kendt for afgudsdyrkelse og børneofringer (2 Krønikebog 28:3, Jeremias 7:31-32). Gehenna symboliserer den evige ild og straf for de ugudelige. Iflg. 5th Kind kanalen på YouTube, så har dette sted på Jesu tid, højst sandsynligt været en affaldsplads / mødding. Det har vel heller ikke været fordi man har ville have lyst til at bosætte sig i Drabsdalen. 

Ildsøen er betegnet som "λίμνη τοῦ πυρός (limnē tou pyros)" i det Nye Testamente og har ingen direkte ækvivalent i det Gamle Testamente. Ildsøen har som med Tartarus ikke umiddelbart en ækvivalent i GT. Dette er det endelige sted for straf for Djævelen, hans engle og de ugudelige, beskrevet som en sø af ild og svovl. Havner du først her, så lader det til at man går helt og aldeles til grunde. 

De ugudelige er iflg. Åbenbaringen 21:8: "De feje og vantro og vederstyggelige og mordere og utugtige og troldmænd og afgudsdyrkere og alle løgnere, deres del skal være i søen, som brænder med ild og svovl, det er den anden død."

Tartarus / Afgrunden (The abyss/The deep/Tehohm - Strong’s 8415) er et fjerde begreb, som findes både i Det Gamle og Nye Testamente. I Det Nye Testamente bruges "afgrunden", som et dybt fangehul for de faldne engle, der synder, nævnt specifikt i 2. Peter 2:4, Lukas 8:31 og Åbenbaringen 9:1-2). Det er et sted af kaos og straf, adskilt fra både Hades og Gehenna. Tartarus er et midlertidig sted for de fængslede der afventer dom og måske deres skæbne bliver Ildsøen. 

I Johannes Åbenbaringen 9:11-12 får vi at at afgrundes engel er Abaddon (ødelæggeren) og på græsk hedder englen Apollyon. I Det Gamle Testamente et digterisk navn for et underjordisk dødsrige og efter Rabbinerne betegnelse for det nederste rum i afgrunden. Udspringer sandsynligvis af den græske gud Apollon (søn af Zeus), der som solgud steg ned i underverdenen hver nat, og derfor også blev betragtet som "afgrundens ånd". Apollons romerske pendant er Dionysos. Da romerne indtog Jerusalem, troede de faktisk at Jehovas tempel var til guden Dionysos, fordi der inde i templet var en statue af en gud der red på et æsel omgivet af druer. 

Afgrunden i Det Gamle Testamente: Urdybet
I Det Gamle Testamente optræder "afgrunden" som "urdybet" (tehom), hvilket beskriver et dybt, kaotisk vand, der eksisterede før skabelsen (1 Mosebog 1:2). Det repræsenterer kaos og uhåndterlige kræfter, som Gud tøjlede for at skabe orden.

Eksempler på afgrunden i Det Gamle Testamente inkluderer:

• 1 Mosebog 1:2: "Og jorden var øde og tom, og der var mørke over urdybet og Gud Ånd (Ruach) svævede over vandene."
• Job 41:24: "Afgrunden koger som en gryde, han får havet til at skumme som en salvegryde." (Job 41 er en beskrivelse af Leviathan, som er i dybet / afgrunden).

Bibelen beskriver Leviathan som en skabning i forbindelse med kaosvandene og urdybet. Flere steder i Det Gamle Testamente beskrives Leviathan som et mægtigt væsen i havet. I Åbenbaringen nævnes den gamle drage (Djævelen) og dyret, der begge kastes i afgrunden. 

Jesus og Afgrunden: De Onde Ånder og Svinene
En bemærkelsesværdig forbindelse mellem Jesus og afgrunden findes i beretningen om de onde ånder, som Jesus driver ud af en mand og sender ind i en flok svin (Lukas 8:30-33). Dæmonerne beder Jesus om ikke at sende dem ned i afgrunden (ἀβυσσον - abyssos), men tillader dem at gå ind i svinene i stedet. Svinene styrter dog derefter ned i søen og drukner.

Dette skaber en symbolsk sammenhæng mellem de onde ånders frygt for afgrunden og deres endelige skæbne. Ved at sende dem ind i svinene, som derefter drukner, viser Jesus sin magt over kaos og ondskab, samt deres uundgåelige skæbne i afgrunden.

​Jesu handling med at sende dæmonerne ind i svinene, som derefter styrter i havet, illustrerer sammenhængen mellem afgrunden og ondskabens skæbne.

Himlen/Himlene/de 7 himle er et mere komplekst område at bevæge sig ud i og det vil jeg uddybe i en artikel. Men det jeg gerne vil fremhæve her. Er noget som er ret interessant. I skriftstedet Johannes 3:13 siger Jesus: "Ingen er steget op til himlen undtagen ham, der steg ned fra himlen: Menneskesønnen." Dette vers indikerer, at ingen før Jesus er kommet i himlen. 

Men hvilken himmel? For i forskellige religiøse og mytologiske traditioner findes begrebet "7 himle", som ikke specifikt nævnes i Bibelen. Selvom Bibelen ikke specifikt nævner præcist "syv himle," er der flere passager, hvor himle (i flertal) omtales (bl.a. i Fader Vor), hvilket kan lede til fortolkninger af flere niveauer af himmelen. Desuden taler Paulus i 2. Korintherbrev 12:2-4 taler Paulus om en mand, der blev "rykket op til den tredje himmel". 

Nogle jødiske og kristne mystikere har udviklet detaljerede hierarkier af himle baseret på bibelske og ekstra-bibelske tekster, selvom disse ikke er universelt accepterede i traditionel teologi. 

Efter Jesu opstandelse og himmelfart er der flere skriftsteder, der taler om de troendes fremtidige liv sammen med Jesus og Gudfaderen. Men er det i himlen? Og i hvilken en? Eller er det fysisk sted vi skal hen til, som en ny jord og ny himmel vi loves? Eller kommer Gudfaders rige herned?  Smutter vi stadig til Hades, mens vi venter på dommedagen og Jesu genkomst? Eller er der nogle få der finder den smalle vej før den tid? Alt dette vil prøve at dykke ned i det i nær fremtid. 

Konklusion
Afgrunden, Ildsøen, Gehenna og Hades er forskellige begreber, der bruges i Bibelen for at beskrive steder af straf og ophold for de døde og onde ånder. Mens Hades er dødsriget for alle døde, og Gehenna er det endelige sted for straf, repræsenterer afgrunden et sted for kaos og fængsling af faldne engle og onde ånder. Himlen er derimod stedet for evig belønning og fællesskab med Gudfaderen for de retfærdige.

Ved at forstå disse forskelle kan vi få en dybere indsigt i Bibelens lære om efterlivet og de forskellige skæbner, der venter menneskeheden. Det er vigtigt at studere og forstå disse begreber for at få et klart billede af Bibelens eskatologi.