Hjemrejsen: Blog

Er virkelig beæret over at være blevet inviteret til holde foredrag oppe i Nordjylland,  sammen med alle de tunge drenge i klassen... Må se om jeg kan give dem alle lidt kvindeligt modspil! ;-) 

Tak til Kasper Bonde Eriksen for at lokke mig ud af busken og deltage i et fælles foredrag.  Med Kasper ved min side, kan det kun blive en god og mindeværdig debut. 

​FREDAG 25/10:
​Kaspar Bonde Eriksen og Marie Louise Munk får frit lejde til et foredrag om Biblen
17-18 Ankomst til Vrensted Hostel, Sct. Thøgers Plads 2, Vrensted, Løkken
18-19 Middag
19-22 Kaspar Bonde Eriksen og Marie Louise Munk “Biblen og Jesus’ budskab”

Flemming skriver om vores foredrag: 
Kaspar Bonde Eriksen er nok den mest forkætrede Bibel-kommentator Danmark har på nuværende tidspunkt. Men, guess what? Han er ikke den den eneste der kommer frem til nogle kontroversielle konklusioner. Marie Louise Munk har en hjemmeside Hjemrejsen, hvor hun deler meget af sin viden om Jesus’ Visdom og den sandhed hun mener han ønskede vi skulle kende!

Vi burde gøre som resten af samfundet og køre et cancel-culture trick af på Kaspar og Marie Louise, så de kan lære det. Men det er for kedeligt, så nu inviterer jeg dem i stedet til at komme til Vrensted og giver dem samtidigt frit lejde til at dele deres viden. Det eneste jeg lover er at det bliver kontroversielt, og jeg håber du tager dit kritiske snakketøj med, for den viden Kaspar og Marie Louise deler, skal da ikke bare få lov at stå imodsagt hen, vel? ;-)

Puha... for helt koldsved! Håber alle vil tage godt imod os og blive inspirerede til selv at undersøge bibel-sagen nærmere... 

Se mere om hele weekenden her! 

Visdom har altid været et tveægget sværd i Bibelen. På den ene side præsenteres visdom som noget dyrebart, men på den anden side ser vi tidligt i skabelsesberetningen, at Jehova ikke ønskede, at mennesket skulle få adgang til fuld visdom.

Jesus, derimod, fremstår i Det Nye Testamente som en bringer af lys og visdom, en befrier af menneskeheden fra mørkets og uvidenhedens lænker. Hans lære er centreret omkring oplysning, kærlighed og sandhed – alt det, som Jehova tilsyneladende modarbejder i de gamle skrifter. Gennem Jesu handlinger og ord ser vi en stærk opfordring til at åbne øjne og ører for sandheden, hvilket står i skarp kontrast til Jehovas gentagne forsøg på at holde mennesket blindt og døvt for den dybere visdom. 

Denne artikel vil dykke ned i den markante kontrast mellem Jehova, som fastholder uvidenhed, og Jesus, der bringer oplysning, og spørge: Er det virkelig den samme Gud, vi taler om? Eller repræsenterer Jesus en helt anden kraft, som modsætter sig Jehova og de begrænsninger, han pålægger mennesket?

I en tid, hvor teknologiens fremskridt har gjort det muligt at forestille sig en fremtid, hvor mennesket kan opnå udødelighed, stiller vi os selv spørgsmålet: Hvad er prisen for denne evige eksistens? Transhumanismen, som søger at forbedre mennesket gennem teknologi, rummer potentialet for at opnå udødelighed ved at forlænge livet, opgradere kroppen eller overføre bevidstheden til digitale systemer. Men hvad betyder dette set gennem en åndelig linse? 

Hvor langt er vi villige til at gå for at forlænge livet bare en smule? Menneskets frygt for døden har altid været en stærk drivkraft, og i dag, med teknologiens fremskridt, står vi over for en skræmmende mulighed: at integrere teknologi i vores kroppe for at opnå udødelighed. Men denne søgen efter at undgå døden kan have konsekvenser, der er langt større end selve døden – nemlig risikoen for, at vi ikke længere kan dø. I vores forsøg på at undslippe døden, kan vi ende med at fange os selv i en evig eksistens, hvor døden, ironisk nok, bliver den frihed, vi aldrig kan få igen.

