Hjemrejsen: Blog

Jeg har modtaget et par spændende spørgsmål fra en læser, som undrer sig over min forståelse af Yehoshuas (Jesu) genkomst. Han har bemærket, at jeg ikke tror på en fysisk tilbagevenden, men derimod mener, at Guds rige allerede er her – som en åndelig realitet. Han henviser til flere skriftsteder, hvor Yehoshua taler om at komme igen, og spørger, hvordan det kan harmonere med min forståelse.

Han nævner også, at Yehoshua identificerer sig med "Jeg Er" (Ego Eimi) i Johannes 8:58, og forbinder det med 2. Mosebog 3:14, hvor Gud siger til Moses: "Jeg Er Den, Jeg Er." Men er denne kobling egentlig korrekt? Hvis Yehoshua virkelig henviste til denne passage, hvorfor bruger han så ikke den præcise formulering fra Septuaginta? Og hvem var det egentlig, der talte til Moses ved den brændende busk?
​
I dette brevkasseindlæg vil jeg dykke ned i de bibelske tekster og forklare, hvorfor jeg ser det anderledes.

I denne artikel vil vi udforske budskabet om, at Guds rige er indeni os. Dette er et centralt tema i flere religiøse og spirituelle tekster, deriblandt Bibelen, Nag Hammadi-teksterne og Dødehavsrullerne. Artiklen vil også berøre, hvordan visse doktriner, som fx Johannes' Åbenbaring (JÅ), kan have ledt os på afveje ved at placere Gud uden for os selv.

Dette skriv bliver nok det sidste i en rum tid, da jeg selv, vil gå ind i mit eget kammer. Her vil jeg søge stilheden og Guds rige. Jeg har taget mit kors op og besluttet at trodse den plan som der er lagt for mig via stjernerne m.m. af denne verdens fyrste. Jeg tager min skæbne i egen hånd og vandre indad ad den smalle vej. 

Jeg skriver denne artikel fordi jeg synes der er alt for mange paralleller mellem Herrens dag vs Dommedag iflg. Johannes Åbenbaringen til at de kan pakkes under gulvtæppet som tilfældigheder. 

​Begrebet “Herrens dag” er en tilbagevendende tematik i Det Gamle Testamente, hvor det beskrives som en dag for dom, straf og guddommelig indgriben. Denne dag markerer ofte en afslutning på uretfærdighed og en genskabelse af retfærdighed. I Johannes' Åbenbaring genfinder vi lignende temaer, men de videreudvikles i en apokalyptisk ramme, hvor dommedag får en universel og kosmisk betydning. Johannes' Åbenbaring trækker på billedsproget fra Det Gamle Testamente og tilføjer nye dimensioner, især med Lammet som en central figur i dommen.

Denne artikel vil udforske, hvordan Herrens dag i GT relaterer til dommedag i Åbenbaringen, med fokus på de paralleller og forskelle, der findes mellem de to koncepter. 
​

Onsdag d. 11/12-2024, gik Kaspar og jeg live og tog endnu et dyk dybere ned i teksten. Emnet er Tro, Gerninger & Dommedag.

Har du brug for uddybning af de emner vi kommer ind på, så kan jeg anbefale at se og læse nedenstående artikler:

Herrens dag vs Dommedag iflg. Johannes Åbenbaringen

Tips til din bibellæsning: Forstå de forskellige gudebegreber / Guds såkaldte mange navne

Menneskesøn, Messias, Kristus og/eller Guds søn: En sammenligning af begreberne

​Hvad betyder det at "bære sit kors"?

Hvad er navnet på jødernes gud: "Jehovah" eller "Yahweh"?

​Hvem er Elohim, Elyon og Rasha?

Jesus vs Jehova serie (1): Faderen er en glad giver
Jesus vs Jehova serie (2): Testeren og Fristeren
Jesus vs Jehova serie (3): At sværge og aflægge eder
Jesus vs Jehova serie (4): Visdom vs. Uvidenhed

STORT TAK TIL Annie for at være vores administrator og hjælper undervej.