Dette er første del af en serie, hvor jeg vil afdække, hvorfor Jehova, Guden i Det Gamle Testamente, ikke er Jesus' Fader. Vi begynder med en af de mest markante kontraster mellem Jehova og Jesus: deres tilgang til det at give, med særlig fokus på sult og mad.

I både Det Gamle og Det Nye Testamente finder vi hele to historier, hvor store grupper af mennesker er sultne. Men måden Jehova og Jesus reagerer på disse situationer, kunne ikke være mere forskellig. Bibelen viser os to helt forskellige billeder af Gud: Jehova, som reagerer med vrede og straf, og Jesus, som handler med kærlighed, nåde og uden at kræve noget til gengæld.

Det er bemærkelsesværdigt, at der findes to gange to historier om masser af mennesker, der skal brødfødes, som for at understrege kontrasten og vigtigheden af Jesu handlinger. 

Tallet 7 har gennem historien og på tværs af kulturer været betragtet som et tal af stor symbolsk betydning. Fra de syv dage i ugen til de syv chakraer i den østlige spiritualitet, har tallet 7 været forbundet med fuldkommenhed, helhed og en cyklus af åndelig udvikling. I mange religiøse og spirituelle traditioner repræsenterer de syv chakraer energicentre i kroppen, der hver især er forbundet med forskellige aspekter af vores fysiske, mentale og åndelige tilstand. I det gamle Egypten talte man om de syv himle, som repræsenterede forskellige stadier af bevidsthed eller eksistensplaner, mens i græsk mytologi var de syv planeter forbundet med forskellige guder og deres indflydelse på menneskelivet.
​
Men det er ikke kun i østlig spiritualitet og gamle religioner, at tallet 7 har en central rolle. I Bibelen og de gnostiske tekster optræder tallet 7 også gentagne gange. Det er forbundet med syv himle, syv magter, syv segl og syv dæmoner – hver med deres egen betydning og plads i den kosmiske orden. For eksempel, i Johannes' Åbenbaring, spiller de syv segl en central rolle i profetien om verdens ende, hvor hver åbning af et segl bringer en ny fase af apokalypsen.

I denne artikel vil jeg fokusere på, hvordan tallet 7 manifesterer sig i den kristne gnosticisme, specielt gennem begreberne om syv himle, syv magter, syv j-segl og syv dæmoner. Jeg vil udforske, hvordan disse elementer relaterer sig til hinanden og deres betydning i de gnostiske traditioner, samt hvad de kan fortælle os om forståelsen af menneskets åndelige rejse og kampen mellem lys og mørke.
 

Jeg har modtaget et spørgsmål så går følgende: 
Er det vigtig at vi bruger Jesu oprindelig navn? Eller er det nok at det er intentionen bag der er afgørende? Altså når vi siger og bruger navnet "Jesus", så ved vi jo godt hvem det er vi har i tankerne. ​

​Ja det er bestemt en rigtig god tale, som jeg er helt og aldeles enig i! Og bliver inspireret til at skrive noget mere om dette emne, som er vigtigt! Jeg har selv været udsat for en inkvisition fra en gruppe af Paulus tilhængere... Heldigvis har jeg et stærkt fundament i min tro og gerninger, at jeg ikke var til at rokke ud af fatning.

Vil anbefale at du først lige lytter til videoen inden du læser mit skriv.