"Elsket som vi er" er en inspirerende og hjertelig sang, der minder os om Yehoshuas (Jesus') ubetingede kærlighed. Sangen henvender sig til alle, der føler sig uperfekte eller tynget af fejl fra fortiden, og den tilbyder et budskab om håb, tilgivelse og selvaccept.

Den fremhæver Yehoshuas evne til at inkludere alle – kvinder, børn, udstødte og selv de, der blev anset som syndere. Hans åbne arme symboliserer, at der altid er plads til alle i hans kærlighed, uanset hvor vi står i livet. Sangen understreger, at vi ikke behøver at skjule vores fejl eller prøve at være perfekte, for vi er allerede elsket, som vi er.

Beklager at jeg ikke har fået skrevet så meget de sidste 14 dage. Til gengæld har jeg brugt en del tid på at producere musik i stedet for. 
Hvis du klikker ind på YouTube, kan du se teksterne, så du nemmere kan synge med, hvis du skulle blive inspireret til det. Der er lige straks én mere på vej... og så tænker jeg, at jeg tage en pause fra musikken og vende tilbage med nogle flere skriv. :-) 

Torsdag d. 7/11-2024, gik Kaspar og jeg live og tog et dyk dybere ned i teksten.

Ellers skriv gerne til mig, hvis der er noget du ikke forstår eller finder noget der skulle modsige det vi/jeg siger... Vi deler løbende, som vi opdager tingene og vi opdager selv hele tiden nye vinkler, og der kan absolut være ting/tekster eller lignende, som vi ikke har taget højde for og ikke har været opmærksom på. Det er enormt komplekst arbejde at rode med de tekster og vi ikke er altvidende. Vi ved kun, at jo mere vi ved, jo mindre ved vi.

Vid at mit største ønske er følge Yehoshua og leve ud fra hans lære og visdom samt gå Vejen i hans fodspor.

De kærligste hilsner
Marie-Louise

​I fredags da jeg i Vransted og give et oplæg sammen med Kaspar Bonde Eriksen, fik jeg i løbet af kaffepausen et spørgsmål fra en blandt forsamlingen. Det var ikke et jeg på stående fod kunne svare på. Derfor lovede jeg vedkomne at lave mit kulegravende arbejde og vende tilbage med et kvalificeret svar. 

Jeg takker for det gode spørgsmål om hvordan jeg med mit indblik i teksterne forstår Mattæus 19:4-6 hvori Yehoshua (Jesus) siger:
4) "Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde:
5) 'Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød'?
6) Så er de ikke længere to, men ét kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille."

​Jeg ville ønske at jeg kunne give et kort og hurtigt svar, men det kan jeg ikke. Vi bliver nødt til at se på hele teksten her fra vers 1-12, vi må se på hvad det er for tekster Yehoshua referer til samt se på hvad Yehoshua i øvrigt siger om ægteskab, cølibat og ”Fader og Moder”, for at forstå konteksten af det han siger. 

I Bibelen introduceres vi for Elohim, flertalsformen af 'guder', som en del af en større himmelsk struktur. Blandt disse guder står Elyon, 'Den Højeste', som den øverste guddom, der hersker over 'Gudforsamlingen'—et guderåd nævnt i Salme 82. Denne samling af guddommelige væsener viser, hvordan hierarkiet mellem guderne var tænkt, og rejser spørgsmålet om, hvordan Elyon adskiller sig fra andre guddomme som Jehova. Hvad betyder det for vores forståelse af skabelsen og menneskets forhold til det guddommelige?

O du Guds Lam! med korsets skam, du bar al verdens synder, dermed al fred begynder; af kærlighed giv os din fred! 
​Sådan synges der, når man går til alters i kirken, og jeg kender den nærmest udenad, da jeg tidligere i mit liv har været korsanger i adskillige år.

I mange år har jeg båret et kors om halsen, både mit eget og min faders efter hans død. For mig var det ikke blot et symbol på tro, men også et minde om min far. Men noget har ændret sig – efter at have dykket ned i korsets symbolik og dets komplekse historie, har jeg nu valgt at tage korset af. Det er blevet klart for mig, at korsets betydning ikke altid har været så positiv og beskyttende, som vi ser det i dag. (Selvfølgelig kan jeg en dag opdage en blind vinkel og ændre mening, men for nu føler jeg mig sikker i mit valg.)

Denne artikel skal derfor handle om, hvordan de tidlige kristne faktisk tog afstand fra korset, og hvordan det gennem århundreder er blevet omdannet til et symbol på tro og frelse, som langt de fleste kristne i dag bærer som smykke.

Jeg har også undret mig over, hvorfor så mange kirker vælger at vise den døde Jesus på korset frem for en mere levende og opstanden version af ham. Men hvorfor i det hele taget afbillede ham, når det står i 2. bud, at man ikke må lave noget gudebillede? Det er der faktisk en god forklaring på, men det vil jeg tage op i et kommende skriv. I denne artikel vil jeg holde fokus på korset og dets mange spændende facetter.​

Er virkelig beæret over at være blevet inviteret til holde foredrag oppe i Nordjylland,  sammen med alle de tunge drenge i klassen... Må se om jeg kan give dem alle lidt kvindeligt medspil! ;-) 

Tak til Kasper Bonde Eriksen for at lokke mig ud af busken og deltage i et fælles foredrag.  Med Kasper ved min side, kan det kun blive en god og mindeværdig debut. 

​FREDAG 25/10:
​Kaspar Bonde Eriksen og Marie Louise Munk får frit lejde til et foredrag om Biblen
17-18 Ankomst til Vrensted Hostel, Sct. Thøgers Plads 2, Vrensted, Løkken
18-19 Middag
19-22 Kaspar Bonde Eriksen og Marie Louise Munk “Biblen og Jesus’ budskab”

Flemming skriver om vores foredrag: 
Kaspar Bonde Eriksen er nok den mest forkætrede Bibel-kommentator Danmark har på nuværende tidspunkt. Men, guess what? Han er ikke den den eneste der kommer frem til nogle kontroversielle konklusioner. Marie Louise Munk har en hjemmeside Hjemrejsen, hvor hun deler meget af sin viden om Jesus’ Visdom og den sandhed hun mener han ønskede vi skulle kende!

Vi burde gøre som resten af samfundet og køre et cancel-culture trick af på Kaspar og Marie Louise, så de kan lære det. Men det er for kedeligt, så nu inviterer jeg dem i stedet til at komme til Vrensted og giver dem samtidigt frit lejde til at dele deres viden. Det eneste jeg lover er at det bliver kontroversielt, og jeg håber du tager dit kritiske snakketøj med, for den viden Kaspar og Marie Louise deler, skal da ikke bare få lov at stå imodsagt hen, vel? ;-)

Puha... får helt koldsved! Håber alle vil tage godt imod os og blive inspirerede til selv at undersøge bibel-sagen nærmere... 

Se mere om hele weekenden her! 

Visdom har altid været et tveægget sværd i Bibelen. På den ene side præsenteres visdom som noget dyrebart, men på den anden side ser vi tidligt i skabelsesberetningen, at Jehova ikke ønskede, at mennesket skulle få adgang til fuld visdom.

Jesus, derimod, fremstår i Det Nye Testamente som en bringer af lys og visdom, en befrier af menneskeheden fra mørkets og uvidenhedens lænker. Hans lære er centreret omkring oplysning, kærlighed og sandhed – alt det, som Jehova tilsyneladende modarbejder i de gamle skrifter. Gennem Jesu handlinger og ord ser vi en stærk opfordring til at åbne øjne og ører for sandheden, hvilket står i skarp kontrast til Jehovas gentagne forsøg på at holde mennesket blindt og døvt for den dybere visdom. 

Denne artikel vil dykke ned i den markante kontrast mellem Jehova, som fastholder uvidenhed, og Jesus, der bringer oplysning, og spørge: Er det virkelig den samme Gud, vi taler om? Eller repræsenterer Jesus en helt anden kraft, som modsætter sig Jehova og de begrænsninger, han pålægger mennesket?