Jeg er ikke i tvivl om at Paulus,  var en spion/infiltrator, der havde til hensigt ikke mindst at splitte de første kristne indefra, men at dissekere, ødelægge og manipulere med Jesu ord. Da det ikke lykkedes Djævlen at friste Jesus, så tror jeg at Saul (Paulus) fik til opgave at arbejde for denne verdens fyrste. At det såkaldte lys han måske så, slet ikke var Kristus. Hvis ellers han ellers så Jesus? For jeg mistænker at det er en opdigtet historie. For det er meget interessant at de 3 historier der er i "Apostlenes gerninger", om netop dette møde, alle 3 er vidt forskellige beretninger... ​

​I de tidlige kristne skrifter, både kanoniske og apokryfe, finder vi en rigdom af fortællinger, hvor kvinder spiller en central rolle i at modtage og viderebringe åndelig visdom. Disse kvinder var ikke blot tilskuere til de religiøse begivenheder, men aktive deltagere i de dybeste åndelige samtaler.

​Tekster som "Mariaevangeliet", "Thomasevangeliet" og "Sophias Åbenbaring" kaster lys over den betydning, som kvinder havde i de tidlige kristne samfund – en betydning, der senere blev nedtonet eller helt fjernet fra den officielle kirkelige tradition.

I denne artikel vil jeg udforske nogle af disse kvinders rolle og se nærmere på, hvordan de bidrog til at forme den kristne åndelige arv, ofte som modtagere af Jesu mest hemmelige åbenbaringer.

Som mange andre kristne, har jeg været godt og grundigt inde over Endetiden. Og jeg har slugt senariet helt og aldeles. Jeg har lyttet til utallige podcasts og læst Johannes Åbenbaringen mange mange gange, i et forsøg på at forstå denne ret komplekse tekst. 

Men som med så meget andet, så har jeg erfaret at vi bliver nød til at vende og dreje alt på hovedet. Se det med nye øje. Vi er i så mange sammenhæng blevet manipuleret med og først bag lyset. Og hvad nu hvis vi er blevet ført bag lyset af misforstået teologi? At vi er blevet fortalt en historie om en fremtidig katastrofe, hvor Antikrist vil regere, hvor templet i Jerusalem vil blive genopbygget, og verdens undergang er nært forestående. Denne forståelse, som mange af os har taget for givet, er blevet understøttet af film som "Left Behind", bøger som "88 Reasons Why the Rapture Will Be in 1988", og ikke mindst prædikener fra talrige præster over hele verden. Selv Martin Luther mente at han selv levede i Endetiden. Men hvad nu, hvis denne forståelse slet ikke er bibelsk? ​

I kristen tradition bliver Jesus ofte omtalt som "Herre" eller "Mester," hvilket afspejler en dyb respekt og anerkendelse af hans guddommelige autoritet. Dog finder vi i nogle af de apokryfe evangelier, som Thomasevangeliet, en anden tilgang til denne titel. I disse tekster fremgår det, at Jesus selv modsatte sig ideen om at blive kaldt "Herre" eller "Mester," hvilket har betydelige implikationer for forståelsen af hans mission og budskab.

Jesus sagde aldrig, at man skulle bekende ham som Herre 
I evangelierne refererer Jesus til sig selv på måder, der antyder autoritet og guddommelighed, men vægten på at bekende Jesus som Herre, især som en formel trosbekendelse, er mere fremtrædende i Paulus' skrifter.
​ 

Thomasevangeliet er et af de apokryfe evangelier, som ofte ignoreres i den kristne tradition. Mange kristne har svært ved at forstå udsagnene i dette evangelium, da de kan virke kryptiske og uklare. Men forfatteren Keith Giles (tidligere præst og kristen) har argumenteret for i hans nye bog, at Thomasevangeliet kan give dybere indsigt i Jesu lære, hvis det læses gennem en bestemt linse – nemlig non-dualitetens linse.

Nederst finder du et super godt interview med Giles, som er fundamentet til dette skriv.  Heri kommer han ind på en masse spændende omkring Thomasevangeliet, som er en tekst jeg tilnærmelsesvis har været bange for at nærme mig, da kristne tager helt og aldeles afstand fra teksten. Men dette interview har fået mig til at indse, at Thomasevangeliet er nøglen til at forstå Jesu og at det bestemt er en tekst der skal nærstuderes. ​

"Ær din far og din mor, og du skal elske din næste som dig selv." Matthæus 19:19

Jesus’ nadverpraksis, som den blev forstået og udført af essenerne, repræsenterer en dyb spirituel forbindelse mellem det jordiske og det himmelske. Essenerne, en jødisk sekt der er mere end 2500 år gammel, betragtede nadveren som en hellig handling, hvor kontakt med både Moder Jord og Fader Himmel blev anerkendt og fejret.
 