I en tid, hvor teknologiens fremskridt har gjort det muligt at forestille sig en fremtid, hvor mennesket kan opnå udødelighed, stiller vi os selv spørgsmålet: Hvad er prisen for denne evige eksistens? Transhumanismen, som søger at forbedre mennesket gennem teknologi, rummer potentialet for at opnå udødelighed ved at forlænge livet, opgradere kroppen eller overføre bevidstheden til digitale systemer. Men hvad betyder dette set gennem en åndelig linse? 

Hvor langt er vi villige til at gå for at forlænge livet bare en smule? Menneskets frygt for døden har altid været en stærk drivkraft, og i dag, med teknologiens fremskridt, står vi over for en skræmmende mulighed: at integrere teknologi i vores kroppe for at opnå udødelighed. Men denne søgen efter at undgå døden kan have konsekvenser, der er langt større end selve døden – nemlig risikoen for, at vi ikke længere kan dø. I vores forsøg på at undslippe døden, kan vi ende med at fange os selv i en evig eksistens, hvor døden, ironisk nok, bliver den frihed, vi aldrig kan få igen.

Dette er første del af en serie, hvor jeg vil afdække, hvorfor Jehova, Guden i Det Gamle Testamente, ikke er Jesus' Fader. Vi begynder med en af de mest markante kontraster mellem Jehova og Jesus: deres tilgang til det at give, med særlig fokus på sult og mad.

I både Det Gamle og Det Nye Testamente finder vi hele to historier, hvor store grupper af mennesker er sultne. Men måden Jehova og Jesus reagerer på disse situationer, kunne ikke være mere forskellig. Bibelen viser os to helt forskellige billeder af Gud: Jehova, som reagerer med vrede og straf, og Jesus, som handler med kærlighed, nåde og uden at kræve noget til gengæld.

Det er bemærkelsesværdigt, at der findes to gange to historier om masser af mennesker, der skal brødfødes, som for at understrege kontrasten og vigtigheden af Jesu handlinger. 

Tallet 7 har gennem historien og på tværs af kulturer været betragtet som et tal af stor symbolsk betydning. Fra de syv dage i ugen til de syv chakraer i den østlige spiritualitet, har tallet 7 været forbundet med fuldkommenhed, helhed og en cyklus af åndelig udvikling. I mange religiøse og spirituelle traditioner repræsenterer de syv chakraer energicentre i kroppen, der hver især er forbundet med forskellige aspekter af vores fysiske, mentale og åndelige tilstand. I det gamle Egypten talte man om de syv himle, som repræsenterede forskellige stadier af bevidsthed eller eksistensplaner, mens i græsk mytologi var de syv planeter forbundet med forskellige guder og deres indflydelse på menneskelivet.
​
Men det er ikke kun i østlig spiritualitet og gamle religioner, at tallet 7 har en central rolle. I Bibelen og de gnostiske tekster optræder tallet 7 også gentagne gange. Det er forbundet med syv himle, syv magter, syv segl og syv dæmoner – hver med deres egen betydning og plads i den kosmiske orden. For eksempel, i Johannes' Åbenbaring, spiller de syv segl en central rolle i profetien om verdens ende, hvor hver åbning af et segl bringer en ny fase af apokalypsen.

I denne artikel vil jeg fokusere på, hvordan tallet 7 manifesterer sig i den kristne gnosticisme, specielt gennem begreberne om syv himle, syv magter, syv j-segl og syv dæmoner. Jeg vil udforske, hvordan disse elementer relaterer sig til hinanden og deres betydning i de gnostiske traditioner, samt hvad de kan fortælle os om forståelsen af menneskets åndelige rejse og kampen mellem lys og mørke.

Jeg har modtaget et spørgsmål så går følgende: 
Er det vigtig at vi bruger Jesu oprindelig navn? Eller er det nok at det er intentionen bag der er afgørende? Altså når vi siger og bruger navnet "Jesus", så ved vi jo godt hvem det er vi har i tankerne. ​