I essenernes tradition blev nadveren ikke blot en ritualistisk praksis, men en omfattende åndelig oplevelse. Denne praksis omfattede brød og vin, som var symboler på livets og guddommelighedens essens. Brødet repræsenterede Moder Jord, der giver næring og liv til alle skabninger, mens vinen symboliserede Fader Himmel, der opretholder den kosmiske orden og forbindelse til det guddommelige.

Mange bibelekse begreber bruges forkert. Også navnet på jødernes gud er i århundrede, blev brugt forkert. Jeg er stødt på denne video, som kommer indpå det at forstå, hvad Guds navn er ifølge bibelsk og akademisk kontekst. Den diskuterer forskellene mellem "Jehovah" og "Yahweh" og hvorfor sidstnævnte anses som ukorrekt. 

Ifølge videoen fremgår "Jehovah" i King James Bibelen, mens "Yahweh" er et akademisk valg baseret på Wilhelm Gesenius' forskning fra 1800-tallet.

Jeg har analyseret lidt på de centrale punkter og fakta præsenteret i videoen:

Bibelen nævner flere begreber om efterlivet, som ofte misforstås og forbindes med helvede. Det er vigtigt at forstå forskellene mellem disse begreber for at få en klarere forståelse af Bibelens lære.
​
Mange mennesker blander begreber som Tartarus, Gehenna, Ildsøen og Hades sammen og forbinder dem alle med "helvede". Men Bibelen bruger disse termer forskelligt, og de repræsenterer forskellige aspekter af efterlivet og dommen. Det er også vigtigt at medtage Himlen, som spiller en central rolle i kristen eskatologi. I denne artikel vil vi udforske, hvordan disse begreber er præsenteret i Bibelen, og hvad de egentlig betyder.

Bliv lige inspireret til at skrive lidt om Gudsfrygt eller det at frygte Gud, da jeg så dette delt på Facebook. 

Ordsprogenes Bog 3:5-7 (Bibelen, 1992-oversættelsen):
"Stol på Herren af hele dit hjerte,
og støt dig ikke til din egen indsigt.
Hav ham i tankerne på alle dine veje,
så vil han jævne dine stier.
Vær ikke vís i egne øjne!
Frygt Herren, og hold dig fra det onde."

I et kærligt forhold, behøver man da at frygte den anden? Hvad betyder det, at vi skal frygte Gud? Hvorfor opfordres vi til at have frygt for Gud, når han elsker os som de mennesker, vi er, selv når vi fejler? Jeg har altid har lidt svært ved at forene ordet 'frygt' med Jesu budskab om kærlighed. Hvordan kan frygt og kærlighed harmonere?​

Denne video med Kaspar Bonde Eriksen er oprindeligt filmet af Løkke Fri Kirke d. 26/6-2024. Den har skabt en masse debat da emnet er ret kontroversielt. 

Kaspar har helt uafhængigt af mig (og den studiegruppe jeg er en del af), fundet frem til præcis de samme anskuelser af teksten, der kommer til at ændre dit syn på især bibelteksten og på kristendommen. Og du vil se Jesus med helt nye øjne.

Jeg som ny i teksten dengang, skulle selv lige have en rum tid til at sluge kamelen. Og det er årsagen til at jeg ikke kan være kristen-kristen… vid at den kan vende dit verdensbillede på hovedet. Men er det ikke også det vi gennem de sidste mange år har været videre til og vi har skulle vende alt på hovedet og grave dybt for at forstå og se hoved og hale på kaninen. Jeg er her for dig hvis den bliver for overvældende… og altid åben for en snak.